Fik flot steelhead på nyt spot

mike1.jpg

Tidligere tog Mike Alstrøm fra Maribo mest ud til søerne efter gedder, men i dag er det mest det salte vand fra kyst eller mole, det gælder, og målet er især at fange havørred.

Onsdag den 14. juni var han taget ud til et nyt spot, som skulle afprøves. Et par stænger blev lagt ud med agn efter fladfisk, og mens han ventede på hug, kastede han med bombardaflåd og en hjemmebundet rejeflue for enden af forfanget.

- Pludselig sagde det bang. En flot steelhead, den største jeg har fanget, på 2,7 kg og ca. 60 cm. Det var en god fight på 10-15 minutter. Det var en fed oplevelse at fange denne fisk, og glæder mig til at fange flere, fortæller Mike til Sportsfiskeren.

mike2.jpg