Er du parat til sæsonstart ved de vestvendte lakseåer?

8714a7a87cc4d40e0ad6090c94ea3b1fc20ac18a.jpg På premieredagen 2018 fangede Søren Porsgaard en drømmefisk i Varde Å på 16 kg og 114 cm.

Husk at få styr på dit medlemskort i god tid, så du er klar til laksepremieren 2019.

Laksepremieren er lige om hjørnet, og det betyder, at du får brug for dit medlemskort fra Danmarks Sportsfiskerforbund, hvis du er medlem af en forening ved de vestvendte åer. Har du endnu ikke dit medlemskort, og har du brug for sekretariatets hjælp inden påske, bedes du kontakte medlemsservice inden torsdag den 11. april kl. 12. Send en mail til medlem@sportsfiskerforbundet.dk.
 
Sekretariatet holder lukket i påsken fra den 15. april til og med den 22. april 2019. Har du problemer med dit medlemskort i påsken, skal du kontakte din forenings kasserer.

Stemning fra premieren 2018
Sæsonen ved de vestvendte åer begynder tirsdag den 16. april 2019. Du kan varme op til årets sæsonstart ved at lytte til podcasten Fisketegn på Radio24syv. I sidste års sæson af podcasten deltager radiovært Gordon Henriksen i premieren 2018 sammen med fiskebiolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, Kaare Manniche Ebert. Hør podcasten her: