Havørredens Dag 2020

Havørredens Dag 2020 Sammen med Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, vil Claus Eriksen (foto) holde oplæg om havørredbiologi vs. havørredstrategi. Foto: Havørred Fyn.

Endnu et Havørredens Dag arrangement er på trapperne, og det er det fjerde af sin slags, der er arrangeret af Havørred Fyn, Fyns laksefisk og Vandpleje Fyn. En aften i havørredens tegn, hvor du og din fiskemakker kan blive klogere på, hvorfor I nyder fiskeriet efter sølvtøjet på de danske kyster.

PROGRAM

 

  • 18:00 Dørene åbner

 

  • 18:30 Velkomst ved Anders Dalgaard Christensen, Formand for Havørred Fyn

 

  • 18.35 Sidste nyt fra Linda Bollerup, Fiskemester hos Fyns laksefisk og Chris Gregers Halling, Formand for Vandpleje Fyn

 

  • 18:45 Fiskeskolen ”en forunderlig rejse”

 

  • 19:00 Martin Lykke Kristensen, DTU AQUA - “Elektroniske fiskemærker afslører havørredens adfærd i havet”

 

  • 19:30 Pause

 

  • 20.15 Arne Kvist Rønnest - ”Derfor er du havørredfisker!”

 

  • 20:35 Claus Eriksen, Go-fishing og Kaare Manniche Ebert, DSF - ”Havørredstrategi på kysten vs. Havørredens biologi"

 

  • 21:45 Tak for i aften

Hvis du vil høre nogle spændende foredrag om, hvorfor vi er havørredfiskere, havørredens biologi og adfærd, den perfekte strategi til at gribe havørredfiskeriet an på og meget, meget mere, så skal du ikke snyde dig selv for en spændende aften på Fyn d. 27. februar.

Her afholder Havørred Fyn, Fyns laksefisk og Vandpleje Fyn endnu engang Havørredens Dag.

Det er som de foregående år et kompetent program med mange spændende oplæg og ligeledes dygtige oplægsholdere.

Arrangementet er gratis at deltage i. Arrangørerne byder på lidt at spise og drikke i pausen, hvor der er rig mulighed for at snakke med andre ligesindede lystfiskere.

Vælger du at deltage i arrangementet, har du ovenikøbet muligheden for at vinde en fed præmie, som enhver lystfisker uden tvivl vil blive glad for.

Praktiske oplysninger
Tid: Torsdag d. 27. februar kl. 18

Sted: Fyns laksefisk, FGU Fyn, Sanderumvej 117, 5250 Odense SV. Lokale: "Hestestalden", indkørsel fra Falen.

Tilmelding: Send navn + tll.nummer til tilmelding@fgufyn.dk – du er først tilmeldt, når du har modtaget en bekræftelse.

OBS: Der er kun 150 pladser, så tilmelding er efter først-til-mølle princippet.