Stilhed før stormen på Bornholm

IMG_3075_0.jpg

Eller omvendt når man ser på vejret, for er der er kun få timer til at TMB 2017 går i luften og vinden har her til aften lagt sig sådan at starten skulle gå som planlagt kl. 12 samt 10 minutter senere for de  mindre både. 

Dagen i dag har deltagerne brugt forskelligt, nogen har fisket nærmest hardcore for at finde det rette spot til i morgen, nabobåden har valgt en helt anden taktik og lå stille hele dagen. For som kaptajnen siger som først lige er blevet den heldige ejer af sin båd, at fange fisken i dag ville jo være lidt ærgelig, for i morgen gælder det jo først. I næste åndedrag tilføjer han dog at det er ligegyldig hvornår han lander sin første trollinglaks, det bliver en drøm som går i opfyldelse lige meget hvad. 

En ting er dog fælles for dem alle, smilet og forventningens glæde er højt hos alle, både for den i dag passive, den som kæmper mod elementerne eller nordmanden som nyder dansk øl med fast grund under fødderne. For ved middagstid i morgen gør det løs og minimum 700 lystfisker i 350 både stikker til havs for at prøve lykken om at fange største eller også flest fisk, det skal dog siges at der er en begrænsning på 4 laks pr. båd pr. dag.

For at øge spændingen har et af de hold som er fra Tyskland været på havet i dag og har fået hevet en 20 kilos laks om bord, måske en dag for tidligt som de selv siger med et glimt i øjet, men en kanon oplevelse uden lige når man fighter en god time med fisken hvor alt kan ske.

IMG_3073_0.jpg
IMG_3077_0.jpg