Chance for store sammenhængende naturområder i flere ådale
Skjern Å-dalen har potentiale til at blive et stort sammenhængende naturområde, hvor biodiversiteten kan udvikles – også til glæde for lystfiskeriet.
Foto: Colourbox.
Ministeriet for den grønne trepart har udvalgt seks områder, hvor det nu skal analyseres, om de kan blive såkaldte signaturprojekter. Analysen skal afklare, om områderne har potentiale til at indfri den grønne treparts ambitioner om at skabe store sammenhængende naturområder til gavn for biodiversitet og naturgenopretning. Flere af områderne ligger ved vandløb og søer, hvor indsatserne kan få stor betydning for det lokale lystfiskeri.
![WS Basis Sportsfiskeren (Desktop)[96]](https://cdn.sportsfiskeren.dk/media/mdijctny/ws-basis-sportsfiskeren-desktop-96.png?width=898&v=1dcabd64de05210)
Aftalepartierne bag den grønne trepart er nu blevet enige om seks områder, som kan blive til såkaldte signaturprojekter, hvor eksisterende naturområder bindes sammen med ny natur og skov for at skabe store, sammenhængende naturområder.
De seks områder, der skal analyseres, ligger ved Skjern Å, Ribe Å, Hanstholm, Tastum Sø ved Skive, Den fynske Højderyg og Elverdamsåen. De seks områder er udvalgt efter en indledende gennemgang af mulige områder på minimum 1000 hektar, hvor de lokale grønne treparter i forvejen har skitseprojekter, der skal afhjælpe kvælstofudledning eller mindske kulstofudledningen.
Der følger nu en analysefase, som blandt andet skal undersøge det forventede naturpotentiale, samt hvordan projekterne kan integreres med allerede eksisterende projekter og lokalt forankrede initiativer.
Lystfiskerne skal med på banen
Ministeriet og partierne bag den grønne trepart håber, at blandt andet kommuner og borgere vil byde ind, når de kommende signaturprojekter skal udformes.
– Det er derfor afgørende, at lystfiskerne kommer med på råd, når de nye signatur-projekter skal planlægges i detaljer. Vores lokale frivillige har stor indsigt i lokale forhold og viden om potentialet for både naturværdi og lystfiskeri, udtaler direktør i Danmarks Sportsfiskerforbund Lars Rasmussen.
Tal og fakta om de kommende signatur-projekter
- Aftalepartierne blev i december 2025 enige om at afsætte knap 345 mio. kr., der skal bidrage til mere natur i Danmark, herunder 150 mio. kr. til realisering af et mål om etablering af mindst 10 signaturprojekter frem mod 2035.
- Signaturprojekter etableres med afsæt i projekter, som indgår i de lokale omlægningsplaner i områder med et indsatsbehov eller i områder med stort lavbundspotentiale, og som lodsejere frivilligt kan tage del i.
- Projekterne skal have natur som det primære formål, herunder beskyttet natur og genopretning af specifikke naturtyper, fx overdrev, strandenge og moser i henhold til naturgenopretningsforordningen.
- Projekterne indtegnes som store sammenhængende naturområder, hvor eksisterende natur kan sammenbindes ved at tage landbrugsjord ud af drift og udlægge arealerne til ny natur. I den forbindelse er der afsat 140 mio. kr. som skal fungere som ”limen”, der kan bidrage til at binde eksisterende natur sammen f.eks. gennem opkøb af mellemliggende arealer.
- Aftalepartierne har sat som mål, at der i samarbejde med naturfonde realiseres mindst 10 signaturprojekter frem mod 2035. Forud for dette arbejde er der afsat 10 mio. kr. til indledende analyse og kortlægning af minimum 5 store sammenhængende signaturprojekter allerede i 2026.
Spiller godt sammen med tankerne bag ”Ålandets Venner”
Et af de udvalgte områder er Skjern Å-systemet og Karstoft Å, der udgør et af Danmarks mest markante sammenhængende lavbunds- og ådalsområder og omfatter et samlet areal på ca. 8.406 ha.
Her er initiativet ”Ålandets Venner” allerede godt i gang, og de ser frem til de muligheder, som en udpegning som signaturprojekt vil give.
– Jeg er selv med i treparten for Ringkøbing Fjords vandopland for Danmarks Naturfredningsforening, fortæller Michael Beck-Hansen, der er formand for Skjern Å Sammenslutningen (SÅS). Han fortsætter:
– Desuden har vi i SÅS arbejdet med de andre grønne organisationer, Friluftsrådet, udviklingsfora og lodsejere om etableringen af ”Ålandets Venner” og udviklingen af en veldefineret vision for hele Skjern Å-vandsystemet. På den måde vil vi som civilaktører engagere os i signaturprojektet, sikre buttom up og lokalt ejerskab af proces og faglighed.
– Der er et kæmpe naturpotentiale i hele vandsystemet fra Tinnet Krat, toppen af Karstoft Å og alle andre tilløb og hele vejen ud til fjorden, slutter Michael Beck-Hansen.
Afventer de konkrete forslag til indsatser
Længere sydpå ved Ribe Å er Niels Lodberg, der er miljøkoordinator i Sammenslutningen ved Ribe Å, forsigtigt afventende.
– Alle tiltag, der kan forbedre naturen i ådalen, er bestemt velkomne. Det vil helt sikkert være bedre end intensivt landbrug, men indtil videre er det meget ukonkret, hvad der skal ske. Hvis indsatsen koncentreres om den yderste del af åen i Ribemarsken, vil det ikke have den store betydning for fiskebestanden, da gyde- og opvækstområder ligger længere inde i landet, men jeg håber da, at det kan blive en indsats, der både vil gavne fiskebestandene og adgangen til lystfiskeri, fortæller Niels Lodberg.
Kan hjælpe på miljøtilstanden i Isefjorden
På Sjælland er et 1500 ha. stort område ved Elverdamsåen udpeget til nærmere analyse. Elverdamsåen er et af de større tilløb til Isefjorden og et vigtigt gyde- og opvækstvand for Isefjordens ørreder. Åen er også en af kilderne til udledning af næringsstoffer i fjorden, så et projekt, der både giver mere varieret natur i ådalen og samtidig begrænser udledningen vil have stor betydning for fjordens tilstand og forbedre mulighederne for de mange, som fisker i fjorden, fortæller Rune Hylby, der er Natur- og Miljøkoordinator for Danmarks Sportsfiskerforbund ved Isefjorden og Roskilde Fjord.
– Et signaturprojekt i Elverdams-ådalen skal naturligvis bakkes op af alle parter, også lodsejerne, og så skal de lokale tages med på råd. Elverdamsåen har ingen lystfiskermæssig interesse, da vandløbet er meget lille, men der vandrer dog omkring 1000 havørreder op for at gyde hvert efterår, og dermed er Elverdamsåen ekstrem vigtig for produktionen af havørreder til Isefjorden, slutter Rune Hylby.
