En vinterfiskers bekendelser
Vinteren er højsæson for stålblanke overspringere. Her har artiklens forfatter overlistet en flot havørred på Djurslands kyster.
For mange danskere er vinterens højdepunkt juleaften eller måske en uges skiferie. For denne artikels forfatter kan vinteren føles som én lang juleaften, hvor gaverne kommer i form af nyslået sølv, fundet langs de danske kyster. Læs med og bliv inspireret til en tur på den åbne kyst efter blanke havørreder.
Da jeg træder ud i haven på den sidste dag i november er noget anderledes. Luften er friskere. Koldere. Klarere. Vinden rusker og får de sidste blade på det store æbletræ til at dale mod jorden, hvor de gør de rådnende æbler selskab. Bag de hastigt drivende skyer titter en bleg sol frem fra tid til anden. Omslaget i vejret er ikke til at tage fejl af, og mavefornemmelsen er helt rigtig, da jeg impulsivt får kastet det mest nødvendige grej i bilen og sat kursen mod sidste vinters hotspot.
Jeg har været væk fra kysten i nogle uger, og efterårets underholdende fiskeri efter farvede fisk er forhåbentligt afløst af blanke grønlændere og overspringere. Eller af ingenting. Vinterfiskeri kan være svært at blive klog på, men på vej ud i vandet føles det stadig helt rigtigt. Kysten virker fuldstændig død den første time, og først da jeg når afslutningen på stykket, sker det. Først en nærmest usynlig skygge, der følger med helt ind over sandbunden. Så en halvmeters fisk, der tager blinket hårdt, men står af kort efter.
Næste kast er langs et badekar mellem to revler, og igen stoppes gennemløberen hårdt og efterfølges af et kort udløb. Herefter flere høje spring, inden linen knækker i endnu et akrobatisk udfald fra den sølvblanke havørred på den rigtige side af de 3 kg. Jeg bander mig selv langt væk for ikke at bruge de 2 minutter, det ville have taget at skifte den tynde fluorocarbon-line, jeg har brugt til UL-blinkene gennem efteråret. Store gennemløbere og 0.20 mm line er et håbløst match. Kort efter er der nap igen, og denne gang lykkes det at lande en pragtfuld overspringer med gennemsigtige finner, og skæl, der smitter af på alt. Jeg har kun fisket to timer, da mørket sænker sig, men på vej mod land ryddes kalenderen mentalt for at gøre plads til de kommende måneders jagttid på vinterkysten.
Ingen år er ens
Den danske sommer siges at være ustabil og aldrig til at regne med. På samme vis kan der være enorm forskel på de danske vintre, hvilket kan have stor betydning for fiskeriet i de kolde måneder. De sidste fire vintre har været forholdsvis milde og dermed leveret den absolut vigtigste forudsætning for et stabilt vinterfiskeri. Specielt i vintrene 2013, 2014 og 2015 har fiskeriet været eventyrligt, mens vinteren 2016 var noget af en øjenåbner for, hvor lidt vi i virkeligheden ved om havørredens færden langs kysterne. Vejrmæssigt lignede den de foregående år, men de tårnhøje forventninger blev hurtigt vekslet til frustration, for vinterfiskeriet var en skygge af sig selv sammenlignet med vintrene forinden. Der er naturligvis også variation landsdelene imellem, men helt overordnet set vil både gode og dårlige år være gennemgående over hele landet set ud over en hel ørredsæson.
I milde vintre kan byttedyrene langs kysten være ganske talrige.
