Premiere og dagkortsalg ved Langå

Gudenaa.jpg

Igen i år har der været forespørgsler om sæsonstarten og starten på dagkortsalget på Langå Sportsfiskerforenings (LSF) strækninger af Gudenåen og Lilleåen omkring Langå.

Igen i år er det således at onsdag den 1. marts er startdatoen for medlemmerne af LSF; mens dagkortsalget først starter den sidste lørdag i marts. Hvilket her i 2017 er lørdag den 25. marts.
På premieredagen byder Langå Camping på morgenkaffe for medlemmer af LSF.

Hvis du er interesseret i et medlemskab os LSF, så gå ind foreningens hjemmeside og klik på menupunktet: Fiskeriet og i dropdown-menuen klikkes på punktet: Venteliste/medlemskab. 

Da der kun er tre på ventelisten til sæsonen 2018, så er det måske nu at du skal tage en snak med kasserer Bjarne Bach, hvis kontaktoplysninger findes på samme side.

Formanden for LSF, Lars Kielsgaard fortæller, at foreningen hvert år udskifter 60 – 70 medlemmer, så chancen for et medlemskab i 2018 er ret så stor.