Sportsfiskerforbundet: Naturens vogtere skal mere end sige fy
Voldsom forurening med ensilagesaft i vandløb medfører kraftige belægninger på alle overflader under overfladen, med hvide, grålige og brune lammehaler. Lammehaler er en bakterievækst, der trives i vand, som er stærkt forurenet med næringsstoffer.
Foto: Jørn Chemnitz.
En løftet pegefinger er kommunernes foretrukne sanktion, når kilometerlange strækninger i landets bække ligger døde efter at være blevet forurenet med gylle eller ensilagesaft. Det viser en undersøgelse foretaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, som vil have kommunerne til at stramme op.
Hvad er gylle og ensilagesaft?
• Gylle er flydende urin, afføring og vand fra landmandens stalde.
• Ensilagesaft er væske, der siver fra opbevaret, gæret foder – fx ensileret grønt græs.
• Begge dele er voldsomt forurenende og kan dræbe fisk, hvis det kommer på afveje.
• Gylle og ensilagesaft skal derfor opsamles og opbevares i tætte beholdere eller tanke, indtil den spredes ud på landbrugsjord som gødning.
• Der gælder de samme regler for ensilagesaft som for gylle: Den må først spredes ud på markerne efter 1. februar – og ikke på frosne eller vandmættede marker.
I Danmark er det kommunernes ansvar at sørge for, at der gribes ind, når bække og åer forurenes – fx når gylle eller ensilagesaft ved et uheld løber ud i et vandløb.
De to former for husdyrgødning kan komme på afveje, fordi en gyllevogn vælter, et rør springer, eller en pumpe er defekt eller håndteres forkert. Endelig risikerer gyllen at havne i et nærliggende vandløb, hvis gyllen udbringes ulovligt på frossen eller vandmættet jord.
Konsekvenserne er ofte fatale for dyrelivet, forklarer natur- og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund Torben Hansen.
– Gylle og ensilagesaft fra dyrefoder er stærk kost for fisk og insekter. De næringsholdige væsker stjæler ganske enkelt ilten i vandet. Hver gang det sker, er det et kæmpe nederlag for de lokale lystfiskere, som må begynde forfra med at opbygge gode bestande af vilde bæk- og havørreder.
Sportsfiskerforbundets undersøgelse
For at få et billede af, hvordan der reageres i tilfælde, hvor en bæk eller en å forurenes, har Danmarks Sportsfiskerforbund søgt aktindsigt i 23 af landets 98 kommuner.
Undersøgelsen viser, at langt de fleste vandløbsforureninger ikke medfører reelle sanktioner.
Oftest afsluttes sagerne med indskærpelser eller påbud. Det sker i 57 % af sagerne.
Blot 10 % politianmeldes.
I 33 % af sagerne er der slet ingen reaktion fra kommunens side.
Læs mere i notatet ”Manglende sanktionering af vandløbsforureninger – konsekvenser for vandmiljøet, miljømål og Grøn Trepart”
Næsten gratis at forurene
Typisk får forurening af vandløb ikke nogen konsekvenser for de skyldige.
Det afslører en stor undersøgelse foretaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, som har set på, hvordan kommunerne reagerer, når de opdager, at gylle og ensilagesaft er havnet i bække og åer.
I perioden 2022-2025 opdagede man i 23 udvalgte kommuner hele 308 forureninger af vandløb. Af dem anmeldte kommunerne kun 1 ud af 10 sager til politiet. I langt de fleste tilfælde blev lovovertrædelserne sanktioneret med en indskærpelse – populært sagt en løftet pegefinger.
Danmarks Sportsfiskerforbund ser med stor alvor på omfanget af sager, og at det ofte er gratis at forurene.
– Det siger sig selv, at der er noget galt med kommunernes indsats, når op mod 90 % af sagerne ingen konsekvens får for dem, der forurener, siger Torben Hansen.
Han understreger, at hensigten ikke er at pege fingre ad landbruget, men at få kommunerne til at oppe sig, så der kan blive sat en effektiv stopper for de ødelæggende forureninger. Kommunernes indsats er vigtig, hvis der skal ændres på det faktum, at kun hvert tredje af landets vandløb kan siges at være i en god forfatning.
– Uden konsekvens for den, der forurener, mister lovgivningen sin effekt – så bliver den ligegyldig!
Ulighed for loven
Miljøbeskyttelsesloven siger, at det er ulovligt at forurene vandløb, og at det er op til den enkelte kommune at afgøre, om overtrædelser skal meldes til politiet.
Af den grund kan sager, der ligner hinanden, ende med en politianmeldelse i den ene kommune, mens det i nabokommunen blot fører til en dialog mellem kommunens embedsmænd og forureneren.
Således er hver eneste forureningssag i Esbjerg Kommune i perioden 2022-25 afgjort med en løftet pegefinger i form af en henstilling. Derimod er der i Vejle Kommune lavet 5 politianmeldelser ud af 9 sager, hvor vandløb er blevet forurenet med gylle eller ensilagesaft.
– Det er voldsomt, at der i 23 af landets 98 kommuner er konstateret mere end 300 forureningssager. Det store antal fortæller med al tydelighed, at der er plads til forbedring. Ikke mindst hvad angår kommunernes uens måde at reagere på, slutter Sportsfiskerforbundets natur- og miljøkonsulent.