En mystisk fisk
På trods af at havørreden er en af de mest populære sportsfisk, og utallige studier har givet os værdifuld indsigt i dens livscyklus, så er der stadig utroligt meget, som vi ikke ved. Specielt adfærden og vandringsmønstrene i havet er stadig forholdsvis ubeskrevet og et emne, som forskerne i disse år prøver at blive klogere på. Nye studier indikerer, at en væsentlig del af de havørreder, vi fanger på kysten over det meste af landet, stammer fra de mange produktive vandløb, som munder ud i og omkring Limfjorden. Holder denne antagelse vand, ja så bliver det pludselig interessant at spekulere i, hvilke faktorer der bestemmer, hvor mange fisk der ender på for eksempel Fyn, Møn eller Djursland. Er det byttedyrenes vandringsmønstre, der afgør det? Er det havtemperaturer og salinitet? Eller måske bare en pulje af tilfældigheder eller en kombination af ovenstående?
Sidste vinter havde jeg en oplevelse, hvor jeg og flere fiskekammerater efter en lang periode med absolut fisketomme kyster pludselig havde særdeles godt fiskeri. Fællesnævneren for de fisk, vi landede, var, at maverne var stoppede med store sild, og det er ikke svært at forestille sig, at de fisk vi fangede, har været en del af en særdeles stor flok havørreder, som har tilbragt vinteren i hælene på en stime sild. Først da sildene kom tæt ind under land, blev havørrederne tilgængelige for kystfiskeren.
I de svære år er det bare om at holde sig til, når fiskene endelig er inden for rækkevidde, for måske er det kun i ganske få dage, at vinterens fiskeminder skal sikres.
Vinterfisk svømmer sjældent alene
Om vinteren har langt hovedparten af vores havørreder forladt de salte vande for at give deres gener videre på gydebankerne i de små åer og bække over det ganske land. Havørreden har dog tilpasset sig et evigt skiftende miljø gennem tusinder af år og sørger derfor for, at der altid er en massiv genpulje tilbage i havet. Man kan aldrig vide, hvilket år gydebækken er totalspærret, overlevelsen på ynglen er katastrofal eller gylleforureningen rammer. Vinterens fiskeri foregår derfor primært efter de mindre fisk på 40-50 cm, som endnu ikke er kønsmodne samt de større overspringere på 50-80 cm, der af forskellige årsager har sprunget årets gydning over. Først sidst på vinteren suppleres fangsterne med nedfaldsfisk, havørreder som har overlevet strabadserne i åen og nu er vendt tilbage til havet for at æde sig tykke igen.
En stor fordel ved fiskeri efter vinterens havørreder er, at de har en udpræget tendens til at samle sig i store stimer. Derfor er det meget ofte, at der er flere fisk på pladsen, når først man har haft kontakt med den første fisk. Først efter en grundig gennemfiskning af strækningen bør du forlade en vinterplads, hvor du har fanget, set eller mærket fisk. Jeg har flere gange oplevet at se stimer på 50-100 havørreder svømme rundt i samlet flok. Specielt i perioder, hvor temperaturen pludselig dykker, og vandet bliver meget koldt, kan dette fænomen opleves. Hvorfor det forholder sig sådan, og hvorfor havørreden generelt har en større tendens til at svømme i stimer om vinteren, er der ikke nogen, der ved med sikkerhed. Mit bedste bud er, at der i en stime med mange fisk er større sandsynlighed for, at du som havørred svømmer de ”rigtige” steder hen både for så vidt angår tilgængeligheden af fødeemner og sikring af optimale temperatur- og salinitetsforhold. Den danske vinter kan for havørreden hurtigt ændre sig fra at være et spørgsmål om maksimal vækst til at handle om ren overlevelse, og så er det måske evolutionært smartest at følge flokken.
Giv aldrig op. Selv i de koldeste vintre kan der fanges havørreder på kysten.
Krible-krable i kulden
Mit fiskeri foregår primært på det, man kalder åben kyst uden væsentlige ferskvandsudløb. Læser man i gamle fiskeblade, bøger og på nettet, så kan man nemt få den opfattelse, at kysten er som støvsuget for fødeemner om vinteren, og at for eksempel rejer og tobiser er trukket ud på dybt vand. Ofte forholder det sig dog lige omvendt for de vinterfisk, jeg hjemtager. De har et maveindhold, som stort set ligner det, man finder i en havørredmave resten af året. Om det skyldes at fødeemnerne er der hele tiden, og man så fanger fiskene engang imellem, når man er heldig at finde flokken, eller om fiskene kun kommer tæt under kysten i specielle perioder, hvor også fødeemnerne pludselig optræder kystnært, har jeg endnu ikke gennemskuet.
