Vil du være med til at passe på vores fisk? Bliv smoltvagt!

Hvert år udsættes der mere end 1 million ørredsmolt i mundingerne af de danske vandløb. Desværre ender alt for mange af de sårbare, små ørreder i maven på en skarv. Projekt Smoltvagt har som mål, at flere smolt overlever ved udsætningen, når at vokse sig store og kan bidrage til et bedre kystfiskeri.

Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk LystfiskeriLystfisker DanmarkDansk LaksefondFyns Laksefisk og Havørred Fyn er projektpartnere i projekt Smoltvagt.

Projektpartnerne forventer at samle over 500 frivillige smoltvagter - og håber, at du vil være én af dem.

Download Smoltvagt-appen og book en vagt her:

241256128 1214345572421482 5804672425615304986 N

Søren Knabe

Koordinator, projekt Smoltvagt (efter kl. 15 på hverdage, hele dagen i weekender)

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

HVAD ER EN SMOLTVAGT?

 

  • Din vagt er typisk 3 timer ved åen

  • Du patruljerer nær åens udmunding

  • Råb og fægt med armene, hvis du ser fugle nærme sig

  • Del og indberet, hvad du oplever på vagten

 

FORENINGER I PROJEKT SMOLTVAGT

 

  • Sjælland og Øerne
    Esrum Ålaug
    Hvidovre Sports- og Lystfiskerforening
    Lystfiskeriforeningen for Nykøbing F. og Omegn
    Odsherred Sportsfiskerforening
    Sydsjællands Ørredfond
    UFV 95
    Ølsted og Frederiksværk

  • Fyn
    Vandpleje Fyn

  • Jylland
    Lystfiskerforeningen AROS
    Sportsfiskerforeningen for Grenå og Omegn

Hvad er en smolt?
Smolt er unge laksefisk, herunder havørreder, der migrerer fra ferskvand til saltvand. En typisk havørredsmolt er ca. 15 cm lang.

Normalt trækker de vilde havørredsmolt i stimer fra åen til havet på ganske kort tid, og fordeler sig derefter ud på kysterne. Det estimeres, at vandløbene i dag "producerer" ca. 1 million havørredsmolt årligt.

I Danmark udsættes der derudover mere end 1 million havørredsmolt årligt. De opdrættede smolt, der sættes ud af foreninger landet over, er ikke på samme måde biologisk indstillet til at trække hurtigt fra å-mundingen ud i havet. De kan derfor være et let bytte for blandt andet skarven.

Hvor sættes der fisk ud - og af hvem?
Det er de danske lyst- og sportsfiskerforeninger, der i samarbejde med DTU Aqua og en række klækkerier, udsætter havørredsmolt over hele landet.

Havørredsmoltene sættes ud i å-mundingerne, så de dermed tilhører et vandløb, som de senere kan vende tilbage til for at gyde.

Havørredsmoltene er så vidt muligt afkom af havørreder fra den samme å eller det samme område. I visse tilfælde er det nødvendigt at udsætte fisk fra et andet område, men her forsøger man alligevel at udsætte fisk, der er så genetisk tilpasset som muligt til det vandløb, de sættes ud i.

Hvorfor er skarver en udfordring?
Engang var skarven truet, i dag findes der mindst 30.000 ynglende par i Danmark. Det presser en række fiskearter, der nogle steder er tæt på udryddelse. 

Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.

En skarv spiser ca. 500 gram om dagen - og er en intelligent fisker. Derfor ses den ofte også i stort antal, når der i foråret sættes smolt ud. Det kan medføre en stor dødelighed blandt smoltene i de første dage efter udsætningerne.

Tips til effektiv bortskræmning
Opgaven som smoltvagt er egentlig ganske simpel: Vær til stede og hold skarver og andre fugle på afstand af å-mundingen. Her følger alligevel et par simple tips til effektiv bortskræmning:

  • Lav larm
  • Vift med armene
  • Bevæg dig
  • Forlad ikke vagten før tid, fuglene vender hurtigt tilbage
  • Del billeder på Facebook og Instagram og spred budskabet
  • Brug hashtagget #smoltvagt
  • Tag gerne projektpartnerne @sportsfiskerforbundet, @dansklystfiskeri, @fishingindenmark.info, @seatroutfyn, @fynslaksefisk, @dansklaksefond

LÆKRE  PRÆMIER

Som smoltvagt deltager du i lodtrækningen om 30 lækre kystpakker med en masse fedt endegrej, grejæsker, kroge, liner, m.m.

Der er 10 lækre kystpakker fra henholdsvis ABU Sölv, Westin og Rapala!

Alt du skal gøre er at booke en vagt, passe på havørredsmoltene i nogle timer og efterfølgende udfylde spørgeskemaet med dine observationer fra vagten.

Tak for din hjælp!

Præmier
Præmier2
Præmier3

#smoltvagt

Fisk