Masser af makrel

juventus5_0.jpg

Der var rigtig gang i makrelfiskeriet, da turbåden Juventus var på Øresund først i denne uge. 

Efter en søndag, hvor vind og strøm drillede, kom der gang i sagerne, og resultatet blev flere flotte makreller over kiloet samt en ny bådsrekord på 631 stk. fordelt på de 12 deltagere, som Juventus kan have med ud.

Skipper Anders Christiansen fortæller, at han har ledige pladser på makrelture den 29. august og 1. september. Han anbefaler, at man fisker med sildestrimler, som man bare får ned til makrellerne med noget synk. Flåd kan også bruges, men Anders fortæller, at det er overflødigt og faktisk mest til besvær.

juventus1_1.jpg