Sportsfiskeren 6: Lakseprinsen fra Indien, 9 sejlivede kystmyter og alt om tunfiskeriet

Sportsfiskeren nr 6 2018.jpg

Sportsfiskeren 6 er på gaden fra mandag den 15. oktober, og medlemmer kan allerede nu læse magasinet online. Læs her, hvad dette nummer blandt andet byder på af fed fiskejournalistik, grejnyheder og natur- og fiskeripolitik.

Udgivelsesoversigt
Sportsfiskeren 6: Mandag den 15. oktober
Sportsfiskeren 7: Mandag den 26. november

 

Læs bladet online 
Hent Sportsfiskeren 6 i din postkasse fra 15. oktober, eller køb det i kiosker landet over. Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du desuden læse magasinet online her


Har du ikke modtaget Sportsfiskeren 
Hvis du mod forventning ikke modtager Sportsfiskeren, selvom du er medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund, så send navn, adresse og medlemsnummer til medlemsadministrator Anne Holbæk på ah@sportsfiskerforbundet.dk

Sportsfiskeren 6 er på vej til dig og kiosker i hele landet. Vi inspirerer dig til sæsonens fiskeri efter blandt andet kystens havørreder, søens rovfisk i efterårsvinden og så tager vi turen til både Irland og Cape Cod i jagten på laks og Striped Bass. 

Derudover får du også det fulde overblik i sagen om Hjarnø Havbrug A/S og ikke mindst det spektakulære tunfiskeri i Skagerrak.

9 myter og kystens kræsne havørreder
Der findes nok lige så mange teorier om havørreder og fiskeriet efter dem, som der findes kystfiskere. Nogle teorier bliver med tiden til sejlivede myter, der sætter begrænsninger for dit kystfiskeri. Læs ”9 myter om kystfiskeri og havørreder” og bliv inspireret til at udfordre de sejlivede myter på din næste kysttur.

Og ikke nok med det, så viser Claus Eriksen dig vejen til succes, når havørreden kun er sulten for sjov i anden del af ”Havørredens dårlige dage”. 

9. Havørredfiskeri er svært.jpg
I dette nummer afliver vi 9 sejlivede myter om kystens havørreder.

Tunfeber i Skagerrak
Sportsfiskeren var med på sidelinjen under mærkningsprojektet ud for Skagen, hvor lystfiskere og forskere samarbejdede om at fange og mærke den blåfinnede tun, som nu er tilbage i dansk farvand efter næsten 60 års fravær. Følg et par af de over 400 frivillige lystfiskere, som deltog i projektet for at skaffe forskerne nyttig viden om tunen og dens færden, og få et unikt indblik i, hvordan fiskeriet og mærkningen egentlig foregår.

DSCF5490.jpg
Her er professor fra DTU Aqua, Kim Aarestrup, i færd med at få den 267 kilo tunge tun op til mærkning. Læs alt om mærkningsprojektetet i denne udgave af Sportsfiskeren. Foto: Christian Lykke Flinker

Rovfisk i modvind
Når efterårsblæsten rammer det danske land, behøves du ikke blive hjemme fra fisketur. Det kan nemlig være en rigtig god ide at lade vinden gøre arbejdet for dig og vise, hvor den næste tur efter søernes gedder, aborrer og sandarter skal gå hen. I artiklen ”Rovfisk i modvind” får du tips og tricks til, hvordan du bruger vinden i jagten på søens eftertragtede rovfisk.

DSC_1474.jpg
Blikstille dage med helt fladt vand er ikke ligefrem artikelforfatterens foretrunke forhold i jagten på søens rovfisk. Han foretrækker vind og bevægelse i vandet, som blandt andet gør rovfiskene mindre sky. Foto: Anders Holmer.

Sølvlaks førte forbundet på sporet
Tilbage i sensommeren 2017 fangede lystfiskere flere sølvlaks i og omkring Horsens Fjord, og det blev startskuddet til, at Danmarks Sportsfiskerforbund iværksatte et omfattende detektivarbejde. Hurtigt stod det klart, at sølvlaksene stammede fra det lokale Hjarnø Havbrug A/S, som i årevis har skjult en markant merproduktion af fisk. Få det fulde overblik i sagen i dette nummer af Sportsfiskeren.

IMG_1860.jpg
Danmarks Sportsfiskerforbund har siden september 2017 gravet i sagen om Hjarnø Havbrug A/S’ ulovlige havbrugsvirksomhed. Det har ført til en række afsløringer af, hvordan havbrugsvirksomheden har overtrådt sine miljøgodkendelser. Foto: Nicklas Engelbrecht Sørensen.
640px-Ranjitsinhji_c1908_300.jpg Prins Ranji (1872-1933) huskes som en af alle tiders bedste cricketspillere og var også som laksefisker i en kategori for sig.

Prinsen og de irske laks
At den indiske prins Ranji skulle blive bidt af en gal laksefisker, stod ikke skrevet i kortene. Men laksetosset blev han og drog med sit følge af tjenere hele den lange vej fra Indien for at fiske laks i en øde egn af Irland. En rejse på 8.000 kilometer. Hvor sandsynligt lyder det lige? Er det opspind, eller? Følg med til den grønne ø og få hele historien om den laksefiskende prins.

JPG Ballynahinch River Thomas fisker flue.jpg
Hvem kan fortænke prins Ranji i, at han faldt for Irland og dets laksefiskeri? Foto: Thomas Vinge.

God læselyst // Redaktionen.