Portræt: Kaj sår uden selv at høste

Tager hånd om flere vandløb
Siden vandplejegruppen blev dannet, har den påtaget sig flere og flere opgaver og har tilmed udvidet det geografiske område, hvor den påtager sig opgaver.

– I starten handlede det udelukkende om Havelse Å-systemet i Nordsjælland, men allerede året efter overtog gruppen det udsætningsarbejde, som US76 havde stået for gennem en årrække, fortæller Kaj Larsen og fortsætter:

– Udsætningerne sker i vandløbene på østsiden af Roskilde Fjord, så det var naturligt, at vi også begyndte at arbejde med forholdene i Græse Å og Sillebro Å. På det seneste har vi også lavet projekter i Damvad Å, der er et tilløb til Værebro Å og i Fønstrup Bæk ved Esrum Sø.

Mange opgaver
Vandplejegruppens arbejde omfatter mange forskellige opgaver, der spænder fra praktisk arbejde ude ved vandløbene til skrivearbejde ved computeren.

– Vi laver vandplejearbejde med udlægning af gydegrus og skjulesten, men vi skriver også høringssvar til myndighederne og kommer med forslag til indsatser. Desuden står vi for både opfiskning af moderfisk og udsætning af yngel og smolt, fortælle Kaj Larsen og fortsætter:

– Hvert år registrerer vi gydegravningerne i de vandløb, vi arbejder med og laver elfiskeundersøgelser, så vi kan følge, hvordan tingene udvikler sig.

Flere vigtige samarbejdspartnere
Som en del af indsatsen har Kaj Larsen et tæt samarbejde med de lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening, hvor han bidrager med viden om livet i vandløbene, når afdelingerne skriver deres høringssvar.

Han har også et godt og tæt samarbejde med de medarbejdere, der tager sig af vandløbene i kommunerne. Det handler især om Hillerød og Frederikssund kommuner, men også Egedal og Allerød.

Kaj lægger også vægt på at have et godt samarbejde med lodsejerne ud ved vandløbene. Det er nemlig nødvendigt for at få gennemført indsatserne.

– Vi har i flere tilfælde haft lodsejerne med, når vi har elfisket i åen, og det er altid en øjenåbner, for flere af dem tror slet ikke, der er noget liv i åen, fortæller han.

Endelig nævner han også Den sjællandske Grusbande, som han har lavet flere projekter sammen med de senere år.

Et halvtidsjob
Kaj Larsen anslår, at han i dag bruger, hvad der svarer til et halvtidsjob på sit vandplejearbejde, men han gør det gerne.

– Det dækker mit behov for at være ude i naturen, og det er tilfredsstillende at kunne gøre en forskel og følge en udvikling i det, man arbejder med, siger han.

Hans eget fiskeri er i dag indskrænket til en uge i de norske fjelde hver sommer, hvor han sammen med gode venner fisker efter stalling og ørred.

Bred naturinteresse
Selv om meget af vandplejearbejdet er målrettet ørredbestandene i vandløbene, lægger Kaj Larsen vægt på at se på hele naturen i og omkring vandløbene.

– Da jeg begyndte at fluefiske, førte det til en interesse for det insektliv, der er i åen, så jeg begyndte at sætte mig ind i det, og i dag undersøger jeg altid smådyrsfaunaen. Det handler nemlig ikke kun om fiskene, men om variation og den samlede biodiversitet, fastslår Kaj.

Ikke uden udfordringer
Kaj Larsen har med glæde kunne registrere flere og flere gydegravninger, som årene er gået, men han lægger heller ikke skjul på, at der stadig er udfordringer.

– Helt grundlæggende er det et problem, at vi ikke rigtig kan ændre på vandløbenes form. De er tidligere blevet rettet ud, og det betyder, at de mangler den oprindelige dynamik. Desuden afvander de mange befæstede arealer, og ved kraftig regn giver det flom, som giver ynglen svære betingelse og medfører betydelig sandvandring, fortæller Kaj og fortsætter:

– Jeg oplever også nogle gange, at kommunernes behandlingstid og bureaukrati sætter begrænsninger for, hvad vi kan få udført.