Folketingspolitiker på fisketur med unge lystfiskere: Hvor er alle fiskene blevet af?

Hvis man drømmer om en plads i Folketinget, har man helt sikkert i løbet af valgkampen skullet tage stilling til, hvordan ens parti har tænkt sig at sikre rent drikkevand. Nogle kandidater har også forholdt sig til, hvordan vi får en rigere og mere mangfoldig natur.

Marianne Bigum fra SF er en af de kandidater, der har naturen og lystfiskeriet som mærkesag.
Og søndag havde tre unge lystfiskere sat hende stævne ved Øresundskysten.

Marius, Peter og Anton, alle medlem af Nive Å's Lystfiskerforening, ville nemlig gerne fortælle politikeren om deres frustration over, at der bliver færre og færre fisk at fange.

Med på fisketuren var også Danmarks Sportsfiskerforbunds formand, der til Marianne Bigum forklarede, at fiskepladsen syd for Helsingør ikke var tilfældigt valgt:

– Takket være den kraftige strøm i Øresund er vandet her mere klart og iltrigt end mange andre steder i Danmark. Alligevel mærker vi også her, at havet er i krise, sagde Torben Kaas.

Længere mellem fiskene
Når man er lystfisker, skal der gerne være en chance for at fange noget. Men de unge kunne fortælle, at der i dag er langt mellem fiskene i forhold til for blot få år siden – rigtigt langt.

– Når vi om sommeren er ude at dykke de samme steder, hvor vi plejer at fiske, så forstår vi, hvorfor vi fx ingen fladfisk fanger – for der er stort set ikke nogen derude. Tit ser vi ikke så meget som en eneste fladfisk på en lang snorkletur, berettede Marius Dam Jespersen.

De unges nedslående konstatering mødte genkendelse hos folketingspolitikeren:

– Da jeg var barn, var der jo stadig masser af liv i havet. Men når jeg snorkler langs kysten i dag, ser jeg det samme som jer. Der er helt tydeligt noget galt derude.

De store torsk er borte
Hvad der er galt, havde Anton, Marius og Peter flere bud på.

De pegede på forurening, fedtemøg og iltsvind, men også på at store mængder fisk havner i maven på de skarver, som der er mange af i Nordsjælland.

Endelig er antallet af større torsk styrtdykket. Uden denne rovfisk er krabberne eksploderet i antal. Krabber elsker at æde torskelarver.

Fjæsinger er der også kommet enorme mængder af. Sammen med krabberne konkurrerer de med fladfiskene om føden. 

Fisketuren som en pause fra forældrene
Selv om fiskebestandene er i bund, kunne de tre unge lystfiskere fortælle Marianne Bigum, at flere og flere unge i dag vælger at dyrke lystfiskeri.

De er glade for at komme ud med fiskestangen af flere grunde, som Anton Winther Høier forklarede: 

– Når vi unge tager ud at fiske, oplever vi selvfølgelig naturen, men også et frirum i forhold til vores forældre, og så giver det en pause fra de sociale medier.

De af vores kammerater, som ikke fisker, ser slet ikke, hvor fattig naturen er blevet.

– Det er derfor, det er så vigtigt, at både unge og ældre kommer ud i naturen. Ellers opdager de ikke, hvor galt det står til, sagde Marius. 

Havet er en folkesag
De unges engagement ser Marianne Bigum som udtryk for, at kampen for et rent hav med flere fisk er blevet en folkesag.

Hun oplever det som positivt, at flere og flere engagerer sig og ønsker at gøre noget konkret for at hjælpe fiskene.

– Frivillige, der er med til at udplante ålegræs, planter jo også et håb om et hav, hvor fisk og planter trives, sagde Marianne Bigum.

Sportsfiskerforbundets formand tilføjede, at man også overalt i landet er i gang med en ny form for naturgenopretning. I stor stil lægges der tonsvis af sten ud langs kysterne for at genskabe stenrev, blandt andet til glæde for torsken og dens fødedyr.

– Det store frivillige engagement skubber på udviklingen, men kan naturligvis ikke stå alene. Den grønne trepart må levere, så færre næringsstoffer ledes ud til fjorde og kyster. Lovgivning er også vigtig. Fx forbud mod bundskrabende fiskeredskaber og en mere målrettet og effektiv regulering af skarven, sluttede Torben Kaas.