Isnende kold premiere ved Hoptrup Å

IMG_4483.JPG Denne blankfisk listede Mads Garde op af vandet, da temperaturen steg over middag

Traditionen afviklede Sønderjysk Sportsfiskerforening sin premiere ved Hoptrup Å ikke den 16. januar, men søndagen, således at flere medlemmer har mulighed for at deltage. En fin ordning, som man måske kunne tage op til overvejelse i andre foreninger.

Omkring 20 medlemmer  mødte op til fælles morgenkaffe i Modelflyvernes Klubhus ved Slivsø – hvor fiskeri i øvrigt også blev givet fri efter fredningstiden. Vejret var iskoldt, så man brugte måske mere tid på at fortælle fiskerhistorier og andre genfortællinger end ellers, ligesom der var ekstra gang i kaffemaskinen og større afsætning på rundstykker.

Der mødte også nogle nye medlemmer for at få gode råd og staldtips om fiskeriet langs åen, og efterhånden fik også flere af de gamle medlemmer taget sig sammen til at komme ud i det fri og få pakket fiskegrejet ud.
 Vandet i Hoptrup Å og Slivsø var meget klart, og det var svært at færdes langs åbredden uden at skræmme fiskene, fortæller formanden Preben Nielsen. Det blev derfor småt med fangster, men der blev set flere fisk Enkelte nedfaldsfisk kom på land og straks nedfaldsfisk, og Mads Garde kunne hen på eftermiddagen fremvise en lille, men blank overspringer – som sikkert huggede, fordi vejret over middag slog om med enkelte solstrejf og mildere vejr, slutter Preben Nielsen.