Det store havørredtræk

Netop nu er der masser af fisk på vej op i åerne. Årets store træk af nystegne havørreder er nemlig lige rundt om hjørnet. Har du først ramt det store træk med blanke og hugvillige fisk, så ved du måske, hvad du skal holde øje med for at være på pletten på det rigtige tidspunkt. Fra tidligt forår til sent efterår kan man opleve, at havørrederne trækker op i vandløbene. Arterne har gennem mange tusinde år tilpasset sig naturens vilkår, og derfor er genpuljen fordelt ud over en række forskellige strategier i havørredens livscyklus. Nogle fisk er på forhånd programmeret til at vende tilbage til åerne tidligt, og andre først sent på året, men langt størstedelen af årets opgang begiver sig på vandring tilbage til vandløbene midt på sommeren. Sommerens havørredfiskeri i åerne kan derfor være heftigt med mange fisk. Her handler det i høj grad om at time sit fiskeri og holde øje med de faktorer, der får havørrederne på finnerne. Er du et kast foran sofa- og internetfiskerne, så er sandsynligheden for at ramme det store træk med aggressive og nystegne havørreder et skridt nærmere. I takt med at vandløbet ændrer karakter, former rammerne sig for fiskeriet i forskellig retning både på kort såvel som på lang sigt. Nogle faktorer går dog igen og giver dig et peg om, hvornår du skal holde dig til. Sommeren er endelig over os, og det er atter højsæson for de fiskehungrede å-tosser, som snart rammes af ægte havørredfeber.

Sommerregn
Naturen langs havørredåerne er frodig på denne tid af året, hvor alt står i fuldt flor. Mange dufte rammer ens næsebor, når man trasker afsted langs åen. Særligt én duft udgør et vigtigt element i fiskeriet. Duften af sommerregn. I sommermånederne har regn en nærmest forførende og frisk duft. Sommerregn dufter helt anderledes karakteristisk, i forhold til regn der falder på andre tidspunkter af året. Duften af regn er næppe forførende i havørredens bevidsthed, men betydningen af regn er derimod helt essentiel i fiskenes adfærd. Tidspunktet for opgang af fisk i vandløbene herhjemme varierer en smule fra vandløb til vandløb, men for langt størstedelen af havørredåerne, er det i juli, at det store træk rammer åerne. Når det sker, er det oftest tæt forbundet med regn. Hold derfor godt øje med, hvornår den første store nedbørshændelse rammer oplandet i juli, for så er det med at være på pletten i perioden umiddelbart efter. I takt med vandstandsstigningen er der med sikkerhed trukket fisk op i åen. Har der forud for megen nedbør været en længere tørkeperiode, så er det næsten stensikkert, at et rigtig stort antal havørreder har indfundet sig. Vejrprognoserne er også et kig værd på selve fiskedagen. Kan du se, at der er forandringer i vejret i løbet af dagen, så er det værd at planlægge efter. Særligt drivende skyer og byger er vigtige at holde øje med i planlægningen og er klart at foretrække frem for stabilt solskinsvejr eller heldagsregn. Lummert og trykkende vejr forud for en stor byge eller tordenvejr er de helt rette forhold for havørredbonanza. Andre faktorer, andet end regn, kan lokalt også have stor betydning for, hvornår fiskene trækker op i vandløbene. Eksempelvis kan lange solrige perioder varme fjordvandet op i en sådan grad, at det skubber havørrederne op i åerne. Dette fænomen ses oftest ved vandløb som munder ud i lavvandede fjordområder, hvor Vandtemperaturerne når op omkring 20 grader, som er kritisk temperatur for ørreden. Igen handler det om at følge vejrets udviklinger hen over en længere periode i løbet af sommeren.

