Nye undersøgelser: Hvor bliver Gudenåens havørreder af?

Havoerred Gudena Foto: Søren Astrup Jørgensen.

Med 38 vildtkameraer har DTU Aqua og de lokale sportsfiskere siden oktober 2021 overvåget en række mindre vandløb, der løber til Gudenåen og Randers Fjord. Overvågningen er en del af projekt ”Havørreden tilbage til Gudenåen”, og formålet har været at undersøge, om rovdyr som fiskehejre, odder og skarv æder en væsentlig del af ørrederne. Det tyder meget på.

Lars Rasmussen

Lars Rasmussen

Direktør

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Fiskebiolog

Det står skidt til for Gudenåens havørredbestand. Så skidt, at de lokale lystfisker-foreninger i årevis har registreret rekordlave fangster – helt ned til 90% mindre end for 20 år siden. Og flere fiskeundersøgelser foretaget af DTU Aqua viser en gennemsnitlig nedgang i antallet af ørredyngel på 50% i en række af Gudenåens tilløb, hvor ørrederne gyder og lever de første år af deres liv.

På den baggrund valgte de fire lokale sportsfiskerforeninger i 2018 at frede Gudenåens havørreder mellem Tange og udløbet af Hadsten Lilleå, og sammen med Favrskov, Viborg og Randers kommuner at igangsætte projekt ”Havørreden tilbage til Gudenåen” i samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforund og med DTU Aqua som faglig rådgiver.

I 2020 og 2021 har DTU Aqua undersøgt de små ørreders (såkaldte ”smolt”) vandring fra Gudenåen og tilløbene ud gennem Randers Fjord til Kattegat. Det har vist, at ørrederne klarer turen fra å til hav lige så godt som ved tidligere undersøgelser. Årsagen til den massive tilbagegang for ørredbestandene skal altså findes andetsteds.

Præsentationer om Havørreden tilbage til Gudenåen på temaaftenen

 

Baggrund: Havørreden tilbage til Gudenåen, v. Per Frost Vedsted, næstformand for Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening

 

De vilde ørreder og fiskeædende rovdyr ved tilløbene til Gudenåen og Randers Fjord, v. Jan Nielsen, fiskeplejkonsulent ved DTU Aqua

 

Retningslinjer for flere fiskeskjul i vandløbene - med hovedfokus på reduktion af rovdyrsprædation, v. Torben Ankjærø, biolog ved Favrskov Kommune

Storstilet vildtkameraprojekt afslører rovdyr
I 2021 besluttede projektgruppen derfor at igangsætte et storstilet vildtkameraprojekt, det største af sin slags i Danmark, der skulle overvåge ørredernes gyde- og opvækstområder. Projektet er udført af DTU Aqua, men med en stor frivillig indsats fra ca. 50 lokale lystfiskere fra foreningerne, der har været med til at opsætte og kontrollere vildtkameraerne.

- I oktober 2021 opsatte vi 38 vildtkameraer i en række mindre vandløb med en bredde på under ca. 4 meter, der løber til Gudenåen og Randers Fjord med henblik på at overvåge fiskeædende rovdyr langs bækkene, forklarer Jan Nielsen, fiskeplejekonsulent for DTU Aqua og leder af vildtkameraprojektet.

Overvågningen skal løbe over et år, men de første resultater fra oktober, november og december 2021 blev torsdag d. 16. juni præsenteret på en temaaften i Langå Kulturhus.

- Meget tyder på, at rovdyrene kan være en markant presfaktor for ørredbestanden. I løbet af de tre første måneder med overvågning er der registreret rovdyr ved alle de små vandløb under to meters bredde, vi har overvåget, samt i næsten alle de lidt større vandløb. Det har særligt været fiskehejrer, men også odder, mink, mårhund og skarv, siger Jan Nielsen.

Havørreden tilbage til Gudenåen

 

De fire lystfiskerforeninger – Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, Randers Sportsfiskerklub og Hadsten Lystfiskeriforening – er projektejere.

 

Favrskov Kommune, Viborg Kommune og Randers Kommune er partnere i projek-tet. De tre kommuner finansierer projektledelsen i perioden 2020-2022.

 

Projektledelsen er varetaget af Danmarks Sportsfiskerforbund.

 

DTU Aqua, afdelingen i Silkeborg, er faglig rådgiver samt ansvarlig for den praktiske del af undersøgelsen og den efterfølgende afrapportering.

 

En repræsentant fra hver af de nævnte interessenter sidder i styregruppen, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund har formandskabet.

Ørrederne mangler skjul
Skal der ske fremskridt for ørredbestandene i Gudenåen, er der ifølge Jan Nielsen behov for en målrettet indsats for at forbedre ørredernes overlevelse i de små bække, hvor ørrederne gyder og ynglen lever de første par år, inden den trækker i ha-vet som såkaldte smolt for at vokse sig stor.

– I dag er der ikke gydefisk nok, for det meste af ynglen forsvinder fra gydevandløbene, inden de bliver gamle nok til at trække i havet. Der er simpelthen behov for flere og bedre skjul i vandløbene, der hvor det mangler. Det er specielt på de steder, hvor vandløbene er blevet reguleret og vedligeholdt, så vandet hurtigt kan løbe væk. Men så kan ørrederne ikke gemme sig godt nok for rovdyr. Ved at sikre flere naturlige skjul kan flere ørreder end i dag nå at vokse sig store, trække ud i havet og komme tilbage og gyde – og dermed bidrage til at sikre naturlige bestande, forklarer Jan Nielsen.

Han understreger, at det godt kan lade sig gøre at sikre fiskeskjul samtidig med, at vandet kan løbe væk.

- Flere skjul for fisk vil også komme rovdyrene til gavn på den lange bane. For hvis den negative udvikling i ørredbestanden ikke vender, vil rovdyrene kunne se langt efter en fisk i fremtiden, siger Jan Nielsen.

Kommuner og sportsfiskere allerede i gang
I de tre projektkommuner Favrskov, Randers og Viborg kommune har man allerede indledt arbejdet med at forbedre forholdene i bækkene i samarbejde med sportsfiskerforeningerne fra Bjerringbro, Langå, Hadsten og Randers. Det forklarer Torben Ankjærø, biolog ved Favrskov Kommune.

- Indtil videre har vi sat et forsøg op i Brandstrup Bæk, hvor vi i samarbejde med Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening har lagt ekstra skjul ud i bækken i form af grene. Samtidig har vi indledt et samarbejde med foreningerne om, at de ikke fjerner grene og træer fra vandløbene, så man bibeholder de naturlige skjul i bækkene, siger Torben Ankjærø.

Derudover er kommunen begyndt at se på, om man kan lade nedfaldne træer og grene blive liggende i vandløbene.

- Vi håber dermed på, at vi får en højere overlevelse af ørrederne – både så vi kan sikre at komme i mål med de statslige miljømål om god økologisk tilstand i vores vandløb. Men også med henblik på at sikre en sund og stor population af ørreder, som kan trække ud på kysterne, vokse sig store og give et bedre lystfiskeri, men som også vender hjem igen og gyder og dermed bidrager til bestanden samt fiskeriet i åen til glæde for de lokale borgere og lystfiskere, siger Torben Ankjærø.