Vildlaksauktionen 2019 i Oslo

Laks Ørred Norge Redd Villaksen arbejder for at forbedre forholdene for havørreder og laks i Norge. Foto: Jørgen Schyberg.

Organisationen Redd Villaksen afholder auktion d. 7. november kl. 17.30-22.00 i Oslo. Overskuddet fra auktionen går direkte til projekter, der har til formål at sikre sunde fiskebestande i de norske lakse- og havørredelve. Det er muligt at deltage online i auktionen, hvor der bl.a. er en lang række eksklusive fiskeophold på højkant.

Aftenens program

 

17.00 Dørene åbner. Registrering ved indgangen. Middag.

 

18.00 Livedækning starter på www.villaksauksjonen.hooked.no. Styreleder byder velkommen. Kåring af «Gullaksen». Informasjon om budgivning og betaling.

 

18.30 Liveauktion del 1

Pause / Silent-auktion

 

20.00 Liveauktion del 2

 

21.30 Liveauktionen slutter

 

22.00 Silent-auktion slutter

Vildlaksen har længe været alvorlig truet i Norge og i op mod 60 elvesystemer er den allerede udryddet. Fremtiden for atlanterhavslaksen nordpå er usikker, og det kræver derfor både en målrettet politisk og frivillig indsats at få vendt den negative udvikling.

Du har nu mulighed for at bakke op om dette arbejde ved at deltage i den traditionsrige Villaksauksjonen.

Det er organisationen Redd Villaksen, der er en del af The North Atlantic Salmon Foundation og som i årevis har arbejdet for at forbedre forholdene for atlanterhavslaksen både i Norge – men også på tværs af de nordiske lande, der står bag auktionen. Blandt deres mærkesager er:

- Fiskeopdræt skal ske i lukkede anlæg.

- Et stop for fiskeri med garn og not efter laks i havet.

- Et øget fokus på C&R, samt forbedring af gydeforhold.

Du kan læse mere om Redd Villaksen her.

Ønsker du at deltage I auktionen d. 7. november – fysisk eller online – kan du læse meget mere om arrangementet her.