Lur dit vandløbs personlighed
Hvordan og hvor hurtigt dit foretrukne havørredvandløb kommer af med vandet har også stor betydning for, hvornår du kan ramme det store havørredtræk. Fisker du i et lille vandløb, hvor afstrømningen sker meget hurtigt, skal du nærmest være på pletten, mens det regner eller umiddelbart efter. Det skyldes, at de små vandløb, grundet et lille opland, kommer meget hurtigt af med vandet efter nedbør og derved ret hurtigt indfinder sig med normal vandstand igen. Det samme gælder mellemstore vandløb, som løber gennem bynære områder med megen overfladeafstrømning eller andre områder, hvor den naturlige hydrologi er ”speedet op”. Omvendt vil mellemstore vandløb med et mere naturligt opland forsinke effekterne af nedbør i oplandet, så vandstigningen først kommer til udtryk en-to dage efter, regnen er faldet. Et eksempel på dette er, hvis der i oplandet til vandløbet ligger et vådområde, der holder på vandet som en svamp og dermed langsomt afgiver vandet igen. I de helt store vandløb kan du vente endnu længere tid, før vandstanden har toppet og begynder at falde igen. En simpel googlesøgning kan i flere tilfælde hjælpe dig med et overblik over et givent vandløb, da der findes vandstandsdiagrammer for en lang række åer herhjemme. Kig på vandstandsdiagrammerne, da de giver dig et godt fingerpeg om, hvor hurtigt dit vandløb reagerer på nedbør, og hvor meget regn der skal til, før du ser en forskel. Sammenhold egne erfaringer med den nedbør, der er registreret i oplandet til vandløbet for at få et overblik over, hvor meget vand der skal til for at gøre en tydelig forskel i vandløbet. Har der været en lang periode med tørke, så suger jorden ganske markante mængder af nedbør sammenlignet med vandmættet jord, som efter længere tids regn ikke kan optage yderligere vand. Tænk derfor over, hvordan nedbøren har artet sig over en længere periode. En anden ting, der også varierer ganske betydeligt, er, hvor meget farve vandet i forskellige vandløb får i forbindelse med regn og høj vandføring, samt herunder hvor hurtigt det aftager igen. I nogle vandløb klarer det hurtigt op igen, mens der i andre vandløb går væsentligt længere tid, inden farven aftager. Oftest er det en fordel, særligt for spinnefiskeren, at vandet har lidt farve. Du behøver langt fra at være ekspert i hydrologi for at lure relevansen i fiskemæssig sammenhæng, men det er vigtigt, at du i det mindste er bevidst omkring dit vandløbs ”personlighed”.

De hurtige pladser
Friske fisk fra havet er ret lette at få i tale, da de ofte tager agnen resolut og aggressivt. Fin-lir og sirligt afpudsede teknikker er ikke noget krav for at få løse skæl på fingrene. Det handler ganske enkelt om at være ved åen, når fiskene har indfundet sig. Timing er nøglen. Det vilde fiskeri på nystegne havørreder varer dog sjældent længere end tre til fem dage, hvorefter en anden dagsorden indfinder sig. Stimerne splittes op, og fiskene indfinder sig på standpladser. Herefter kan fiskeriet stadigt være godt, men det er sjældent den samme ukritiske adfærd man oplever, og nu bliver det derimod de afpudsede teknikker og en mere delikat præsentation af agnen, der skal til. Klassiske standpladser i høller, sving og under udhæng skal nu afsøges. Dagsordenen er vendt på hovedet, når du fisker på nye fisk i højt og farvet vand. Her er det de hurtige pladser, der giver gevinst. Gentagne gange har jeg fisket lige strækninger af under høj og farvet vandstand og fanget fisk. Når jeg efterfølgende har besøgt samme strækning ved normal vandstand, har jeg erfaret, at fiskene blev fanget over helt lav og sandet bund, uden det mindst skjul. De samme erfaringer har flere af mine ligesindede å-brødre gjort sig. Efterhånden er erfaringerne kommet så dybt ind under huden, at jeg i vid udstrækning springer hurtigt over de klassiske sving og høller, og i langt højere grad fokuserer på de lange lige og kedelige strækninger ved høj vandføring. Her virker det til, at de trækkende fisk tager et hvil. Alene under skjul af farvet vand og høj vandføring, så er alle udefra kommende forstyrrende elementer, der når inden for synsvidde af havørreden, udsat for kontant afregning. Havørreder på sådanne pladser udviser simpelthen en udpræget aggressiv adfærd. Der er med andre ord intet vand, der er for kedeligt til en havørredplads ved høj vandføring. Når vandet falder og klarer op igen, så drop de hurtige pladser og vend tilbage til standpladserne.

