Garnfisk eller gamefish?

P1060537 Foto: Nicklas Engelbrecht Sørensen

Undersøgelser viser, at garnfiskeri kan have negative konsekvenser for lystfiskeriet efter gedder og aborrer. Samtidig er fiskene mere værd, når de er fanget på stang end i garn. Alligevel er der i dag næsten ingen reguleringer af garnfiskeriet på de danske søer. Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker en udfasning af redskabfiskeriet, så garnfisk bliver til gamefish.

I nationalpark Kongernes Nordsjælland ligger Danmarks næststørste sø, Esrum Sø. Den grænser mod vest op mod Gribskov, og den tætte bøgeskov har gennem tiderne dannet en smuk kulisse for de lystfiskere, der har været på togt efter søens gedder og aborrer. I dag er Esrum Sø kendt for et særdeles godt geddefiskeri med fine chancer for eksemplarer på den rigtige side af 10 kg, og aborrefiskeriet i den dybe sø er til tider helt fænomenalt. Vil man fange en dansk aborre over 2 kg, så er Esrum Sø nok et af de bedste bud. Men sådan har det ikke altid været. Det beretter Kaj Nielsen, der i 50 år har været medlem af Danmarks ældste lystfiskerforening, Lystfiskeriforeningen, og har fisket mere eller mindre uafbrudt i søen over alle årene.

Det har ikke altid været lige let at opdrive det gode fiskeri eller for den sags skyld den store drømmefisk på søen. Før i tiden var der langt mellem de store gedder, og særligt de store eksemplarer af aborrer skulle man lede længe efter, fortæller Kaj Nielsen.

DSC 0056 Et attraktivt dansk søfiskeri er afhængigt af store individer, men ifølge DTU Aquas undersøgelser bliver der længere imellem dem, når der bedrives erhvervsfiskeri på søerne. Foto: Malte Ryge Petersen

Indtil 1988 foregik der erhvervsfiskeri på Esrum Sø efter blandt andet gedder, aborrer og ål. Det blev dog fra 1988 ulovligt at fiske målrettet efter gedder, men bifangster måtte stadig gerne hjemtages. Fiskeriet efter aborrer og ål fortsatte derefter helt frem til 1997. Og i perioden mellem 1988 og 1997 blev der i gennemsnit hjemtaget 6 tons aborrer årligt. Men i 1997 blev erhvervsfiskeriet helt udfaset på den statsejede sø. Og det skulle vise sig at have tydelige, positive effekter for bestanden og gennemsnitstørrelsen af gedder og aborrer i søen.

– Vi oplevede et markant skift dengang, at erhvervsfiskeriet blev udfaset. Jeg husker tydeligt, at jeg før den tid nærmest aldrig havde fanget en aborre over kiloet på søen, men siden har jeg fanget rigtig mange aborrer i kilosklassen og opefter. Også snitstørrelsen på de gedder, jeg har fanget, er steget, fortæller Kaj Nielsen.

ESRUM SØ

Ved udgangen af 1997 ophørte al erhvervsfiskeri på Esrum Sø.

Søens fiskebestand består af søørred, ål, gedde, aborre, hork, brasen, skalle, suder og løje.

Blandt lystfiskere er søen særligt kendt for sine flotte gedder og store bestand af aborre.

Data viste tydelige tendenser

Det er ikke kun Kaj Nielsen, der kan bekræfte, at der skete noget med fiskeriet efter 1997. DTU Aqua i Silke- borg kunne i 2013 og 2017 præsentere resultaterne af to af Danmarks mest tilbundsgående undersøgelser af redskabsfiskeriets påvirkning af søernes bestande og sammensætning af gedder og aborrer. Undersøgelserne tog netop udgangspunkt i Esrum Sø, da der i årevis var ført fangstjournaler for lystfiskernes fangster her. Det forklarer Christian Skov, lektor ved Institut for Akvatiske Ressourcer.

– Lystfiskeriforeningen har i en lang årrække bedt medlemmerne om at føre fangstjournaler over fisketurene på Esrum Sø, og endda på en ret standardiseret måde. Da vi fik mulighed for at grave os ned i tallene om, hvor meget der var fisket på søen, og hvor meget der blev fanget per fisketur, så vi en mulighed for at undersøge andre faktorers påvirkning af lystfiskeriet på søen, fortæller Christian Skov.

– Ved at sammenholde materiale over erhvervsfiskernes fangstmetoder og landingsrater på Esrum Sø med Lystfiskeriforeningens fangstjournaler var der basis for at kunne studere sammenhængen mellem erhvervsfiskeriet på søen og lystfiskeriets fangster af gedder og aborrer, fortæller han.

Og undersøgelserne viste, at der var klare sammenhænge mellem omfanget af erhvervsfiskeriet og lystfiskernes fangster.

