Ny plan for fiskepleje: Stor fremgang i Voer Å
De lokale vandplejefolk har ydet en stor indsats for at skabe passage i de øvre dele af Voer Å-systemet.
Bestandsundersøgelse i Voer Å viser en stor fremgang i antallet af ½-års ørreder siden den forrige undersøgelse i 2012. Udsætningerne i åen stoppede i 2018, og den lokale forening har arbejdet målrettet med vandplejearbejdet de sidste ti år.
I sensommeren 2022 lavede DTU Aqua bestandsundersøgelser i Voer Å med henblik på at lave en ny Plan for fiskepleje for åen. Den er nu udkommet og viser en markant fremgang i antallet af ½-års ørreder i åen. Det vækker naturligvis glæde i Voer Å Sportsfiskerforening, der brugte den forrige undersøgelse i 2012 som inspiration til at gå i gang med omfattende vandplejearbejde, og allerede i 2018 kunne de indstille udsætningerne i åen, der i dag producerer et antal smolt, der ligger højere end for eksempel Karup Å.
Voer Å er cirka 40 kilometer lang og afvander et område i det østlige Vendsyssel, der strækker sig fra Sæsing vest for Østervrå og i øst-sydøstlig retning ned til udløbet i Kattegat. Den øverste del løber gennem engområder, mens den midterste del løber gennem landbrugsland og overvejende er reguleret. På den sidste strækning løber åen dybt nedskåret og med store slyngninger gennem Rugtved Skov inden udløbet i Kattegat ved Voerså.
Stor fremgang i antallet af ½-års ørreder
Da DTU Aqua undersøgte Voer Å i sensommeren 2022, blev der foretaget elfiskeri på 105 stationer, mens de sidste 27 stationer kun blev besigtiget.
Ved undersøgelsen blev der fundet ½-års ørreder på 80 % af de undersøgte stationer. I 2012 skete det på 56 % af stationerne.
Den gennemsnitlige tæthed af ½-års ørreder viste en stigning fra 35 pr. 100 m2 i 2012 til nu 62 pr. 100 m2 i 2022.
Som i de fleste andre vandløb viste undersøgelsen også en tilbagegang i antallet af ældre ørreder. Her faldt antallet pr. 100 m2 fra 4 i 2012 til 2 i 2022.
28 % af de undersøgte stationer kunne leve op til målsætningerne om god eller høj økologisk tilstand. Det var højere end ved den forrige undersøgelse i 2012, hvor det drejede sig om 16 %.
Stor naturlig smoltproduktion
Det samlede naturlige smoltudtræk blev ved undersøgelsen beregnet til 17.550 stk., hvilket er højt – åens størrelse taget i betragtning. Til sammenligningen blev udtrækket fra for eksempel Karup Å i 2022 beregnet til 14.800 stk.
Udsætningen af fisk i selve åen og ved mundingen blev indstillet i 2018, og den betragtes nu som selvreproducerende.
Fortsat en del mindre spærringer
Mens selve hovedløbet af Voer Å er lykkeligt fri for større spærringer, er der fortsat en række mindre spærringer i en del af de mindre tilløb.
I undersøgelsen peges på 28 stationer, hvor der er observeret spærringer eller dårlige passageforhold. Det handler dels om rørlagte strækninger og dels om mindre opstemninger i forbindelse med damme og småsøer.
Brug for flere sten og mindre sand
Undersøgelsen peger på 27 stationer, hvor der mangler gydegrus og skjulesten, mens der på 25 stationer er konstateret omfattende sandvandring.
Ligesom med spærringerne knytter problemerne sig til de små tilløbsbække, og forbedring af forholdene vil kunne give et yderligere løft til åen.
Stor vandplejeindsats fra den lokale forening
Efter bestandsundersøgelsen i 2012 tog Voer Å Sportsfiskerforening fat på et omfattende vandplejearbejde, og det er derfor med stor tilfredshed, at man nu kan se, at fiskene har kvitteret for forbedringerne i vandløbet.
– I rapporten fra bestandsundersøgelsen i 2012 kunne vi læse om mange stationer øverst i bækkene, hvor der var naturligt gydegrus, men ingen yngel. Det affødte to simple spørgsmål til den nystartede vandplejegruppe: ”Hvorfor det?” og ”Kan vi gøre noget ved det?”, fortæller Jørgen Riis-Vestergård, der er formand for vandplejeudvalget i foreningen.
Det typiske svar på det første spørgsmål handler om geologien i området og om ændringerne i landbrugsdriften. De fleste bække i Voer Å-systemet starter i morænebakker, hvor smeltevandet ved slutningen af seneste istid gravede sig ned i smallere eller bredere slugter. I bakkerne er der god fart i vandet, så sand skylles væk, mens grus og sten ligger tilbage.
Det viste sig, at der var mange forhindringer for fiskene, da Jørgen Riis-Vestergård og de andre vandplejefolk gennemgik de små bække i å-systemet.
Gydning så snart spærringer blev fjernet
– Tidligere blev slugterne afgræsset og var derfor lysåbne. I dag er de marginaljord, groet til med en urskov af elletræer og pilekrat. Væltede træer og knækkede grene ligger på kryds og tværs, og i bækkene samler de blade og kviste til noget, der lignede bæverdæmninger – ingen gydefisk kom forbi her. Hvis der ikke var ”hårde” spærringer som styrt ved vejbroer og overkørsler, var det oplagte svar på andet spørgsmål ganske simpelt: ”Ja!”, forklarer Jørgen Riis-Vestergård og fortsætter:
– Arbejdshold på 4-8 mand bevæbnet med motorsave, ørnenæb med mere stod for en generaloprydning, altid efter forudgående accept fra lodsejerne. Hvert efterfølgende år i oktober går hold på 2-3 mand gennem de kritiske strækninger, og i en og anden bæk finder vi jo altid en nyopstået spærring. Og det er aldrig slået fejl, at der kommer gydninger allerede første vinter efter, at der er skaffet passage.
Fik udlagt gydegrus mange steder
Rapporten fra 2012 beskrev også, at der var en del stationer, hvor de fysiske forhold var gode, men der manglede simpelthen gydegrus.
– Det ville vi gøre noget ved, og første indsats var her at søge tilladelse fra lodsejere og kommune. Vognmandens regning for gydegrus kan foreninger søge dækket gennem Foreningspuljen hos DTU Aqua. Dog er der ret snævre regler for, hvor meget der kan bevilges til hjælp fra maskinstationer til at få gruset ned i bækken. Det begrænsede vores muligheder de første år, men med lidt opfindsomhed fik vi lavet en del banker, fortæller Jørgen Riis-Vestergård.
Mange flere gydegravninger
En del andre projekter, som virkede uoverskuelige for foreningen, er over tid blevet udført af kommunerne i regi af Vandplanerne.
– Og ligesom med oprydningerne har vi altid set gydninger på de nye grusbanker den førstkommende sæson, og hvert år i januar er vi rundt ved alle væsentlige gydeområder for at tælle gydegravninger. Tallet har været støt stigende fra 230 i 2015 til 996 i 2022, slutter Jørgen Riis-Vestergård.
