Anbefalinger i ny biodiversitetsrapport kan få dramatiske konsekvenser for lystfiskeriet
Danmark er forpligtet til at bidrage til EU's mål for naturbeskyttelse i 2030, som vil kræve, at langt flere og større områder skal beskyttes.
Foto: Søren Astrup Jørgensen.
Hvis Danmark skal bidrage til EU’s mål for naturbeskyttelse i 2030, skal langt flere og større områder inddrages i naturbeskyttelsen, konkluderer en rapport fra Biodiversitetsrådet. Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om en bedre naturbeskyttelse, men advarer mod at lukke ned for lystfiskeri i strengt beskyttede områder, hvis det ikke kan dokumenteres, at fiskeriet forhindrer en fremgang i biodiversitet.
I fremtiden skal langt flere landområder og vandområder sikres bedre beskyttelse, for at Danmark kan leve op til de internationale forpligtelser om at forbedre biodiversiteten. Det fastslår den første rapport fra Biodiversitetsrådet, som giver anbefalinger til en kommende udpegning af både beskyttede og strengt beskyttede naturområder i Danmark.
Biodiversitetsrådet fremlægger i rapporten en række indsatser, der kan bidrage til, at EU samlet set når 2030-målet om, at 30 % af EU’s land- og vandområder skal være naturbeskyttede, hvoraf 10 % skal være strengt beskyttede. Flere af de indsatser ligger helt i tråd med Danmarks Sportsfiskerforbunds anbefalinger.
– Vi er blandt andet meget enige med Biodiversitetsrådet i, at ådalene bør spille en central rolle i fremtidens beskyttede natur. Når ådalene får fred for landbrugsdrift, og vandløbene bliver genslynget, vil det bidrage til en rigere natur og bedre betingelser for både fisk, dyr, fugle og planter – og dermed en forbedret biodiversitet. Desuden vil det begrænse udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet, og det vil spare os for store CO2-udledninger, når de kulstofrige lavbundsjorde får lov at blive oversvømmet, siger Torben Kaas, formand i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Kan lukke ned for lystfiskeri
Biodiversitetsrapporten anbefaler, at nuværende naturbeskyttede Natura 2000-områder skal være en del af de 30 %, hvor der skal indføres ekstra beskyttelse. Ud af disse skal 1/3 være strengt beskyttet. Om forvaltningen af disse områder skriver rapportens forfattere:
"Særligt skal aktiviteter, som udtager naturressourcer fra områderne, begrænses. Erhvervsmæssigt landbrug, skovbrug og råstofindvinding såvel som erhvervsmæssig indsamling af svampe og bær skal helt undgås. Det samme gælder rekreativ jagt og fiskeri samt sankning af brænde til brug uden for områderne”.
Danmarks Sportsfiskerforbund bakker op om, at aktiviteter, der forhindrer en fremgang i biodiversiteten i de strengt beskyttede områder, skal begrænses. Men forbundet mener, at et forbud mod lystfiskeri er uacceptabelt af flere grunde. Dels fordi det ikke er baseret på videnskab, og dels fordi det vil medføre en stor begrænsning i muligheden for at dyrke lystfiskeri.
– Alle laksevandløb og størstedelen af de store søer, hvor der dyrkes lystfiskeri, er i dag beskyttet af EU’s habitatdirektiv. Hvis disse områder i fremtiden bliver strengt beskyttede, og rapportens anbefaling følges, så vil det betyde stop for lystfiskeri i alle laksevandløb og i søer som Tissø og Esrum Sø. Vi mener, at man i stedet for et generelt forbud skal vurdere fra område til område, om lystfiskeriet forhindrer en fremgang i biodiversiteten. Og hvis det gør, bør næste skridt være at indarbejde en forvaltning af fiskeriet, så det ikke påvirker biodiversiteten. Og hvis dette meget imod forventning ikke kan lade sig gøre, så må vi acceptere et forbud, siger Torben Kaas.
Danmarks Sportsfiskerforbund peger på, at sportsfiskerne i mange år har kæmpet for bedre biodiversitet i den våde natur og samtidig er indstillede på, at lystfiskeriet skal forvaltes, så det ikke påvirker fiskebestandene og den øvrige natur negativt.
– Laksefiskeriet i Danmark er et eksempel på, at det er muligt at dyrke lystfiskeri i et naturområde, samtidig med at biodiversiteten forbedres. Vi har de seneste 15-20 år set, hvordan de vilde laksebestande som det eneste sted i verden har været i fremgang samtidig med, at det har været tilladt at fiske laks. Fremgangen er sket, fordi lystfiskerne har accepteret meget restriktive regler samtidig med, at de ufortrødent har arbejdet med at forbedre vandløbene som levested for laks og dyrelivet generelt, siger Torben Kaas og tilføjer:
– Den frivillige indsats med at skabe større biodiversitet giver selvfølgelig ikke carte blanche til at kunne fiske overalt, og vi er som sagt helt klar på, at det kan være nødvendigt med begrænsninger. Men vi er meget overraskede over, at rapporten lancerer et helt ubegrundet forslag, der har potentiale til at kunne lukke en stor del af lystfiskeriet i ferskvand.