Sværmerende børsteorm i vinterkulden
Det er dog hævet over enhver tvivl, at der kan være mange forskellige fødemener fremme i vintermånederne, og at de kan være tilstede i massive mængder. Tobis, rejer og tanglopper forekommer i betydelige mængder i maverne, men det hyppigst forekommende fødeemne er faktisk børsteorm. Specielt i december og januar har stort alle mine hjemtagne havørreder haft børsteorm i maven medmindre vandet har været iskoldt. Børsteorm er ellers noget de fleste kun forbinder med varme forårsdage, men ligesom mange andre arter, så har også børsteormene tilpasset sig det evigt dynamiske havmiljø og spreder reproduktionen ud over en stor del af sæsonen. Specielt omkring fuldmåne kan man faktisk være heldig at opleve særdeles godt fiskeri oven på en sværmning af børsteorm, selvom kalenderen kun lige har rundet nytår.
En klar og solskinsfyldt januar-morgen for et par år siden oplevede jeg sammen med en kammerat, at vi med fluestangen kunne liste os ind på en større flok havørreder, der aktivt cruisede rundt i overfladen og plukkede et eller andet spiseligt. Det første kast med en lyserød flue blev prompte vekslet til en smuk grønlænder, som straks blev aflivet og dissekeret. Maven var proppet med ufordøjede børsteorm, som nærmest stadig var levende. Selvom havørreden som her var fokuseret på et specifikt byttedyr, så har jeg endnu ikke oplevet, at havørrederne har været selektive om vinteren. Du kan derfor roligt fiske med den agn, du har størst tiltro til, uanset om det er en børsteormsflue eller et stort blink. Hvis fiskene er aktivt fødesøgende, så vil de med stor sandsynlighed hugge på en agn, der præsenteres indbydende inden for deres synsfelt. Om vinteren er der trods alt ikke uanede mængder af mad, så det, der ligner føde, bliver oftest inhaleret.
Agn og indspinning
Valg af agn kan være en hel religion for mange og specifikke blink eller bemalinger bliver tilbedt og forgudet på diverse facebooksider. Jeg har selv ét eneste krav til min agn, og det er, at jeg tror på, den kan fange fisk. Tvivl er efter min mening den faktor, som har allerstørst betydning for, om du fanger den næste fisk eller ej. Jeg oplever således ofte kystfiskere, som konstant er i tvivl, om de nu har fisket med den rigtige agn på pladsen. Jeg vil til enhver tid hellere fiske på en fuldstændig ukendt plads med min favoritagn, end jeg vil fiske på min favoritplads med en ukendt agn. De første mange år af mit liv som kystfisker skiftede jeg konstant agn. Nu er mit agnvalg ekstremt konservativt, og jeg fanger mange flere fisk. Sjovt nok ændrer jeg favoritagn næsten hvert andet år, men på en vinter har jeg sjældent haft mere end to-tre forskellige blink og to forskellige fluer for enden af linen. Lige nu fisker jeg med Savage Gears tobiswobler i 19 g. Før det var det sømmet på 22 gram (først i farven kobber/sort og siden umalet) og før det et hurtigt synkende bombardaflåd med en neutral og en lyserød flue.
