Pighvar fra de sjællandske kyster

kimch2.jpg

Kim Christoffersen fra Roskilde har haft succes med noget, som mange drømmer om at opnå. Han har nemlig haft stort held med at fiske målrettet efter pighvar på de sjællandske kyster.

I år har han fisket efter dem indenfor den sidste uge, og det har giver fem fisk, der alle har været over 40 cm med den største på 2,6 kg.

Kim er testfisker for Savage Gear, og det har mest været Sandeel kystwobleren, han har brugt til pighvarfiskeriet. Da han var på tur fredag den 19. maj havde han dog ikke fået wobleren med, så i stedet var det en Horny Herring i sølv/grøn, der fik chancen. Den virkede også fint, for Kim fangede en flot pighvar på 1,6 kg inde på helt lavt vand.

Kim er forståeligt nok tilbageholdende med at oplyse sine fangststeder, men fortæller til Sportsfiskeren, at man med held kan fiske på ren sandbund, hvor der er mørke bælter lidt længere ude. Han kaster gerne parallelt med land og fisker sandbunden af med blink eller wobler helt nede ved bunden.

kimch.jpg