Nye laksekvoter ved de syd- og vestjyske åer
Foto: Andreas Findling-Rottem.
Den 16. juni 2026 bliver det igen muligt at hjemtage et antal store laks fra de fleste lakseførende åer i Syd- og Vestjylland. Det sker dog med reducerede kvoter, og ved Storå lukkes der helt for hjemtagning af store laks over 73 cm.
Laksekvoterne for de store laks over 73 cm ved de Syd- og Vestjyske åer bliver frigivet ad to omgange – ved Skjern Å dog ad tre omgange – og anden del skulle efter planen frigives den 16. juni.
Det bliver den også ved de fleste åer, men i reduceret størrelse. Undtagelsen er Storå, hvor der lukkes helt for hjemtagning af store laks i denne sæson.
Antallet af laks lig med eller under 73 cm, der må hjemtages, er uændret ved alle vandløbene, og denne kvote er ikke opdelt.
Her er et overblik over alle åerne med laksekvoter:
Vidå
Kvoten for store laks, der frigives den 16. juni, er halveret, så der nu frigives 5 laks.
Information og status for kvoten finder du her.
Brede Å
Kvoten for store laks, der frigives den 16. juni, er halveret, så der nu frigives 3 laks.
Information og status for kvoten finder du her.
Ribe Å
Kvoten for store laks, der frigives den 16. juni, er halveret. Hvor mange der præcist må hjemtages på de enkelte dele af åen og status på kvoten kan ses her.
Kongeå
Kvoten for store laks, der frigives den 16. juni, er halveret. Hvor mange der præcist må hjemtages på de enkelte dele af åen og status på kvoten kan ses her.
Sneum Å
Kvoten for store laks, der frigives den 16. juni, er halveret. Hvor mange der præcist må hjemtages på de enkelte dele af åen og status på kvoten kan ses her.
Varde Å
Kvoten for store laks, der frigives den 16. juni, er halveret. Hvor mange der præcist må hjemtages på de enkelte dele af åen og status på kvoten kan ses her.
Skjern Å
Kvoten for store laks, der frigives den 16. juni, er halveret. Samtidig opretholdes fordelingen, så den sidste del først frigives den 16. august. Hvor mange der præcist må hjemtages på de enkelte dele af åen og status på kvoten kan ses her.
Storå
Ved Storå er der meddelt stop for resten af året for hjemtagelse af laks over 73 cm.
Information og status på kvoten findes her.
Baggrund for de reducerede kvoter
Tildelingen af kvoter for hjemtagning af laks sker på baggrund af rådgivning fra DTU Aquas biologer, som ser på årets foreløbige fangster og sammenligner med de foregående år. På baggrund heraf har man vurderet, at det er nødvendigt at reducere hjemtagningen for at beskytte bestanden.