– Vi kunne se, at der var tydelige udsving i fangstraterne, både i forhold til antallet af fangster per tur og størrelsen af de rekordfisk, der blev fanget, siger Christian Skov.

DSC 0562
Det er fortsat usikkert præcis, hvad værdien af en stangfanget sandart, aborre og gedde er. DTU Aqua mener dog, at det med nogen sikkerhed må forventes, at værdien ligger over den samfundsmæssige værdi, der er ved erhvervsfiskeriet. Foto: Malte Ryge Petersen

Rekordfiskene bliver mindre

Særligt størrelsen af rekordfisk ser ifølge DTU Aquas undersøgelser ud til at være påvirket af garnfiskeriet på Esrum Sø. Og det gælder både for gedderne og aborrerne.

– Vores undersøgelser af fiskeriet og fiskebestandene på Esrum Sø dækker data i en periode fra 1949 til 2011, altså 62 år. I disse år er der tre forskellige erhvervsfiskere på søen, der fisker efter forskellige arter og til dels også med forskellige typer af redskaber. Meget tyder i den forbindelse på at erhvervsfiskeriet i perioder påvirkede rekordfiskene – altså lystfiskernes største fangster, forklarer Christian Skov.

FORBUNDET MENER...

Danmarks Sportsfiskerforbund kæmper for sunde, selvreproducerende fiskebestande i et rent vandmiljø og i en mangfoldig natur.

 

Et stort set ureguleret garnfisker på de danske søer, som i dag er muligt takket være en ikke-opdateret lovgivning, kan både ødelægge muligheden for at genskabe rene søer og helt eliminere det det store økonomiske potentiale, som lystfiskeriet i søerne besidder.

 

Derfor ønsker Danmarks Sportsfiskerforbund, at garnfiskeriet udfases, og at der indføres et totalt omsætningsforbud for ferskvandsfisk.

 

 

– For gedderne er det mest tydeligt i perioden fra 1972-1987, hvor en fisker fra Gershøj har fiskeretten. Han dyrker blandt andet fiskeri med bundgarn på søens lavvandede områder op til geddernes gydeperiode. I hele denne periode fra 1972 til 1987 bliver der kun fanget én gedde over 10 kg af lystfiskere. Det står i skarp kontrast til perioden efter 1997, hvor erhvervsfiskeriet er helt udfaset. Her bliver der af lystfiskerne fanget gedder over 10kg i 8 ud af 12 år.

Men det er som nævnt ikke kun gedderne, der bliver påvirket. Også aborrerne, der ellers skiller sig ud fra gedderne ved at blive kønsmodne og gyde i en tidlig alder og i en relativ lille størrelse, så også ud til at være påvirket af erhvervsfiskeriet på Esrum Sø.

– Det øjeblik, hvor erhvervsfiskeriet stopper helt i Esrum Sø, ser vi, at gennemsnitstørrelsen og rekordaborrernes størrelse på de hjemtagne aborrer stiger. Selv om også andre faktorer spiller ind, ser der ud til at være en klar sammenhæng, og at erhvervsfiskeriet havde haft en påvirkning på størrelsen af aborrerne, siger Christian Skov.

DANSKE SØER MED ERHVERVSFISKERI

I 2019 var der et aktivt erhvervsfiskeri efter rovfisk på otte danske søer:

• Arresø
• Mossø
• Husby Sø
• Gudenå
• Sorø Sø
• Tissø
• Tystrup Sø
• Vandet Sø

Andre faktorer spiller ind

Det virker altså til, at der ikke er meget tvivl om, at redskabsfiskeriet har en negativ påvirkning på fiskebestandene, herunder størrelsen af de største individer, som spiller en stor rolle i, hvor attraktivt lystfiskeriet er. Men Christian Skov understreger dog, at der kan være andre parametre udover redskabsfiskeriet, som har betydning for lystfiskeriet og fiskebestandene.

– I vores to undersøgelser er der en række forhold, som det ikke har været mulige at tage højde for, da der ikke har ligget et tilstrækkeligt datagrundlag. Det gælder blandt andet omfanget af bundvegetation, søens miljøtilstand og varierende vandtemperaturer, der kan have betydning for udsving i fiskebestandene, siger Christian Skov.

– Derudover kan der være usikkerheder i forhold til lystfiskernes indberetninger af deres fisketure og fangster, hvor vi ikke kan være 100 % sikre på, at de er fuldstændigt ensartede over alle årene. Men vi har grund til at tro, at de klare regler, der har været for indrapportering og de relativt skrappe sanktioner, der har været for ikke at indrapportere sine ture og fangster, har betydet, at man har sikret kontinuitet i indregistreringerne og den indsamlede data.

Fangstrapporterne fra Esrum Sø viser desuden, at "Catch and Release" blev praktiseret i hele perioden – helt siden de første registreringer i 1949, men at det over årene blev mere og mere populært.

