Fangsten der satte gang i det hele - del 2

Collage2

Husker du første gang, du stod med en havørred i hænderne? Måske havde du drømt om det længe, og måske var det forløsningen efter mange nulture. For mange er det en begivenhed, der har sat sig dybe spor og fået stor betydning for det lystfiskerliv, der fulgte efter. Her får du de sidste fem af i alt ti beretninger om både skel- og skælsættende fangster, der tændte en lidenskab, der ikke siden er slukket.

Nogle fangster sætter sig særligt dybt i bevistheden, og for mange har det været et ”point of no return”. Den ild, der blev tændt, brænder stadig mange år efter begivenheden.

Vi har fået ti lystfiskere fra hele landet til at fortælle deres historie. De fleste garvede med mange kystture på bagen og en enkelt helt ny, der først er startet i år.

For nogle har det været den allerførste ørred, for andre den første over målet eller den første ”rigtige” ørred. Men fælles for dem er, at det var den fangst, der satte det hele i gang.

Nogle fangster ligger mange år tilbage, så det har været en opgave at finde det gulnede foto, der dokumenterede begivenheden. Nogle fik slet ikke taget et billede, for det var jo før, vi alle gik rundt med en smartphone i lommen.

Her får du anden del af "Fangsten der satte gang i det hele". Måske du selv kan genkende nogle af de oplevelser og følelser, der fortælles om.

 

Niels Vestergaard


Skribent og videoproducent

Forlaget Salar & Wide Open Outdoor Film

Manden bag ”Havørredens hemmeligheder”

Kystfisker især på Sydsjælland og Øerne

Niels Vestergaard // Fik min første havørred på en torsketur til Samsø
– Min første havørred, den husker jeg naturligvis tydeligt. Faktisk havde jeg med mellemrum fisket efter den ved de sydsjællandske kyster - men helt uden held. Der var et par dygtige havørredfiskere i den lokale klub, og nogle af de bedste kunne fange op mod 10 ørreder om året - over mindstemålet. Dengang talte man ikke undermålere :-)

– Året var så vidt jeg husker 1975 - og jeg var sammen med gode fiskekammerater taget til Samsø i påsken for at fiske kysttorsk. Vi fiskede især torsk ved Ballebjerg, hvor der er dybt vand og masser af blæretang. Dengang var der rigtig mange torsk, og vi fik da også masser af fiskeaction de første par dage. Men så blev jeg og en kammerat alligevel lidt fristet af at fiske mere målrettet efter havørred, og vi tog om på østsiden ved Nordby. I dag er der dybt på stedet, men dengang var det mere lavvandet - store sandområder med spredt tangbevoksning.

– Jeg fiskede med en 20 gram Ertner Sildeglimt med enkeltkrog. Synet af tre ørreder, som på samme tid fulgte mit blink ind over sandet, og den ene som til sidst skød frem og huggede voldsomt, sidder stadig på nethinden. Og den blev siddende på krogen - jeg husker intet af fighten - men jeg husker tydeligt, da jeg skulle måle den. Den var præcis 40 cm. Jeg tror nu ikke, det havde gjort en forskel. Den var vist nok dødsdømt i mit hoved, inden den nåede netkanten.

– Den endte på stegepanden den aften, og jeg syntes, jeg var et helt andet sted i mit lystfiskerliv. Den betød virkelig noget den fisk. Siden dengang, så er min fascination af havørreden kun blevet større og større.

 

Lars Olsen

Kystfisker især på Sjælland og Øerne

Administrator på Facebook-gruppen Havørredfiskeri i Danmark

Lars Olsen // Første havørred førte til intenst fiskeri fire til seks dage om ugen
– Den 1. marts i år var det nøjagtig syv år siden, jeg fangede min første havørred.

– Det er en dag, jeg aldrig glemmer. Jeg stod og fiskede efter undslupne burhøns efter stormen Bodil på broen ved Tude Å, da denne bandit hoppede på krogen. Hvad jeg så ikke vidste den dag var, hvor stor indflydelse den fik på mit liv fremadrettet.

– For blot nogle måneder senere, da regnbueørrederne efter Bodil var væk, startede der en intens jagt efter sølvtøj. Faktisk så intens, at jeg begyndte at fiske fra fire til seks dage om ugen på kysten, og det var en svær tid som nybegynder at skulle lære alle disse ting om pladser, forhold osv., men heldigvis havde jeg en god læremester, der mødtes med mig, når han havde fri fra arbejde, og blot efter seks måneders fiskeri fik jeg min første store blanke overspringer på krogen. Den vejede 3,3 kg, men det stoppede ikke der, for der fik jeg først rigtig blod på tanden.

– Så jeg fortsatte med at fiske fire til seks dage om ugen i en årrække frem, som også gjorde, at jeg fik en overspringer over de magiske 5 kg. Ja, faktisk nåede jeg op på hele 7,8 kg og har fanget fem kilos ørreder som både farvet, blank og nedgænger.

– Selv om alt det er lykkedes, så er passionen stadig stor, og jer er stadig at finde derude to-tre dage om ugen, også selv om jeg efterhånden har rundet mere end 3500 ørreder i hånden på de syv år, der er gået.

