Undslupne regnbueørreder vækker alvorlig bekymring

Sæby Traileren blev godt fyldt op med fede regnbueørreder, da Sæby Sportsfisker Klub elfiskede søndag ved mundingen af Sæby Å.

De mange tusinde regnbueørreder fra sidste måneds udslip fra havbruget Musholm begynder nu at dukke op ved vandløb rundt i landet, og det vækker alvorlig bekymring for de problemer, det kan give for de naturlige fiskebestande. Problemets omfang blev sat i relief søndag den 4. december i Sæby, hvor 41 regnbueørreder blev fanget ved åmundingen ved elfiskeri, og det var endda kun en mindre del af de fisk, der var i området.

Natten mellem fredag den 11. november og lørdag den 12. november 2022 sejlede en fiskekutter ind i et netbur ved Musholm i Storebælt. Resultatet var, at op mod 70.000 3-4 kg store regnbueørreder slap ud og i ugerne efter gav anledning til et stort opbud af lystfiskere langs Storebæltskysten, som ville deltage i oprydningen.

Senere har fiskene spredt sig, og nu bliver der rapporteret om regnbueørreder ved blandt andet den sjællandske nordkyst, men også så langt borte som Ätran i Vestsverige og Sæby i Vendsyssel.

Massivt med regnbueørreder ved mundingen af Sæby Å
Spærringen ved Sæby Vandmølle tæt på udmundingen i Kattegat betyder, at optrækkende havørreder har meget svært ved at nå frem til gydeområderne. Derfor hjælper de lokale lystfiskere fra Sæby Sportsfisker Klub dem på vej. Det sker hvert år ved, at de elfisker i åen nedenfor spærringen og flytter de fisk, de fanger, op forbi spærringen.

Ved årets første elbefiskning for to uger siden blev der fanget fem regnbueørreder ved mundingen. Det var flere end normalt, men dog ikke alarmerende. Men ved elbefiskningen søndag den 4. december ringede alle alarmklokker. Vandet kogte nærmest med regnbueørreder, og der blev fanget 41. Men da man langt fra fanger alle ved denne metode, anslår de lokale lystfiskere, at der kan have været op til fire gange så mange i mundingsområdet.

Tilladelse til at fjerne fiskene
Ved den første elbefiskningen blev regnbueørrederne genudsat, men det skete ikke anden gang, fortæller Lasse Israelsson, der er næstformand i Sæby Sportsfisker Klub.

– Vi havde nemlig i mellemtiden kontaktet DTU Aqua og Fiskerikontrollen og fået tilladelse til at fjerne fiskene. De er nu frosset ned og bliver overgivet til DTU Aqua, som vil undersøge dem nærmere, fortæller Lasse Israelsson og fortsætter:

– Regnbueørrederne kan næppe trække op i Sæby Å i stort tal på grund af spærringen, men der er jo alt mulig grund til at tro, at de også trækker ind i de andre vandløb her i området. Der er for eksempel ikke langt til Voer Å, der har en selvreproducerende ørredbestand, og det er bekymrende, hvad de kan lave af ulykker der.

Det mener Danmarks Sportsfiskerforbund

Udslippet og de mulige negative konsekvenser er en ulykkelig situation for alle parter. Ikke mindst for havbruget, der er uden skyld i udslippet. Men det er ikke første gang – og næppe den sidste – at netbure sejles ned, ligesom storme, store udsving i vandstanden og kraftige havstrømme de senere år har forårsaget utallige udslip fra havbaserede netbure.

 

Danmarks Sportsfiskerforbund mener derfor, at al fiskeproduktion skal finde sted på landbaserede anlæg, som ikke har direkte kontakt til vandløb eller hav. Det vil umuliggøre de store udslip, det vil reducere risikoen for smittespredning til andre akvakulturanlæg og de vilde bestande, og det vil begrænse udledningen af næringssalte til det i forvejen belastede havmiljø.

Bekymring for konsekvenserne for de vilde fiskebestande
Hos Danmarks Sportsfiskerforbund ser biolog Kaare Manniche Ebert med stor bekymring på de problemer, de undslupne fisk kan give anledning til.

– Vi ved fra tidligere udslip, at regnbueørrederne i stort tal trækker op i vandløbene. De undslupne regnbueørreder fra Musholm var jo udelukkende store rognfyldte hunfisk, så når de svømmer op i åerne, er der en reel risiko for, at de kan forstyrre de vilde ørreders gydning. Det er også sandsynligt, at de kønsmodne burfisk vil prøve at gyde de samme steder som de vilde ørreder. Sker det, så vil de vilde ørreders befrugtede æg blive taget af strømmen og dø, udtaler han og fortsætter:

– Senere vil de regnbueørreder, der overlever gydningen, begynde at tage føde til sig oppe i vandløbene, og det vil både gå ud over den vilde yngel og lidt senere de udtrækkende smolt.

Benytter de samme gydebanker
Ved Bodil-stormen i 2013 skete der et stort udslip af regnbueørreder, og mange af dem søgte efterfølgende op i vandløbene. Det var ikke mindst tilfældet ved Tude Å på Vestsjælland. Her havde de lokale vandplejefolk registreret vinterens gydegravninger, og da de efter udslippet gik vandløbet igennem igen, fandt de delstrækninger, hvor alle gydebanker var blevet gravet op igen, og på en meget fin gydestrækning var 75 % af gravningerne udslettet. De fandt en del døde regnbueørreder og så mange levende på strækningerne, så der var ingen tvivl om, hvem der havde forårsaget miseren. Tilsvarende resultater blev fundet i Tuse Å i bunden af Isefjorden.

Risiko for sygdom og øget garnfiskeri
Det er ikke kun regnbueørredernes adfærd i vandløbene, der vækker bekymring hos Kaare Manniche Ebert.

– Erfaringerne fra 2013 indikerer, at der er en reel risiko for, at de undslupne burfisk kan påvirke især skrøbelige bestande af vilde ørreder. Der er også en risiko for, at de undslupne fisk kan sprede sygdomme til de vilde bestande, men også til andre hav- og ferskvandsdambrug. Intet tyder dog på, at regnbueørrederne fra Musholm var syge, fortæller Kaare Manniche Ebert og afslutter:

– Når der sker store udslip fra havdambrug, resulterer det desuden i et øget garnfiskeri. Det øger også risikoen for, at vilde ørreder fanges i garn.