FV19: Det mener Klaus Riskær Pedersen om åer, ådale og akvakultur

Det mener partierne8.jpg

Hvilke visioner har de opstillingsberettigede partier for akvakultur og for forvaltningen af åer og ådale? Det kan du blive klogere på her i Sportsfiskerens valgføljeton. Denne gang er det Partiet Klaus Riskær Pedersen.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Ved Mogens Birkelund, klima- og energiordfører

... om akvakultur

1. Hvilke visioner har dit parti for udviklingen af den danske akvakulturproduktion såvel i forhold til ferskvandsbaseret som saltvandsbaseret fiskeproduktion?

Forbruget af spisefisk er stigende i Danmark og i resten af verden. Alt tyder på, at denne udvikling vil fortsætte. Samtidigt er fiskebestandene i flere havområder under voldsomt pres på grund af forurening, ødelæggelse af gyde- og opvækstområder og overfiskeri. I KRP anser vi derfor akvakulturproduktion som en vigtig faktor i at sikre, at fisk fortsat kan være en vigtig del af kosten i Danmark og resten af verden. Akvakultur, særligt de åbne saltvandsbaserede, er dog, ligesom anden fødevareproduktion, samtidigt forbundet med en række udfordringer.

• Udledning af kvælstof og medicinrester.

• Udslip af fisk fra produktionsanlæg og deraf følgende problemer for vildfisk.

• Massive mængder havlus i og omkring de åbne havbrug, der kan skade særligt udtræk af laksesmolt.

• Foder baseret på vildfisk, hvor der går op til 5 kg. Fangede vildfisk til produktion af 1 kg laks, sætter vildfiskebestandene under pres.

KRP har derfor en vision om, at dansk akvakultur i fremtiden skal være landbaseret i recirkulerede anlæg. Der skal samtidigt forskes i foder til de opdrættede fisk, så fodret i fremtiden kan baseres mere på planter.

2. Hvordan vil dit parti prioritere vækst i den saltvandsbaserede fiskeopdræt mellem opdræt i landbaserede recirkulerede anlæg og opdræt i åbne bure i de danske kyst- og havområder?

KRP vil prioritere, at væksten sker i de landbaserede recirkulerede anlæg. På sigt skal den havbaserede produktion flyttes til landbaserede recirkulerede anlæg. Omstillingen skal ske frivilligt via støtte til omlægning.

3. Hvad er dit partis holdning til den nuværende regulering samt tilsyn og kontrol med dambrug og havbrug, og hvilke ændringer er der efter dit partis vurdering eventuelt behov for?

Afsløringerne gennem de seneste år har jo desværre vist, at tilsyn og kontrollen har været mangelfuld. Den skal selvfølgeligt strammes op, således at den sikrer, at der ikke produceres flere fisk end den gældende miljøtilladelse tilsiger.

... om åer og ådale

1. Hvilke visioner har dit parti i forhold til, hvordan de danske vandløb kommer til at leve op til vandrammedirektivets miljømål om god økologisk tilstand, og hvilke vandløb skal i den forbindelse indgå i vandområdeplanerne for 2021 til 2027?

Det er vigtigt, at de danske vandløb kommer til at leve op til vandrammedirektivets miljømål om god økologisk tilstand. Der pågår allerede et stort arbejde med at fjerne spærringer, genslynge vandløb, etablere okkerensningsanlæg mm.. I Vandområdeplanerne er problemerne identificeret, der er etableret en tilskudsordning som kan finansiere arbejdet. Der er tale om fortidens synder, der rettes op nu og arbejdet går heldigvis den rigtige vej, men desværre er tempoet langsomeligt, og indsatsen er derfor bagefter i forhold til målsætningerne.

KRP har som vision, at Danmark lever op til vandrammedirektivets miljømål om god økologisk tilstand. KRP ønsker derfor at underkaste den eksisterende tilskudsordning til vandløbsrestaurering et servicetjek med henblik på om den kan forbedres således at tempoet øges, eller der kan etableres en mere smidig national tilskudsordning til erstatning.

