Odder Kystkonkurrence 2019

odder-vinderfisk.jpg Vinderfisken ved Odder Kystkonkurrence 2018.

Odder Sportsfiskerforening (OSF) afholder den 11. – 13. oktober en åben kystkonkurrence for alle med trang til kystfiskeriet.

Sådan fordeler præmierne sig:

  • 5 største havørreder
  • Største havørred fanget af en junior
  • Lodtrækningspræmier på deltagerbevis
  • Lodtrækningspræmie på indsendte stemningsbilleder

Vinderne skal være til stede ved præmieoverrækkelsen.

Odder Kystkonkurrence 2019, som afholdes af Odder Sportsfiskerforening, går ud på at fange den største havørred på stang fra Moesgård Strand i nord til Stenballe i Horsens Fjord, hvilket er hele nordsiden af Horsens Fjord. Der er masser af tid til at forsøge, da alle fisk fanget fra fredag kl 00:01 til søndag kl 15:00 kan deltage, så længe de holder mindstemålet for havørreder på 40 cm.

Slutplakat Årets konkurrenceplakat fra Odder Sportsfiskerforening.​

Alle der tilmelder sig Odder Kystkonkurrence 2019 modtager et gavekort på 100 kr. til Aarhus Fishing Gear. Gavekortet kan afhentes under indvejning eller inden præmieoverrækkelsen.

Program og deltagelse

Deltagerbevis koster 100 kr. for OSF-medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer. 

Tilmelding og betaling sker via MobilePay til 28 55 65 50 med teksten ”Kyst 2019”. Hvis der betales for flere deltagere på én gang, bedes man skrive navnene på de tilmeldte.

Program:
Torsdag d. 10 oktober:

Tilmelding lukker 23:59

Fredag d. 11 oktober:

Fiskeriet må påbegyndes 00:01

Indvejning 15:00-16:00

Indvejning 19:30-20:30

Lørdag d. 12 oktober:

Indvejning 13:00-14:00

Indvejning 19:30-20:30

Søndag d. 13 oktober:

Indvejning 14:00-15:00

Præmieoverrækkelse 16:00

Præmierne fordeles således, at den der har fanget den største har mulighed for at vælge først. Præmierne er hermed ikke låst til en bestemt placering. Fælles for alle præmierne er, at vinderne skal være til stede under præmieoverrækkelse ellers går præmien videre til den næste.