– Og der er ingen tvivl om, at Catch and Release også spiller en rolle for fiskebestandene og lystfiskeriet i søen. Særligt peger undersøgelserne på, at det, i perioden vi undersøgte, har haft en positiv betydning for fangstraterne af gedder, siger Christian Skov.

Meget tyder på, at erhvervs­ fiskeriet i perioder påvirkede rekordfiskene – altså lystfisk­ ernes største fangster.
Christian Skov, DTU Aqua
DSC 0973 Sandarten er en eftertragtet sportsfisk, men også en eftertragtet spisefisk. I 2019 blev der i alt landet 10 tons sandart fra danske søer. Foto: Malte Ryge Petersen

Mere værd på stang

Selvom andre faktorer kan spille ind, står det klart, at det rekreative fiskeri bliver påvirket negativt, når der foregår et aktivt erhvervsfiskeri på søerne. Og tager man de socioøkonomiske briller på, er det værd at bemærke, at der er forskel på værdien af en stangfanget og en garnfanget gedde. Det viser et estimat foretaget af DTU Aqua i 2013.

Her kom Christian Skov og Anders Koed frem til, at værdien per kg stangfanget gedde lå på 1.208 kr. Sammenligner man det med den gennemsnitlige kilopris for ét kg gedde solgt på de danske fiskeauktioner i 2019, der lå på 24,37 kr., er det ca. 50 gange højere. Men ifølge Christian Skov er estimatet dog yderst usikkert.

– Vores beregninger er behæftet med en del antagelser, bl.a. baseret på generelle tal for den socioøkonomiske værdi af lystfiskeriet i Danmark, som der også er usikkerhed omkring, og tallet er siden 2013 derfor blevet nedjusteret. Men det er fortsat vores vurdering, at værdien af et kilo stangfanget gedde fra en dansk sø med nogen sikkerhed må forventes at ligge over den samfundsmæssige værdi, der opstår ved erhvervsfangede gedder. Og det forventer vi også gælder for aborre og sandart. Men vi ved på nuværende tidspunkt ikke om det er f.eks. tre, fem eller ti gange højere, siger Christian Skov.

Omsætningsforbud og stop for garn

I Danmarks Sportsfiskerforbund er man bekymret over, at erhvervsfiskeriet har frit spil på en række danske søer. Både fordi det påvirker de rekreative muligheder og lystfiskeriet, men også set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

– Der er i dag nærmest ingen restriktioner for erhvervsfiskeriet på søerne, og det betyder, at vi på nogle søer ser, at der bliver fisket meget hårdt på aborre, gedde og sandart i perioder. Det gælder for eksempel Tissø og særligt Tystrup Sø på Sjælland og Vandet Sø i Jylland, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.

SÅ MEGET BLEV DER LANDET

Omfanget af erhvervsfiskeriet på de otte danske søer varierer meget. På Mossø blev der eksempelvis landet i alt 60 kg gedder i 2019, på Tissø blev der landet 2,5 tons – mest i hele landet.

Tissø var i 2019 den sø i Danmark med det højeste fisketryk fra erhvervsfiskeri. I alt blev der landet over 8 tons aborre, gedde og sandart. Udover Tissø er særligt Arresø, Vandet Sø og Tystrup Sø påvirket af et omfattende erhvervsfiskeri. I 2019 blev der i alt landet knap 20 tons rovfisk på de danske søer.

Erhvervsfiskeriet på rovfiskene omsatte for i alt 810.000 kr.

– Fiskerilovgivningen giver yderst begrænsede forskrifter for, hvor mange redskaber der må bruges ad gangen, og hvor i søerne de må sættes. Flaskehalse, trækruter og særligt sårbare områder kan derfor udsættes for et hårdt fisketryk med garnredskaber. Og som DTU Aquas undersøgelser viser, kan det have klare negative konsekvenser for bestandene og lystfiskeriet.

Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker derfor, at man udfaser garnfiskeriet på søerne og indfører et totalt omsætningsforbud for alle fisk fanget i ferskvand og gør aborre, gedde og sandart til såkaldte gamefish, eller sportsfiskearter.

– I USA arbejder man netop med begrebet gamefish. Det er fisk, som man er enige om har en større samfundsmæssig værdi, når der udelukkende fiskes efter dem med stang. Den model mener vi, at man bør overføre på en række danske fiskearter, herunder aborre, gedde og sandart, siger han.

– De danske søfiskere viser allerede, at de mange steder er klar til at gå forrest. I mange sportsfiskerforeninger, der har fiskeret på søer, har man indført frivillige, daglige fangstbegrænsninger og Catch and Release bliver mere og mere udbredt. Der er en forståelse for, at søerne er sårbare habitater og økosystemer, og at det kræver en yderst forsigtig tilgang, hvis vi vil bevare det gode fiskeri og sunde søer i en god balance, slutter Kaare Manniche Ebert.

Foto: Andreas Findling-Rottem
Foto: Andreas Findling-Rottem