Lystfiskerforeningerne langs Gudenåen totalfreder havørreden

Kurt og Blondie stryger havørred foto Erik Søndergaard 2017.jpg Frivillige lystfiskere i gang med strygearbejdet på Ørredfondens dambrug i Skibelund.

Sportsfiskeren.dk omtalte forleden, at havørredbestanden i Gudenå er i stærk tilbagegang. Nu melder formændene fra Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening, Langå Sportsfiskerforening, Silkeborg Fiskeriforening og Randers Sportsfiskerklub ud, at de ser sig nødsaget til at totalfrede havørrederne indtil videre. Læs begrundelsen i foreningernes fælles pressemeddelse her.

Gennem de sidste mange år har frivillige fra lystfiskerforeningerne og myndighederne nedstrøms Tangeværket lagt masser af timer og ressourcer i at opretholde en havørredbestand i Gudenåen. Dagligt er der mennesker, der på frivillighedsbasis passer havørredopdrættet i Skibelund.

Vandplejeudvalg i de forskellige lystfiskerforeninger fjerner spærringer og laver gydebanker til havørrederne i alle de bække, hvor havørreden kan forventes at ville gyde, men lige lidt hjælper det. Bestanden fortsætter sit fald, og nu siger foreningerne stop. Der må ikke længere hjemtages havørreder fanget på Silkeborg Fiskeriforenings, Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings og Randers Sportsfiskerklubs vande i Gudenåen. Langå Sportsfiskerforening ventes at følge trop med samme forbud gældende for grøn Zone. Dette kræver dog godkendelse af forslag på generalforsamlingen sidst i februar.

Forbuddet gælder indtil andet oplyses på hjemmesiderne.

Gennem årene har foreningerne ført statistikker over lystfiskerfangede havørreder samt været i bækkene for at tælle antallet af gydninger. Sideløbende hermed er der elektrofisket i Gudenåen samt lavet bestandsanalyser. Alt dette er gjort for at følge bestandens ve og vel. Desværre har der generelt været nedgang på alle parametre. I 2017 blev der på Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforenings vand fanget 49 havørreder, hvor der tilbage i 1990´erne blev fanget over 200.

På baggrund af en rapport udarbejdet af Bjerringbro og Omegns Sportsfiskerforening indeholdende statistikker gående tilbage til 1993 samt mulige forklaringer på tilbagegangen, holdt foreningen sammen med formanden fra Langå Sportsfiskerforening et møde med eksperterne på området fra DTU-AQUA i Silkeborg. Formålet var at finde forklaringer på, hvorfor vi ser denne udvikling. DTU-AQUA kan oplyse, at ud fra størrelsesfordelingen af havørreder, som desværre mangler de store, er de ikke i tvivl om, at her er en bestand i krise.

Udvikling i fangst havørred 1993 til 2017 BSF.JPG
Udvikling i fangst af havørreder fra 1993 - 2003.

Havørreden er sammen med laksen en yndet sportsfisk som lystfiskere gerne rejser langt efter at kunne fange. Ud over at være en populær fisk sportsfiskermæssigt at fange, er havørreden også en miljøindikator for et vandløbs kvalitet. Et godt vandløb, der minder om vore gydebække har mellem 80-130 ørreder på 100 m2. Vore bække kan ikke tilnærmelsesvis nå disse tal.

Ved at frede havørreden for hjemtagelse håber vi i foreningerne, at dette kan være et bidrag til at få bestanden på fode igen. Vi er godt klar over, at det ikke er fangsten af havørrederne, der er årsag til tilbagegangen, men vi er af den holdning, at alle bidrag til en genetablering skal forsøges. Dette gør det ikke alene. Masser af frivillige i og omkring foreningerne fortsætter arbejdet med at pleje bækkene, opdrætte fisk og holde øje med bestanden også fremadrettet. Vi giver ikke op.