 

Stine Frandsen

Den ene halvdel af Fiskerinderne.

Ny lystfisker fra i år. Fisker mest på Sjælland.

Stine Frandsen // Min første havørred over målet
– Efter en laaaang uge, med hjemmearbejde og to hjemmeskolede børn, var en fisketur lige, hvad der var brug for. Så den 11. januar gik turen til den sjællandske nordkyst.

– Efter en time med blåfrosne fingre og to mistede blink var humøret dalende... og der skal ellers noget til. Så jeg skiftede taktik. Nu skulle den bombarda in action. En ny flue fra svigerfar - min største fan i øvrigt - lå og brændte i lommen, og det var sidste chance for at få en fisk. – Få kast senere var der bid!! Allerede fra første nap blev benene som gele. Lige dele ekstrem glæde, og massiv angst gik gennem kroppen, både for at miste fisken, men også fordi jeg vidste, at jeg blev nødt til at røre en fisk lige om lidt. 😊

– Men efter assistance til afkrogning af den bedre halvdel, kunne jeg mærke glæden over fisken strømme ind over mig, og tog mod til sig til at holde den til et billede. Jeg smiler endda 😊 Kæmpe succes.

– Blank, flot vinterørred på 44 cm... Men jeg syntes den så lidt tynd ud, og var også ude af stand til at tage en rationel beslutning af ekstase, så fisken fik sin frihed og svømmede glad videre.

 

Lars Juel Hansen

Certificeret fiskeguide

Seatrout4you

Kystfisker især ved Isefjorden

Lars Juel Hansen // Ungdomsskoletur førte til et liv fyldt med havørredfiskeri
– Da jeg kom i 7. klasse, var det muligt at deltage på ungdomsskolens sportsfiskerhold. På dette hold mødte jeg min ’fiske-læremester’ Morten Kristiansen, der viste vejen til havets sølv.

– Morten havde hørt om mange fangster af havørreder ved Eriksholm ved Isefjorden. Vi tog afsted med Ungdomsskolens sportsfiskerhold i februar måned i 1985 og havde lige fået anskaffet nye PVC-waders til turen. Min hjemmebyggede spinnestang var selvfølgelig klar til at prøve en fight med en havørred efter alle de historier om fangst af kæmpeørreder i Isefjorden.

– Mange elever på holdet fandt hurtigt ud af, at vandet er hundekoldt i februar måned og måtte vende tilbage til fire timers ventetid i bussen. De havde også kun et par tynde bukser på inde under deres waders. Vi fiskede hele strækningen af omkring Eriksholm-skoven, og da vi nåede til ’jagt-hytten’, var der pludselig noget, der huggede på min Jensen Flamingo wobler på 14 gram. Efter en god fight i det iskolde vand fik jeg landet en fin havørred lige over målet og var selvfølgelig pavestolt over fangsten.

– Så var jeg solgt til havørredfiskeriet.

 

Tobias Hjortkjær Schultz

Administrator på Facebookgruppen Lystfiskeri i Isefjorden

Kystfisker især i Isefjorden

Tobias Hjortkjær Schultz // Heroin til en gammel junkie
– En sommer for længe siden. Jeg havde ikke fisket i halvandet årti. Min barndoms hobby var ligesom forsvundet i karriere, børn og skilsmisse. Men nu skulle jeg til Lapland og vandre, så til lejligheden indkøbte jeg en ultralet lille teleskopstang, lidt spinnere og fandt et gammelt hjul i gemmerne.

– Jeg var således alt andet end skarp, da vi nåede enden af dagsetapen på et sted så smukt, at det ikke lader sig beskrive. Alligevel kunne jeg godt se, at forholdene var perfekte. En ret kraftig smeltevandsfos løb ud i en klar fjeldsø. Vi var over trægrænsen og havde ikke set et menneske hele dagen, så spottet var næppe overfisket.

– Første kast, første ørred. En smuk lille bækkert på cirka 35 cm. Der er ikke mindstemål på bækørreder på de kanter, og de er sandt for dyden heller ikke truede. Så den bette ørred ville være et fint supplement til Trangiaen. 20-30 kast senere, lå der yderligere tre fisk i samme størrelse på klippen. Og et lignende antal var genudsat. Jeg var egentlig ved at pakke sammen, da jeg kom i tanke om hunden.

– Endnu et kast... BANG! Jeg vidste med det samme, at den her fisk slet ikke delte kaliber med de andre. Det lille hjul skreg som pisket, da den elendige gamle nylonline blev trukket af i imponerende tempo. Stangen krøllede til bristepunktet og vibrerede på en måde, jeg aldrig havde prøvet før.

– Jeg følte, der gik en evighed, før jeg havde fået landet en bækørred på et kilos penge. Jeg skreg i triumf, så fruen kom løbende og viste sig langt mindre imponeret, end jeg syntes, fisken fortjente.

– Oplevelsen svarede til at give en gammel junkie et skud heroin. To måneder og mange tusinde kroner i udstyr senere landede jeg de første ørreder fra Isefjorden. Jeg var hooked. Og denne gang for bestandigt.