DSF vil bevare laksefiskeriet i Østersøen i 2027
Hjemtagning af én laks uden fedtfinne er ikke et problem for de vilde laksebestande.
Foto: Henning Pedersen.
Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder for, at lystfiskere også næste år kan fiske efter laks i Østersøen og hjemtage én fedtfinneklippet laks om dagen. Nye undersøgelser og positive tegn fra flere store lakseelve styrker argumenterne for at bevare et begrænset og selektivt fiskeri.
Sagen kort
EU-Kommissionen foreslår, at lystfiskere fra 2027 ikke længere skal kunne hjemtage én fedtfinneklippet laks om dagen i den centrale og vestlige Østersø. Det vil i praksis betyde et stop for det rekreative laksefiskeri i hovedbassinet.
Siden 2022 har lystfiskere kun måttet hjemtage én fedtfinneklippet laks pr. dag. Laks med intakt fedtfinne skal genudsættes.
Flere vilde laksebestande i Østersøen er fortsat svage, men der er samtidig positive tegn fra blandt andet Torneälven, hvor både opgangen af voksne laks og produktionen af vilde smolt er steget.
Ny forskning undersøger dødeligheden blandt trollingfangede laks, der genudsættes. Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES regner i dag med omkring 25 procent, mens foreløbige undersøgelser peger på, at den faktiske dødelighed kan være væsentligt lavere.
DSF mener, at de svage vilde bestande skal beskyttes, men at der fortsat er plads til et bæredygtigt og selektivt laksefiskeri. Forbundet ønsker derfor, at den nuværende ordning fortsætter i 2027: Én fedtfinneklippet laks må hjemtages pr. lystfisker pr. dag, mens laks med intakt fedtfinne skal genudsættes.
For tredje år i træk står laksefiskeriet i Østersøen højt på dagsordenen, når næste års fiskerimuligheder skal fastlægges.
Danmarks Sportsfiskerforbund og Sammenslutningen af Danske Småbådsklubber arbejder for, at lystfiskerne også i 2027 skal kunne fiske efter laks i den centrale og vestlige Østersø.
Konkret ønsker forbundet at fastholde den nuværende ordning, hvor hver lystfisker må hjemtage én fedtfinneklippet laks om dagen, mens laks med fedtfinne skal genudsættes.
Det står i modsætning til EU-Kommissionens forslag til fiskerimuligheder for 2027. Her lægges der op til at fjerne muligheden for at hjemtage fedtfinneklippede laks og dermed reelt lukke det rekreative laksefiskeri i Østersøen.
- Vi mener, at der fortsat er plads til et bæredygtigt og selektivt laksefiskeri i Østersøen. De svage vilde bestande skal selvfølgelig beskyttes, men med den nuværende ordning kan lystfiskerne hjemtage udsatte laks, mens de vilde laks skal genudsættes. Det er en model, vi mener, der er god grund til at holde fast i, siger Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund.
Fiskeriet er allerede reduceret markant
Siden 2022 har lystfiskerne kun kunnet hjemtage én fedtfinneklippet laks om dagen, mens alle laks med fedtfinne – altså vilde laks – skal genudsættes.
De skærpede regler har allerede sat tydelige spor. En ny videnskabelig undersøgelse fra 2026 estimerer, at antallet af aktive skippere i det baltiske laksetrollingfiskeri er faldet fra cirka 5.343 i perioden 2014-2020 til cirka 2.604 i perioden 2021-2023. Det svarer til et fald på omkring 51 procent.
- Det er vigtigt at have proportionerne med. Vi taler om et fiskeri, der allerede er blevet reduceret meget kraftigt, og hvor lystfiskerne kun må hjemtage udsatte laks. Derfor mener vi, at der skal være en klar biologisk gevinst, hvis man vil gå skridtet videre og helt fjerne den mulighed, siger Kaare Manniche Ebert.
Ny forskning kan ændre regnestykket
Et centralt spørgsmål er, hvor stor dødeligheden er blandt de vilde laks, som fanges under trolling og efterfølgende genudsættes.
Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES anvender i dag en antaget dødelighed på omkring 25 procent i bestandsberegningerne. Men der mangler direkte viden om den faktiske dødelighed i netop det baltiske trollingfiskeri.
