Artsfiskeri: Kunsten at fange en hårhvarre

Hårhvarre1 Efter mange ture og flere mistede fisk lykkedes det til sidst Mark at fange den sjældne og eftertragtede hårhvarre.

Mark Hemmingsen er artsfisker, og med hele 108 arter på sit CV er han med stor sandsynlighed den danske fisker, der har fanget flest forskellige arter. Nogle af arterne har budt på sande udfordringer, og blandt dem er hårhvarren. Her får du historien om, hvordan det til sidst lykkedes ham at få den på krogen.

Mark Hemmingsen fra Viborg har tidligere fortalt til Sportsfiskeren.dk om sit artsfiskeri, hvor det gælder om at fange så mange forskellige arter som muligt.

Indtil videre er Mark nået op på 108 forskellige arter fanget i danske farvande, og det vel at mærke uden at medregne arter fanget i put & take-vande.

Men hvordan er processen, fra Mark sætter sig for at fange en ny art, til det endelig lykkes ham? Det kan du få et indblik i her, hvor Mark fortæller om jagten på hårhvarren, som han fik på fangstlisten i juli 2021.

Grundigt forarbejde
– En del af de fiskearter, jeg har fanget, har krævet en del pionerarbejde, hvor viden og tilgængelig information om den pågældende fiskeart har været en stor mangelvare. Specielt mine fangster af hårhvarre, som formodentligt er de første gjort fra land under målrettet fiskeri af en dansk lystfisker, fortæller Mark Hemmingsen.

– Hårhvarren er en anderledes lille fladfisk, en mini-rovplade, som om nogen skiller sig ud. Jeg havde siden slutningen af sidste kalenderår nærstuderet det meste af det relativt sparsomme videnskabelige materiale, der findes om fiskearten, og jeg havde søgt viden fra norske artsfiskere og engelske LRF-fiskere (Light Rock Fishing). Konklusionen på min research blev, at hårhvarren skulle findes ved stenrev, vrag og ved moler.

– Men var det overhovedet muligt at finde og fange en hårhvarre ved målrettet fiskeri? Tja, jeg skal være ærlig at indrømme, at jeg i starten selv var meget skeptisk. Men ikke desto mindre skulle det have et værdigt forsøg. Mit udgangspunkt blev at kigge langs havne og moler rundt om i landet. Derudover havde jeg i løbet af foråret og sommeren forgæves forsøgt mig med Light Rock Fishing, hvilket vil sige dropshot-fiskeri med helt let grej ned mellem sten på moler og høfder. Tanken bag denne tilgang til fiskeriet var, at hårhvarren 99,9% af tiden danner et vakuum med kroppen, så den kan sidde fastsuget på sten og havnevægge og vente i baghold og derved hurtigt snuppe forbipasserende fødeemner.

Endelig var fisken der
– Efter mange ture uden nogen succes med LRF-fiskeriet, valgte jeg at vende tilbage til at søge aktivt efter hårhvarren, både dag og nat. Efter måneders – on and of – jagt på hårhvarren, kulminerede jagten en nat, hvor jeg endelig fandt, hvad jeg søgte ved en mole.

– Der sad nemlig en lille fin hårhvarre rigtig godt kamufleret og fastsuget på en stor sten. Jeg havde nær ikke set fisken, da det blot var ud af øjenkrogen, jeg spottede noget, der så bare en lillebitte smule anderledes ud end omgivelserne.

– Efter at have lyst intensivt på området, hvor fisken sad, blev jeg enig med mig selv om, at det måtte være en hårhvarre, jeg havde spottet. Hurtigt fik jeg mit dropshot-rig agnet med en reje fra frost og smidt det ned over, hvad jeg mente måtte være fiskens hoved, og yes, den huggede, men vent… P­, den huggede mit lod.

Fejlhug og frustration
– Hårhvarren sad nu fastsuget på stenen og med mit lod i munden. Forsigtigt forsøgte jeg at løfte mit setup, så jeg kunne få loddet ud af fiskens mund og på ny præsentere agnen i håbet om, at den i stedet ville hugge på min agnede krog. Men, men, men, så langt kom jeg aldrig, for hårhvarren gav ikke slip på loddet, og først helt oppe ved overfladen gav den slip og svømmede hurtigt langt ned mellem en masse sten og ud af mit synsfelt. Argh!

