Succes med Brendas mor

larsrj.jpg (1) Brendas mor en giftig flue i hænderne på Lars Røddik Jensen

Når Lars Røddik Jensen fra Nykøbing Falster svinger bombardastangen ved kysten på Østfalster, er det næsten altid fluen Brendas mor, der sidder for enden af forfanget. Den har han nemlig haft rigtig god succes med, og det var bestemt ingen undtagelse, da han var afsted mandag den 6. november.

Turen gav nemlig i alt 17 havørreder. Fire var under målet, 11 lå mellem 40 og 45 cm, og på toppen kom en farvet på ca. 2 kg og endelig en blankfisk på 3,2 kg.

En anden spinnefisker i nærheden kiggede interesseret og sikkert en anelse misundelig på Lars’ fangster. Han havde nemlig ikke selv fanget noget, så Lars valgte at låne ham et bombardaflåd og et eksemplar af Brendas mor, og lidt senere havde han fornøjelsen af at nette en fisk på 2 kg for ham. Han fik yderligere fire havørreder, inden han sluttede turen, fordi krogen knækkede.