Kvalificer dig til DM i fluebinding

fluebinding.jpg

Lørdag den 21. januar har alle interesserede chancen for at kvalificere sig til DM i fluebinding. Arrangementet afholdes i Festsalen ved siden af rådhuset i Frederiksværk på adressen Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk.

Der er åbent fra kl. 9.00, hvor der er gratis kaffe og brød. Senere på dagen kan der købes/bestilles smørrebrød.

Der skal bindes tre kvalifikationsfluer og man får virkelig kvalificeret hjælp, idet de fire instruktører John Mortensen, Lars Broberg, Peter Stoltze og Gerhardt Andersen står parat til at guide deltagerne.

Man skal medbringe sit eget stik og værktøj. Resten sørger arrangørerne for.