Succesfulde gratis-ture til Mariager Fjord

received_519394745200458.jpeg I 2019 kan du igen tilmelde dig nye gratis guidede ture for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Efterårets gratis guidede ture til Mariager Fjord var en succes. Turene bød på hyggeligt samvær, smukke naturoplevelser og fisk på krogen.

received_271290990164107.jpeg De gratis guidede ture er kun for medlemmer af Danmarks Sportsfiskerforbund.

Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktører afholdt i september og oktober to gratis guidede ture til Mariager Fjord kun for medlemmer af Forbundet. Begge ture bød på hyggeligt samvær, smukke naturoplevelser og fisk på krogen. Der blev således fanget fisk på begge ture, selvom de helt store havørreder glimrede ved deres fravær.

På turene blev deltagerne instrueret i alt fra fluekast til plads- og agnvalg og havde rig mulighed for at tappe instruktørerne for deres viden om fiskeriet ved fjorden. På begge ture blev nogle af fjordens smukkeste pladser besøgt, og der blev afsluttet med grillede pølser, øl og vand.

Instruktørerne takker deltagerne for dejlige dage ved fjorden og ser frem til at møde jer på kysten igen!

received_325956621289714.jpeg
På turene deler Danmarks Sportsfiskerforbunds instruktører ud af tips og metoder til at forføre de – til tider – kræsne fisk.
IMG_20180908_094614.jpg
Instruktørerne kender de bedste fiskepladser ved Mariager Fjord.