Fart på
Indspinning er ofte et spørgsmål om temperament, og her hælder jeg klart til, at der skal fart på. Ikke så agnen pisker afsted i overfladen, men så den troværdigt ligner et flygtende byttedyr. Specielt i spritklart vintervand vil en hurtigt indspinning minimere risikoen for, at havørreden opdager bedraget. I mere oprørt og farvet vand kan man med fordel skrue lidt ned for tempoet og lade agnen komme lidt ned i bølgerne, da man ellers risikerer at trække agnen for hurtigt ud af havørredens synsfelt. For begge teknikker gælder det, at indspinningen skal varieres med spinstop. Udover det faktum, at hurtigt indspinning sagtens kan tricke vinterfiskene til at tage agnen, så kan man få dækket meget mere vand ved denne fisketeknik. Dette er ret væsentligt i forsøget på at finde de steder langs kysten, hvor havørreden opholder sig lige netop den dag, du er ude.
Oplever du, at fiskene ikke hugger, eller ved du, at andre for nyligt har fået fisk på pladsen, så prøv at skifte til noget markant anderledes. For eksempel fra blink til flue eller omvendt. Eller variér indspinningen, så agnen præsenteres markant anderledes end det, der ikke virkede. Får du stadig ikke hug, selvom du er sikker på, at der er fisk på pladsen, så prøv et andet sted og kom igen senere. For eksempel når vandstanden ændrer sig fra de forhold, du fiskede forgæves i.
Vinterpladser der virker
Man skal ikke lede længe på nettet eller i gamle fiskeblade for at finde beskrivelser af gode vinterpladser i sit lokalområde. Har du ikke den store erfaring med fiskeri om vinteren, så sørg for at koncentrere dit fiskeri om fire-fem klassiske vinterpladser og rotér mellem dem, indtil du knækker koden. Det er meget ofte de samme pladser, der år efter år holder fisk, når vandet bliver koldt. Har du eller dine kammerater haft godt fiskeri på en bestemt plads sidste år, så start med at besøge denne plads, når du starter dit vinterfiskeri. Det er ikke sjældent, at man kan starte i december, hvor man slap i februar. Timing er alfa og omega på vinterkysten. Nogle år er det kun få dage, at en given plads fisker godt og kaster mange fisk af sig, mens det i andre år kan være flere uger, hvor en plads bare leverer fisk på fisk. Det kan ligeledes være en idé at holde lidt øje med fangstrapporter fra dit lokalområde på de sociale medier. Selvom fisken, der bliver vist, allerede er fanget, så giver det et klart praj om, at de er tilstede, og at det kan betale sig at komme afsted.
Langt hovedparten af mine vinterfisk fanger jeg på 0,5-2 meters vand, men ofte på pladser, hvor der ikke er langt til dybere vand. Specielt i de helt kolde perioder kan det være nødvendigt for havørreden at have ”varmt vand” på 4 grader inden for kort rækkevidde, hvis den skal kunne opretholde sit stofskifte ved fordøjelsen af byttedyrene. Rammer man en periode med streng vinter over en længere periode, så er der hjælp at hente på DMI´s hjemmeside. Her kan det betale sig at lede efter ”varme lommer”, hvor havtemperaturen er højere end andre steder på kysten. Her vil der være større sandsynlighed for, at både havørreder og byttedyr er aktive, og chancen for, at finde hugvillige fisk er optimal. Ryger temperaturen langs kysten under 2 grader, så led efter lommer med 4 grader varmt vand. Disse vil oftest være at finde på pladser med fralandsvind, hvor vinden presser det dybereliggende varme vand op, mens det iskolde, kystnære vand blæses til havs.
Den kommende sæson
Allerede i november kan man få de første indikationer på, hvordan vinterens jagt på sølvblanke havørreder kommer til at blive. Fanger man blanke november-fisk, så er det bare om at holde sig til i hælene på stimerne. Specielt i december kan fiskeriet ofte være rigtig godt. Særligt i sidste halvdel af julemåneden har jeg ofte oplevet rigtig fint fiskeri, og så er der ingen undskyldning for ikke at få lagt et par ture i kalenderen, hvis man alligevel holder juleferie. Fordelen ved at prioritere ture i december er også, at vandtemperaturen sjældent er nået langt ned, så hvis vi får en kold vinter, så er det måske allerede i december, at man skal forvente det bedste vinterfiskeri.
Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 7, 2017.
