Sportsfiskerforbundet planter idé om ålegræs i Folketinget

Christiansborg (Matthias Schalk)

Det skal gøres enklere at få lov til at udplante ålegræs. Det var budskabet, da Danmarks Sportsfiskerforbund i dag havde såkaldt foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Med de nuværende regler kan det tage op til 2 år at få tilladelse til udplantning af ålegræs.

 

PODCAST // KNÆK & BRÆK

 

EPISODE 11: "VORES KYSTER HAR BRUG FOR FØRSTEHJÆLP"


Vores kyster har brug for hjælp. Overalt dominerer fedtemøg, iltsvind og et mangel på liv og biodiversitet. Ålegræsset er forsvundet, og det samme gælder for store dele af vores sten- og muslingerev. Det har betydet, at mange af de fisk, som vi altid har fisket efter, som torsk, fladfisk, ålekvabber og en masse andre fiskearter er gået tilbage.

 

Heldigvis kan vi gøre noget ved det - og vi er allerede i gang.

 

LYT TIL AFSNITTET HER.

Danmarks Sportsfiskerforbund var i Folketinget i dag for at tale om udplantning af ålegræs.

- Sagen er, at det med de nuværende regler er administrativt tungt og tidskrævende at få tilladelse til at plante ålegræs ud i fjorde og langs kyster, forklarer Torben Kaas, formand for Danmarks Sportsfiskerforbund.

På mødet med partiernes miljøordførere deltog foruden Danmarks Sportsfiskerforbunds formand også Erik Haar Nielsen og Niels Åge Skovbo fra Forbundets Kysthjælper-projekt, der arbejder med udplantning af ålegræs og at genskabe stenrev og muslingebanker i havet.

Budskabet til de folkevalgte er, at det i dag er tungt og langsommeligt at få tilladelse til at udplante ålegræs.

- Vi oplever en sagsbehandlingstid på mellem 3 og 15 måneder, og i særlige tilfælde helt op til 2 år, hvilket er længe at vente for de lokale ildsjæle, som tripper for at gøre en positiv forskel for havet, fortæller projektleder for Kysthjælper, Erik Haar Nielsen.

En mere smidig proces
- Danmarks Sportsfiskerforbund foreslår derfor en mere simpel procedure for tilladelse til små projekter, hvor frivillige ønsker at udplante op til 5.000 ålegræsplanter, siger Torben Kaas.

Derimod mener Forbundet, at det giver god mening, at storskala-projekter med udplantning af mere end 5.000 ålegræsplanter også fremover skal igennem en ansøgningsproces efter de nuværende regler.

Ålegræs er havets oaser
Når det er nødvendigt at udplante ålegræs, er det, fordi arealet med ålegræs i de danske farvande er reduceret kraftigt i forhold til tidligere.

- Især dybdegrænsen for, hvor dybt ålegræsset kan gro, er rykket tættere og tættere på land. Det er trist, fordi områder med ålegræs er som oaser i havet, siger Niels Åge Skovbo, som er faglig konsulent på projekt Kysthjælper, og tilføjer:

- Ålegræs kan direkte oversættes til flere leve- og skjulesteder for fisk og deres byttedyr.

Forbundets Kysthjælper-projekt har de seneste år udplantet i titusindvis af ålegræsplanter i fjorde og langs kyster forskellige steder i landet.

- Danmarks Sportsfiskerforbund håber, at forslaget om en hurtigere og mindre tung ansøgningsproces vil betyde kortere vej fra idé til handling for de mange frivillige, som ønsker at give havet en hjælpende hånd, slutter Torben Kaas.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde

og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Ingen ABU Sölv kystagn + cap (+ 149 kr.) DSF Cap (+ 100 kr.) Flexi Stripper (+ 149 kr.) Geoff Anderson WizTool værktøj (+ 149 kr.)
Farve: Grøn Farve: Pink
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"