Ny DTU-forskning: Skarv æder op mod 88 procent af unge torsk og skrubber
En ny DTU Aqua-undersøgelse dokumenterer, at skarvens prædation har en massiv indflydelse på dødeligheden af torsk og skrubber.
En helt ny og banebrydende undersøgelse viser, at skarver æder op til 88 procent af de undersøgte unge torsk og op til 84 procent af skrubberne. Forsker mener, at resultaterne bør ændre forståelsen af fiskebestandenes udvikling i den vestlige Østersø.
Kan skarven være en langt vigtigere forklaring på de vigende fiskebestande end tidligere antaget?
Et nyt forskningsprojekt fra DTU Aqua giver det hidtil stærkeste datagrundlag til at besvare spørgsmålet. Gennem to år har forskerne mærket godt 5.400 unge torsk og skrubber med elektroniske PIT-mærker og efterfølgende opsporet mærkerne i skarvkolonier.
Resultaterne er markante. Afhængigt af størrelse bliver mellem 52 og 88 procent af de unge torsk ædt af skarver. For skrubber varierer prædationen fra 14 til 84 procent.
Resultaterne peger på, at skarven udgør en væsentlig dødelighedsfaktor for torsk og fladfisk i den vestlige Østersø – også i åbne kystområder, hvor prædationen hidtil har været vanskelig at dokumentere.
Hvad er PIT-mærkning?
PIT står for Passive Integrated Transponder. Det er en lille elektronisk mikrochip – på størrelse med et riskorn eller en lille kapsel – som indopereres i fisken gennem et lille snit.
Mærket har intet batteri og sender derfor ikke løbende signaler. I stedet aktiveres det kun, når det passerer en elektronisk scanner, som aflæser den unikke identitetskode.
Mere præcise data med kontrollerede fodringsforsøg
I denne undersøgelse blev over 5.400 torsk og skrubber mærket med PIT-tags og sat ud igen. Når en skarv senere spiste en mærket fisk, blev PIT-mærket gylpet op sammen med fuglens øvrige ufordøjelige føderester i skarvkolonien. Forskerne kunne efterfølgende finde mærkerne ved systematisk at gennemsøge kolonierne med elektroniske scannere.
Ved samtidig at gennemføre kontrollerede fodringsforsøg med skarver kunne forskerne beregne, hvor stor en andel af de spiste mærker, der faktisk kan genfindes. Det gjorde det muligt at beregne den reelle prædation – ikke blot det antal fisk, hvor mærkerne blev genfundet.
Skarvens betydning større end hidtil antaget
De nye resultater ligger markant over den naturlige dødelighed, som normalt indgår i forskernes bestandsmodeller for torsk. Hvis en stor del af denne dødelighed i virkeligheden skyldes skarv-prædation, kan det få betydning for, hvordan udviklingen i fiskebestandene i den vestlige Østersø forstås og forvaltes.
– Dette er en af de mest omfattende og grundige undersøgelser af skarv-prædation nogensinde, og viser tydeligt, at skarven udgør et stort problem for torsk og skrubber på kysten. To års undersøgelser med over 5.000 mærkede fisk viser med stor sikkerhed, at skarven alene i en periode på 2-7 måneder æder op imod 88 procent af de mærkede fisk på den åbne kyst, forklarer Niels Jepsen, seniorforsker ved DTU Aqua.
– I de hidtidige modeller regner man med en 20 procents 'naturlig dødelighed' for små torsk, så et bevis på skarvrelateret dødelighed, der er tre til fire gange højere, vil ændre forståelsen af udviklingen i fiskebestanden i den vestlige Østersø, siger Niels Jepsen.
Han understreger, at intervallerne i fiskenes dødelighed ikke udtrykker statistisk usikkerhed eller et gennemsnit, der kan ligge et sted mellem de to tal. Tallene dækker over forskellige størrelses-grupper af fisk. De laveste værdier gælder de mindste individer, mens de højeste værdier gælder de større fisk, som skarverne foretrækker. Det betyder, at en del af de mindste fisk har mulighed for at overleve de første måneder af livet, men at risikoen for at blive ædt vokser markant, efterhånden som fiskene når de størrelser, hvor skarverne er mest effektive jægere.
For torsk er prædationen høj i alle de undersøgte størrelsesklasser, mens skrubber først opnår et egentligt "størrelsesfristed", når de bliver så store og brede, at de er vanskelige for skarverne at sluge.
En ny og langt mere præcis metode
Diskussionen om skarvens betydning har stået på i årtier, men den har ofte været baseret på analyser af skarvens gylp eller beregninger af fuglenes energibehov.
