Tak for opmærksomheden ved Verner W. Hansens bisættelse

Blomster 2 Foto: Andreas Findling-Rottem.

Danmarks Sportsfiskerforbund og den nære familie takker for opmærksomheden ved Verner W. Hansens bisættelse.

Tak for den store opmærksomhed ved bisættelsen af vores afdøde formand, Verner W. Hansen, den 20. februar. Takken går til jer, der deltog i bisættelsen i Kolding – og til alle jer, der viste jeres medfølelse med buketter, kranse og varme hilsner.

Gulvet i kapellet var dækket af smukke blomster fra lystfiskere, sportsfiskerforeninger, grejbutikker, kommuner, ministre, interesseorganisationer og andre, som Verner har samarbejdet med.

Derfor takker Danmarks Sportsfiskerforbund og den nære familie for opmærksomheden.

Blomster
Nogle af buketterne var bundet med blink til Verners videre rejse. Foto: Andreas Findling-Rottem.