– Sjældent har jeg været så frustreret i mine mange år som lystfisker. Men så skete der det, at jeg spottede en ny hårhvarre ikke langt derfra. Solen var nu så småt ved at stå op, og jeg måtte frustreret opgive af fange hårhvarren, da min agn konsekvent blev opsnappet af mængder af havkarusser, inden jeg kom i nærheden den.

– På vej hjem i den flotte solopgang kunne jeg på ingen måder slippe tanken om, at jeg endelig havde fundet et sted med hårhvarre, og at jeg faktisk havde været enormt tæt på at lykkes med min mission, men samtidig havde jeg også tanken om, at jeg muligvis havde forspildt en unik mulighed for at fange en relativt sjælden fladfisk.

Det var da lige godt pokkers! Lige i det øjeblik var jeg tæt på at gøre ting ved min fiskestang, som man ikke skal gøre ved dem. Men jeg valgte i sidste øjeblik at besinde mig og tage en kort pause ved bilen. Nu måtte mit uheld da snart være brugt op.
Mark Hemmingsen, artsfisker

Hurtigt klar til nyt forsøg
– Da jeg kom hjem fra fisketuren, var det første, jeg gjorde, at tjekke vejrudsigten for vindstyrke, vindretning, nedbør og ikke mindst vandstand. Til mit store held så vejrforholdene ud til at være mere eller mindre identiske med det vejr, jeg lige havde oplevet, så hurtigt blev jeg enig med mig selv om, at jeg måtte afsted igen ved aftenstid.

– Dagen igennem fik jeg ikke meget søvn, da jeg ikke kunne slippe tankerne om hårhvarrerne. Om eftermiddagen fik jeg skaffet frisk agn i form af børsteorm og levende rejer. Derudover fik jeg også fat i den dygtige hollandske artsfisker Sjors Waterschoot, som gav mig nogle forskelle idéer og råd til fiskeriet.

– Da jeg ankom til molen, brugte jeg de sidste 30 minutters tid på at nyde omgivelser og solnedgangen og få rigget mit ”hårhvarre-rig” til. Rigget bestod af en flourocarbon-line i tykkelsen 0,242 og 2 str. 14 trekroge og et enkelt AAA-splithagl.

Spottede en ny fisk
– Da det var næsten mørkt, startede fiskeriet, og efter kun fem minutter spottede jeg ved samme sten som natten forinden en fin, lille hårhvarre. Hurtigt fik jeg agnet mit rig med en af de medbragte levende rejer, hvorefter rejen blev præsenteret 5-10 cm fra fiskens hoved. Uden tøven svømmede den frem og inhalerede rejen, og jeg gav et tilslag. Herefter skulle jeg ellers bare have hårhvarren bugseret op mellem de sten, jeg fiskede imellem, og så skete der det, der bare ikke måtte ske: Jeg mistede krogholdet til fisken, og fisken hurtigt forsvandt ned mellem de mange store sten.

– Det var da lige godt pokkers! Lige i det øjeblik var jeg tæt på at gøre ting ved min fiskestang, som man ikke skal gøre ved dem. Men jeg valgte i sidste øjeblik at besinde mig og tage en kort pause ved bilen. Nu måtte mit uheld da snart være brugt op. Det samme kunne vist nok også siges om min tålmodighed.

Endelig!
– Ti minutter senere kiggede jeg til spottet igen, og minsandten om ikke den selvsamme hårhvarre sad på præcis samme sted på stenen igen. Hurtigt fik jeg monteret en levende reje, og ned mellem stenene blev den på ny præsenteret foran hovedet af hårhvarren. Igen inhalerede hårhvarren uden tøven den levende reje på mit rig, og på ny fik jeg givet et tilslag. Klog af erfaring havde jeg denne gang medbragt et lille børnefiskenet, som lige passede mellem stenene, så jeg sikkert kunne lande hårhvarren uden at miste krogholdet igen. Yes! Endelig havde jeg fanget en flot hårhvarre! Den målrettede jagt havde båret frugt, og min indsats blev belønnet med en yderst fascinerende hårhvarre.

– For at gøre resten af historien kort, lykkedes det mig i løbet af natten at se fire hårhvarrer, hvoraf jeg fangede de tre. Alle fanget på mit hjemmelavede hårhvarre-rig agnet med levende reje, slutter Mark Hemmingsen.

Hårhvarre2
Da Mark endelig fandt fiskene, fangede han tre hårhvarrer på samme tur.