Den nye DTU Aqua-undersøgelse går en anden vej. Forskerne mærkede 2.783 torsk og 2.644 skrubber med små elektroniske PIT-mærker. Fiskene blev udsat i Genner Bugt, hvorefter skarvkolonier og rastepladser systematisk blev gennemsøgt med elektroniske scannere, som registrerede mærker fra fisk, der var blevet spist og senere gylpet op.
Samtidig gennemførte forskerne to kontrollerede fodringsforsøg med skarver for at beregne, hvor stor en andel af de spiste mærker, der rent faktisk kan genfindes. Den korrektion gør det muligt at beregne den reelle prædation – ikke blot et minimumstal.
Det er første gang, denne metode anvendes så omfattende i et åbent marint kystområde og to år i træk, og netop derfor vurderer forskerne, at resultaterne er usædvanligt robuste.
Samme resultat to år i træk
En af undersøgelsens største styrker er som nævnt, at den blev gennemført i både 2022 og 2024.
Selv om antallet af ynglende skarver var lidt lavere i 2024, viste begge år næsten samme mønster med meget høj prædation på torsk og skrubber. Dermed står konklusionen væsentligt stærkere, end hvis resultaterne kun havde bygget på ét enkelt år.
Forskerne undersøgte desuden, om selve udsætningen af fisk kunne have tiltrukket skarver og påvirket resultaterne. Det fandt de ingen tegn på.
Tallene understreger, at vi ikke længere kan nøjes med at diskutere problemet – vi er nødt til at handle på baggrund af den viden, forskningen leverer. Det handler ikke om at bekæmpe skarven, men om at finde en bedre balance mellem beskyttelsen af fuglen og beskyttelsen af de fiskebestande, som i forvejen er under pres fra iltsvind, klimaforandringer, tab af levesteder og tidligere tiders overfiskeri.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsesområde
• Genner Bugt i den vestlige Østersø
Forsøgsperiode
• 2022 og 2024
Antal mærkede fisk
• 2.783 torsk
• 2.644 skrubber
• alt 5.427 fisk
Metode
• PIT-mærkning af fisk.
• Elektronisk scanning af skarvkolonier.
• To kontrollerede fodringsforsøg til beregning af den reelle prædation.
Resultater
• Torsk: 52-88 % prædation
• Skrubber: 14-84 % prædation
Videnskabelig publikation
Titel: Cormorant predation on PIT-tagged cod and flounder in an open coastal system
Forfattere: Niels Jepsen, Mathis Olesen, Jørgen S. Mikkelsen og Markus V. Strange
Publiceret i: Fisheries Research (peer reviewed internationalt videnskabeligt tidsskrift)
Kalder på en ny debat
Studiet konkluderer ikke, at skarvens prædation alene forklarer tilbagegangen for torsk og andre kystfisk. Klimaændringer, iltsvind, tab af levesteder, forurening og tidligere overfiskeri spiller fortsat en afgørende rolle.
Men forskningen peger på, at skarvprædation kan være en hidtil undervurderet forklaring på, hvorfor blandt andet den vestlige Østersøs torskebestand ikke kommer sig, selv efter flere års meget stramme fiskerireguleringer.
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund mener biolog Kaare Ebert, at resultaterne bør føre til en ny diskussion af den danske forvaltning.
– Undersøgelsen ændrer ikke ved, at skarven er en naturlig del af den danske fauna og en art, vi har et ansvar for at beskytte. Men den dokumenterer med en hidtil uset sikkerhed, at der også kan være situationer, hvor en meget stor bestand af en naturlig prædator får alvorlige konsekvenser for fiskebestandene, siger Kaare Ebert.
– Tallene understreger, at vi ikke længere kan nøjes med at diskutere problemet – vi er nødt til at handle på baggrund af den viden, forskningen leverer. Det handler ikke om at bekæmpe skarven, men om at finde en bedre balance mellem beskyttelsen af fuglen og beskyttelsen af de fiskebestande, som i forvejen er under pres fra iltsvind, klimaforandringer, tab af levesteder og tidligere tiders overfiskeri. En moderne naturforvaltning skal kunne rumme begge hensyn, siger han.
Forskerne understreger samtidig, at undersøgelsen kun omfatter ét geografisk område og primært i skarvernes yngletid. Skarvernes påvirkning på fiskebestandene resten af året kendes ikke. Derfor efterlyser de flere tilsvarende undersøgelser fra andre områder, så skarvens samlede betydning kan indgå som et dokumenteret element i den fremtidige forvaltning af fiskebestandene.
