Sommersjov på Øresundsakvariet

Marsvinesafari_Fotograf-Tania-Lundberg-Lykkegaard.jpg

Gennem hele sommeren byder Øresundsakvariet i Helsingør på aktiviteter, der alle har at gøre med livet nede under overfladen i sundet. Aktiviteterne spænder fra krabbefangst til snorkeldykning og henvender sig til både børn og voksne.

Alle hverdage i uge 27-32 er der krabbefangst ved havnen kl. 11.15 og vodtrækning ved stranden kl. 13.15.Man kan også tage med på marsvinsafari og snorkelsafari. 

Dagsture på marsvinsafari er tirsdage og torsdag i uge 27-32 kl. 10-12 og 13-15. Aftenture er onsdag i uge 27-30 kl. 19-21 og i uge 31-32 kl. 28-20 samt tirsdag og torsdag i uge 33-34 kl. 18-20. 

Snorkelsafari er alle fredage i uge 27-32 kl. 12-15. Tilmelding via onlinebookingen på Øresundsakvariets hjemmeside.

Aktiviteterne, med undtagelse af marsvinesafari og snorkelsafari, er gratis, når entréen er betalt.

Øresundsakvariet har åbent 10-18 alle dage i juli og 10-17 alle dage i august.