Derfor har det tyske Thünen Institute of Baltic Sea Fisheries sammen med Swedish University of Agricultural Sciences, SLU, fra 2024 til 2026 gennemført et forskningsprojekt, der specifikt undersøger overlevelsen hos trollingfangede og genudsatte laks. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort, men foreløbige oplysninger peger ifølge høringssvaret på, at dødeligheden er væsentligt lavere end 25 procent.
- Hvis den faktiske dødelighed er væsentligt lavere end de 25 procent, der regnes med i dag, ændrer det selvfølgelig også billedet af trollingfiskeriets påvirkning. Derfor giver det meget lidt mening at lukke fiskeriet nu, lige før vi får ny viden om et af de helt centrale tal i beregningerne, siger Kaare Manniche Ebert.
Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer derfor til, at resultaterne fra undersøgelsen hurtigst muligt bliver vurderet og indarbejdet i ICES' rådgivning.
Trollingfiskeriet efter laks i Østersøen er allerede blevet kraftigt begrænset de senere år. DSF arbejder for, at fiskeriet kan fortsætte i 2027.
Et selektivt fiskeri efter udsatte laks
Forbundet peger samtidig på et grundlæggende argument for at bevare fiskeriet: Der udsættes fortsat mere end to millioner fedtfinneklippede laks i Østersø-elvene.
Fedtfinnen fjernes netop, så de udsatte fisk kan skelnes fra de vilde. Det gør det muligt at målrette hjemtagningen mod udsatte laks, mens de vilde fisk skal genudsættes.
- Vi udsætter millioner af laks, som kan identificeres som udsatte fisk, samtidig med at de vilde laks er beskyttet af krav om genudsætning. Hvis påvirkningen af de vilde bestande kan holdes på et meget lavt niveau, er det svært at se logikken i helt at afvikle fiskeriet efter de udsatte fisk, siger Kaare Manniche Ebert.
Positive tegn fra de store lakseelve
Der er samtidig kommet positive signaler fra flere af de store lakseelve omkring Den Botniske Bugt efter de meget svage opgange i 2023 og 2024.
I Torneälven steg antallet af opgangslaks fra knap 25.000 i 2024 til omkring 46.000 i 2025. Fremgangen fortsatte ind i 2026, hvor 36.829 laks allerede havde passeret tællestedet den 3. juli. Også i Kalixälven er der registreret en positiv udvikling.
Også produktionen af unge laks giver grund til en vis optimisme. I 2025 udvandrede foreløbigt estimeret mere end tre millioner vilde smolt fra Torneälven. Det er det højeste antal, siden overvågningen begyndte i 1991.
Udviklingen betyder ikke, at presset på de vilde laksebestande er væk. Flere bestande er fortsat svage og har brug for beskyttelse. Men ifølge Danmarks Sportsfiskerforbund understøtter udviklingen, at der som minimum fortsat kan være plads til et begrænset fiskeri efter de udsatte laks.
Problemerne skal også løses i vandløbene
De svage laksebestande er netop årsagen til de omfattende begrænsninger af fiskeriet i Østersøens hovedbassin. Derfor efterlyser Danmarks Sportsfiskerforbund også en mere målrettet indsats dér, hvor de enkelte bestande gyder og vokser op.
Forbundet ønsker konkrete genopretningsplaner for de svage bestande med fokus på blandt andet fjernelse af spærringer, bedre gyde- og opvækstområder, vandkvalitet, vandføring og prædation på yngel og smolt.
- Vi kommer ikke i mål ved bare at lægge flere og flere begrænsninger på fiskeriet ude i Østersøen. Hvis nogle laksebestande producerer for få smolt, skal vi også have fat i årsagerne i de enkelte vandløb og under smoltenes vandring mod havet. Ellers behandler vi symptomet i stedet for problemet, siger Kaare Manniche Ebert.
Danmarks Sportsfiskerforbund og Sammenslutningen af Danske Småbådsklubber opfordrer derfor Danmark til i de kommende forhandlinger at arbejde for, at den nuværende ordning fortsætter i 2027: Én fedtfinneklippet laks må hjemtages pr. lystfisker pr. dag, mens laks med intakt fedtfinne skal genudsættes.
