Folketingsvalget peger i grøn retning

Fisketur Med Jeppe Bruus (1) Samtalerne om et grønne Danmark fortsætter, når den nye regering er dannet. I efteråret 2025 handlede samtalen blandt andet om naturgenopretning og styrkelse af lystfiskeriet, da Danmarks Sportsfiskerforbund var vært for en fisketur med daværende minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus. Foto: Christian Flinker.

Danmarks Sportsfiskerforbund glæder sig over, at naturen viste sig at blive en af valgets helt store vindere. I de kommende fire år skal en ny regering og folketingets partier holdes fast på at levere på de grønne løfter.

Valgkampen op til Folketingsvalget bød på mere opmærksomhed for naturens ve og vel, end landets 500.000 lystfiskere turde have håbet på.

– Det er glædeligt at se, hvordan den folkelige interesse for naturen i den grad har fanget politikerne på Christiansborg, siger Sportsfiskerforbundets formand Torben Kaas og peger på, at det nu gælder om, at alle gode kræfter samarbejder om at realisere de mange visionære udmeldinger om rent drikkevand, liv på landet og mere natur.

Hensyn til natur og lystfiskeri
Folketingets politikere skal blandt andet vedtage en biodiversitetslov, der vil være med til at definere, hvad strengt beskyttet natur er.

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker, at den nye lov både skal beskytte naturen og sikre, at man kan tage ud at fiske med stang og snøre.

– For os er det helt afgørende, at borgerne får mulighed for at færdes i og bruge den strengt beskyttede natur, så vi ikke skaber nye generationer af naturfremmede danskere, påpeger Torben Kaas.

Grønne forhåbninger
Politikerne vil i den kommende valgperiode også skulle følge udviklingen i Den Grønne Trepart, hvor målet er at skåne fjorde og kyster for nogle af de næringsstoffer, der fører til algeopblomstringer, fedtemøg og iltsvind.

Flere eksperter siger allerede nu, at der skal mere til for at redde miljøet i havet. Samtidig er der vigtige miljøforhold, som Den Grønne Trepart ikke tager sig af. Eksempelvis de spærringer i bække og åer, som umuliggør, at naturen kan genoprettes.

Tiden er løbet fra store spærringer
Det er på høje tid at gøre noget ved de ganske mange spærringer, der stadig ligger som propper i vores vandløb, mener Torben Kaas.

Han peger især på Tangeværket ved Gudenåen og Kraftværkssøen i Storåen, der står i vejen for fisk og andre dyrs frie vandringer i to af landets største vandløb. Åer, der historisk har været fremragende lakseåer.

– Det er uforståeligt, at de spærringer stadig er der, for det er vores klare overbevisning, at de begge er i strid med EU’s vandramme- og habitatdirektiver. For politikerne er det derfor en bunden opgave at få dem ryddet af vejen, siger Torben Kaas.

Flere fisk giver bæredygtig vækst
At skabe bedre forhold for fisk og lystfiskeri, fx ved at fjerne spærringer, rimer i øvrigt fint med at fastholde vækst og liv i landets yderområder, mener Sportsfiskerforbundets formand.

– Danske lystfiskere bruger allerede i dag mere end 2 milliarder kroner på fiskegrej, overnatninger og køb af fiskekort. Af den grund er lystfiskeri en samfundsvigtig økonomisk faktor. Til sammenligning er værdien af de fisk, som erhvervsfiskerne lander, i omegnen af 3 milliarder kroner årligt, forklarer han og tilføjer:

– Ovenikøbet lægges mange af de penge, vi lystfiskere bruger, rundt om i vores mindre samfund. Der er med andre ord bæredygtige arbejdspladser og vækst i at skabe bedre forhold for fisk og lystfiskeri.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizWool hansker, hue og halsedisse // one-size (+149 kr.) T-shirt: Havbrug – nej tak!
Størrelse: M Størrelse: L
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"