DSC_0062_0.JPG

Simon Jeff Wendel Nielsen, der driver Iglekærsø Put and Take på Lolland, er en alsidig mand, der dyrker mange former for lystfiskeri. Søndag den 6. august besøgte han en sø ved Sakskøbing for at fiske efter sudere.

Resultatet blev en flot suder på 2-2,5 kg. Den blev fanget på et hairrig agnet med tre almindelige majs plus en gummimajs. Forinden havde han fodret op helt tæt ved land med majs, rasp og vanillesukker, og fra en position tæt på land kunne han se fiskene komme ind til foderet. 

- Længere ude i søen er der masser af grøde, så det gælder om at være opmærksom, når hugget falder, og holde fisken hårdt, så man ikke mister den i grøden, fortæller Simon.