TEST: KURVEN TIL KYSTEN

DSCF2875.JPG

Linekurven er af mange kystfluefiskere anset som et nødvendigt onde. Heldigvis findes der en række modeller og noget for enhver smag. Vi har testet seks af markedets mest populære.

Fluefiskeri efter havørred på kysten kan være utroligt ubarmhjertigt. Nulture er sjældent en mangelvare, og de store fisk over 3 kg er der særdeles langt imellem. Men heldigvis kan man jo altid nyde glæden ved at være ude. Fornøjelsen ved at kaste med flue. De smalle linebuer. Det lange kast. Og nå ja, endnu en omgang forbandet linekludder! Du kan med sikkerhed genkende scenariet, for linekludder er, uanset hvad, uundgåeligt. I hvert fald, hvis du fisker med et skydehoved set-up, og i særdeleshed hvis skydelinen er monofil. Men heldigvis er linekurven opfundet, og det i et væld af udgaver. Den kan som oftest afhjælpe det værste kluddermor og igen gøre kystfluefiskeriet til en leg. Men hvilken kurv bør du vælge? Sportsfiskeren har givet den ihærdige kystfluefisker, Jonas Vangsgaard, opgaven med at teste de seks mest gængse kurve på markedet. Men først lidt historie.

Hvornår startede det?

I løbet af 1980’erne begyndte det danske kystfiskeri med flue for alvor at tage fart. Dengang var det pionerer som Jan Grünwald, Steen Ulnits og Per Karlsen, der rullede fluelinerne ud over bølgen blå på jagt efter en dansk kystørred. Det er efterhånden 30 år siden. Og det er netop også omkring 30 år siden, at en helt særlig linekurv kom på markedet i Danmark. Nemlig Orvis-kurven. De små kegler i bunden af den lysegrå kurv var nyskabende og sørgede for, at linen ikke filtrede sig sammen. Siden da er den ikoniske linekurv blevet opdateret af et par omgange, og har bl.a. fået højere kegler og stangholder. Den var i årevis den mest populære kurv på kysten, og har da også været inspirationskilde til en lang række kurve sidenhen. Blandt andet den danskdesignede Linekurv.dk, der kom på markedet i 2008.

Jonas med en smuk overspringer på 4,2 kg taget under testfiskeri af BasKette. Foto: Andreas Findling-Rottem
Jonas med en smuk overspringer på 4,2 kg taget under testfiskeri af BasKette. Foto: Andreas Findling-Rottem
_0012_DSCF8741.jpg

Andreas Findling-Rottem

Presse- og kommunikationsansvarlig

_0014_DSCF8589.jpg

Julie Myhre

Kommunikationsmedarbejder – på barsel

Lars Mathiessen, der står bag den mørkegrønne kurv, ønskede at samle de bedste egenskaber fra en række kurve og lave et prisstærkt alternativ til den forholdsvis dyre Orvis-balje. Den grønne kurv er både mere robust, har en bredde på 40 cm, der passer til det danske mindstemål på havørreder, men er samtidig også lidt tungere end netop Orvis-kurven. Men alt i alt minder de to kurve langt hen ad vejen om hinanden. Og det gør rigtig mange af linekurvene på markedet sådan set. Men én skiller sig særligt ud – nemlig en anden dansk opfindelse, Flexi-Stripperen, der nok næppe kan betegnes som en linekurv, men alligevel hører til i samme grejgruppe.

Flexi-Stripper
Den danske fluefisker og professionelle splitcane-bygger, Bjarne Fries, fik omkring årtusindeskiftet en god idé, Flexi-Stripperen. Idéen til den flade plasticplade med tynde, bløde plasticpigge, sprang egentlig ud af en vis frustration over de store og mere kluntede linekurve.