KRP ønsker ikke, at der tages flere vandløb ud af planerne. KRP ønsker, at indsatserne i stor grad baseres på indspil fra vandrådene, der nedsættes i forbindelse med udarbejdelsen af næste generation af vandområdeplaner 2021-2027.

2. Mere nedbør i fremtiden skaber både udfordringer med oversvømmelser af den å-nære landbrugsjord samt i de byer, der ligger ved de store å-mundinger. Hvordan vil dit parti arbejde for, at disse udfordringer skal løses i samspil med den vandløbsnære natur?

Mere nedbør kombineret med, at mange af de vandløbsnære dyrkede jorde har sat sig på grund af afvanding og dyrkning, gør dyrkningen svær på vandløbsnære jorde. Samtidigt gør de effektive drænsystemer, og udrettede oprensede vandløb, at vandet transporteres meget hurtigt nedstrøms til det møder opstemninger, eksempelvis ved byer med indsnævrede vandløb under broer eller ved udløb i fjorde eller havet. Vandet fører derfor ofte til oversvømninger i byer ved udmundinger.

Ved at sænke transporttiden fra vandoplandene gennem de små bække til de større åer og til slut udmundinger kan problemet med oversvømmelser af byerne afhjælpes. Det kræver så til gengæld, at landmændene må tåle, at deres vandløbdsnære jorde bliver vådere, og deres dyrkningsvilkår forringet.

KRP har i forbindelse med vores klimaudspil beskrevet en model, hvor landmænd kan omlægge deres dyre lån til billigere statsgaranterede lån mod etablering af varige tiltag, der kan komme naturen, klimaet eller miljøet til gode. Det vil her være en mulighed, at landmænd med vandløbsnære jorde eks. opgiver dyrkningen og evt. lader deres dræn løbe åbent på de sidste meter mod vandløbet. På den måde vil de vandløbsnære jorde også kunne fungere som rensningsanlæg for kvælstof.

3. Spærringer i vandløbene er en afgørende begrænsende faktor for, at der kan skabes grundlag for selvreproducerende vilde fiskebestande. Hvilke visioner har dit parti for at forbedre passageforholdene for laks, havørred og andre vandrefisk og har dit parti konkrete initiativer til, hvordan disse visioner skal nås, - herunder dit partis holdning til, hvordan der skal skabes fri passage i to af Danmarks største vandløb ved Tangeværket i Gudenåen og ved Holstebro vandkraftværk i Storåen?

Selvproducerende vilde fiskebestande er vigtige både i forhold til vores nationale og internationale forpligtigelser, af hensyn til indtægter fra lystfiskerturister og af hensyn til de mange lystfiskere, der nyder deres hobby. KRP glæder sig derfor over, at der gennem de seneste 10-15 år er sket så markante fremskridt for særligt laks i de vestjyske åer, at lystfiskere fra hele Europa nu flokkes ved særligt Skjern å, Varde å og Storåen. Flere steder skyldes den store fremgang dog primært de lokale lystfiskerforeningers store indsats med opfiskning af moderfisk, opdræt af yngel og udsætning af ungfisk. Det er nu tid til at tage de sidste afgørende skridt mod at fiskebestandene kan gøres selvreproducerende.

KRP anser frie vandløb uden spærringer som en afgørende faktor for at skabe selvproducerende vilde fiskebestande. KRP ønsker derfor at styrke indsatsen for at fjerne spærringer i vandløb, der bremser vandrefiskene i at kunne reproducere sig selv. KRP har allerede i sit naturudspil nævnt reetablering af Gudenåen ved Tange Sø, som et pejlemærke, der skal arbejdes for i forbindelse med afsættelse af en natur. En fri, genoprettet Gudenå vil ikke kun for de vandrende fisk være helt uden sidestykke i Danmark med hensyn til natur. En fri, genoprettet Gudenå vil blive et nationalt naturklenodie. Det er tid til at slippe Gudenåen fri.

Find de øvrige partiers svar her.