Snig, løb og duk dig
Ved normal vandføring er det vigtigt, særligt i de små og mellemstore vandløb, at du husker at bevæge dig roligt i terrænet. Prøv at undgå at kaste skygger over standpladserne, og vær opmærksom på ikke at trampe i bredden, da det skaber tydelig vibrationer, der forplanter sig ud i vandet. Hold så vidt muligt god afstand til vandløbet, også når du bevæger dig langs det til og fra fiskeriet. God stil ved åen indeholder også omtanke for fiskeren, der kommer efter dig. Men når du ved, at fiskene potentielt kan stå alle steder ved høj og farvet vandstand, så handler det samtidigt om at have fart i støvlerne. På de lange og lige stræk kan man fordel tage nogle lange kast, gå væk fra åen og atter gå ned igen, der hvor kastet stoppede og gentage med nyt et langt kast. Under denne form for fiskeri er der ikke meget, der slår en spinnefisker, som er let til bens. Det går i alt fald markant hurtigere end andre fiskeformer, og nye fisk kan have det med at klumpe sig på en forholdsvis kort å-strækning. Når det er tilfældet, så gælder det selvfølgelig om at finde netop den å-strækning, hvor havørrederne er stoppet. Adskillige gange har jeg oplevet at fange to fisk på den samme lille plads. På samme vis har jeg oplevet at fiske timer og lange strækninger af uden at se eller mærke det fjerneste, hvorefter åen pludselig bliver helt levende og gyngende af hugvillige fisk inden for en ganske kort strækning. Det handler om at lure, hvornår man fisker på nye og trækkende fisk, og omvendt hvornår man fisker på fisk, der har indfundet sig på standpladserne. Det er selvfølgelig ikke sort-hvidt, da nye fisk gennem hele sæsonen skubber og flytter på ørreder, der har stået længere tid i åen. Men oftest kommer der en til to store havørredtræk hen over sommeren, hvor det i udpræget grad kan være en fordel at prøve at lure, hvorvidt fiskene lige er landet, eller hvorvidt de har rundet de første tre-fem dage i åen.

Stop op og nyd det
Nyd det, mens du gør dine egne erfaringer ved dit vandløb. Uanset hvor mange havørreder du har rundet, så kan man hele tiden blive klogere på fiskens adfærd, og herunder hvad der udløser det forjættende hug. Snak med ligesindede å-rotter, og prøv de tricks af, som du selv tror på, og som passer ind i dit fiskeri. Havørreder er efterhånden blevet allemandseje herhjemme, og i takt med at der er kommet flere fisk i åerne, er nye og anderledes fiskemetode dukket op. Jig- og skumbillefiskeri er blot et par eksempler på nyere metoder, som har været med til at pifte det klassiske å-fiskeri lidt op. Mange forskellige metoder virker fint og har hver deres fordel under forskellige forhold. Løber du ind i det store træk, så stop op og nyd det, mens du kan. Det er nemt at blive fartblind, efterhånden som å-fiskeriet er blevet bedre og bedre, men i takt med antallet af havørreder på cv’et stiger, så oplever de fleste å-tosser også, at andre ting fylder mere end bare antal og kilo. Sommerfiskeriet i havørredåen myldrer med gode naturoplevelser. Har du først oplevet at stå forstenet og iagttage det blanke vandspejl, der tydeligt bliver brudt af trykbølger fra trækkende fisk, som for alvor flytter på sig i skumringen. Alt imens du ubevist registrerer, at flagermusen udseender højfrekvente lydbølger ud i sommeraftenens mylder af insektliv. Så har sommerens å-fiskeri for alvor sneget sig ind under huden på dig.

Artiklen er bragt i Sportsfiskeren 4, 2017.