Sportsfiskerforbundet: Udskydelse af kvælstofindsats er en alvorlig skuffelse

Dscf4554 2 Foto: Søren Astrup Jørgensen.

Regeringen og partierne bag Grøn Trepart udskyder den såkaldte kvælstofhammer til tidligst 2028. Danmarks Sportsfiskerforbund frygter, at forsinkelsen vil koste dyrt for de hårdt pressede fjorde og kystvande.

241027 DSF Kongres Bestyrelse Suppleanter 1667

Torben Kaas, Formand

Danmarks Sportsfiskerforbund

Regeringen og partierne bag Grøn Trepart indgik fredag d. 19. juni en aftale om den kommende regulering af landbrugets kvælstofudledning. Aftalen fastholder en stram regulering fra 2027, som ifølge regeringen selv vil levere omkring to tredjedele af de nødvendige kvælstofreduktioner. Men samtidig udskydes den del af trepartsaftalen, som skulle sikre, at de sidste nødvendige reduktioner også bliver gennemført. 

Derfor er Danmarks Sportsfiskerforbund skuffet over den nye aftale. 

I den oprindelige trepartsaftale blev partierne enige om, at der skulle gennemføres et genbesøg af indsatsen, hvis det viste sig, at udtagning af landbrugsjord til natur, skov og vådområder ikke leverede de nødvendige reduktioner. Her skulle politikerne fra 2027 kunne gribe ind med skærpede krav til landbrugets kvælstofudledning for at sikre, at målene for vandmiljøet blev nået – den såkaldte kvælstofhammer. 

Den mulighed bliver nu udskudt til tidligst 2028. 

- Det er dybt problematisk og skuffende, at man udskyder det værktøj, der skulle sikre, at kvælstofforureningen faktisk bliver reduceret nok. Politikerne aftalte, at der fra 2027 skulle kunne stilles strengere krav til landbruget, hvis de frivillige indsatser ikke var tilstrækkelige. Nu udskyder man den mulighed til tidligst 2028. Det er et markant tilbageskridt i forhold til den oprindelige aftales intentioner, siger formand for Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas. 

Havmiljøet er under pres 
Danmarks Sportsfiskerforbund mener fortsat, at aftalen samlet set stadig er ambitiøs set med historiske briller. Den nye regulering af landbrugets kvælstofudledning er den mest omfattende nogensinde, og der afsættes samtidig flere milliarder kroner til vådområder og andre indsatser, som skal reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande.

Men Torben Kaas frygter, at endnu en udsættelse af de nødvendige indsatser kan blive dyr for naturen – og påpeger i øvrigt, at flere eksperter mener, at der er behov for yderligere reduktioner for at sikre god tilstand i de kystnære farvande. 

- Vi anerkender, at Grøn Trepart tager et stort skridt i den rigtige retning. Men når politikerne samtidig udskyder det sikkerhedsnet, der skulle sikre de sidste nødvendige reduktioner, risikerer vi endnu en gang at svigte vores fjorde og kystvande. Naturen kan ikke vente længere – og sandsynligvis er der behov for yderligere reduktioner, end det treparten er sat til at levere, siger Torben Kaas.

Bliv medlem

Støt op om vores arbejde
og bliv en del af fællesskabet

Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Det er ikke en gyldig e-mail
Der findes allerede en profil med denne e-mail, log venligst ind først.
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet
Dette felt er påkrævet

DKK {{model.price | number : 2}}

Vælg betalingsform

MobilePay MobilePay Betalingskort Kort

Ja tak, send mig nyhedsbreve med nyheder, tilbud, kurser og fortællinger om arbejdet for flere vilde fisk og et bedre lystfiskeri.

Jeg accepterer Danmarks Sportsfiskerforbunds betingelser. Dine oplysninger vil blive brugt til medlemsadministration såsom kontingentopkrævning og udsendelse af vores medlemsmagasin Sportsfiskeren. Se også vores privatlivspolitik.

Du skal acceptere vores betingelser

Kontingent gælder i 1 år. Fornyes automatisk og kan til enhver tid opsiges via "Min Side"

Ga Velkomst

En ekstra bonus!

Udover dit medlemskab af Danmarks Sportsfiskerforbund, har vi også en lille overraskelse til dig – et gavekort på 200 kr. til udvalgte produkter fra Geoff Anderson. Du modtager rabatkoden i din kvitteringsmail.