– Som så mange andre kystfluefiskere havde jeg i årevis slæbt rundt på en linekurv for at holde styr på fluelinen blandt tang og skvulpende bølger. Jeg anså linekurven som et nødvendigt onde, og jeg havde fra starten set mig gal på både vægten og den hårde plastickant, som altid var i vejen, fortæller Bjarne Fries.

Derfor kastede den foretagsomme grejmager sig over en længerevarende udvikling af det, der til sidst skulle blive til Flexi-Stripperen.

DSCF3290.JPG
Efter Flexi-Stripperen er kommet i en version 2, er det blevet muligt at rette de små pigge ud i ovnen, hvis de er blevet trykket skæve. Foto: Andreas Findling-Rottem

– Efter en del eksperimenter kom jeg ret hurtigt frem til, at løsningen måtte være en let platform med noget, der kunne holde linen på plads, uden at den kludrede. Det var ikke småting af plastic, der passerede mit arbejdsbord, og som andre før mig afprøvede jeg blandt andet kabelstrips og sågar fibre fra store fejekoste. Men enten var materialerne for bløde, for stive, eller de kunne ikke holde til slag eller frost. Til sidst kom jeg i kontakt med nogle plasteksperter fra LEGO. Her fandt jeg ud af, hvor kompleks plastic er for en størrelse. De bløde pigge skulle have en uhyggelig præcis størrelse for at kunne sidde fast på den tiltænkte måde, men samtidig også kunne bevare formen og rette sig ud igen efter en tur i bilens bagagerum. Et par værktøjsmagere havde nær fået grå hår af den opgave, griner Bjarne Fries.

Men til slut lykkedes det altså, og frem tonede Flexi-Stripperen i 2002.

Som så mange andre kystfluefiskere havde jeg i årevis slæbt rundt på en linekurv for at holde styr på fluelinen blandt tang og skvulpende bølger. Jeg anså linekurven som et nødvendigt onde, og jeg havde fra starten set mig gal på både vægten og den hårde plastickant, som altid var i vejen.
Bjarne Fries, manden bag Flexi Stripper

Seneste skud på stammen

Som om det ikke var nok med to vidt forskellige og utroligt populære danske linekurvsløsninger, kom der i 2016 igen en ny danskdesignet kurv på markedet: BasKette. Bag BasKette står KetteGear, der er et to-mands firma med den passionerede fluefisker Kristian ”Kette” Thomassen i spidsen og den knap så fiskende ingeniør Rasmus Høtoft Sørensen, der har haft en afgørende rolle i selve produktudviklingen.

DSCF3314.JPG
BasKettens lineholder sikrer, at hverken bølger eller fluekastet kommer til at trække rundt i linen og skabe kludder i kurven. Foto: Andreas Findling-Rottem

Sådan foregik testen

Hård vind, let vind, store bølger eller fladt vand. Forholdene varierer altid, når du er ude i naturen, og derfor har det også været vigtigt, så vidt muligt, at få testet linekurvene i forskellige situationer. Jonas har over en periode i foråret testfisket de seks udvalgte kurve og på en afsluttende testtur, hvor alle linekurvene blev gennemgået, fældet dom. Linekurvene er blevet testet med et skydehoved set-up, monteret med en coated skydeline.

Kristian ønskede at udvikle en kurv, der var selvtømmende for vand og som derfor egnede sig særligt godt til fiskeri i hårdt vejr og bølger. Det krævede både en innovativ tankegang og research inden for både materialer og produktionsmetoder. Gennembruddet i udviklingen af kurven kom, da Kristian og Rasmus blev præsenteret for et særligt let og stift skummateriale. Med det var det muligt at producere en kurv med drænhuller i bunden, da materialet var med til at give linekurven opdrift og hele tiden holde den oven vande. Kurven er samtidig robust og virker ikke til at være lavet af skum. Faktisk er det muligt at både sidde og stå på BasKetten. Derudover har BasKette et par andre små funktioner og detaljer, der adskiller den fra flere af de andre på markedet. Men det kan du læse mere om i den følgende anmeldelse.