Ny plan for fiskepleje: Manglende målopfyldelse i Århus Å-systemet, men udsigt til forbedring

Lyngbygård Å Labing Lyngbygård Å er en del af Århus Å-systemet. Her snor den sig gennem skoven ved Labing.

I 2021 blev der lavet fiskeundersøgelser i Århus Å-systemet, og det har nu udmøntet sig i en ny ”Plan for fiskepleje”. Ved undersøgelserne blev der fundet ½-års ørreder på flere stationer end tidligere, mens den gennemsnitlige ørredtæthed viste et mindre fald. Kun 11 % af de undersøgte strækninger kunne byde på målopfyldelse, og ikke mindst en løsning af passageproblemerne ved Årslev Engsø er nødvendig, for at åen kan indfri sit potentiale. Men her er der heldigvis også udsigt til en løsning.

I 2021 foretog DTU Aqua fiskeundersøgelser i hele Århus Å-systemet, og på baggrund heraf blev der udarbejdet en ny ”Plan for fiskepleje”, der afløser den hidtidige fra 2011.

Århus Å-systemet afvander et stort område øst for Århus. Selve Århus Å udspringer i området syd for Stilling-Solbjerg Sø. På sin vej mod udløbet i Århus Havn løber åen igennem først Årslev Engsø og lidt efter Brabrand Sø. Lyngbygård Å er det største tilløb, som afvander et stort område, der mod vest strækker sig helt til Låsby. Åen løber også til Årslev Engsø, hvor den forenes med Århus Å.

Ørredkortet

På Ørredkortet fra DTU Aqua kan du klikke dig ind på detaljerede oplysninger om alle de stationer, der er blevet undersøgt. Du finder kortet her.

 

 

Den nye Plan for fiskepleje finder du her.

Kort over de undersøgte stationer finder du her.

½-års ørreder på flere stationer
Ved undersøgelserne blev 80 stationer undersøgt. 66 stationer blev undersøgt ved elfiskeri, men de 14 øvrige blev kun besigtiget.

Undersøgelserne blev foretaget i sensommeren og det tidlige efterår, hvor der ved elfiskeri blev fanget ½-årsørreder, der stammer fra gydningen den foregående vinter. Der blev desuden fanget såkaldt ”ældre ørreder”, som er fisk, der er blevet i åen i stedet for at trække ud som smolt.

Ved undersøgelsen i 2021 blev der fundet ½-årsørreder på 67 % af de befiskede stationer. Det er en forbedring fra 2011, hvor det kun var tilfældet på 55 % af stationerne. Der var til gengæld et fald i antallet af stationer med ældre ørreder fra 62 % i 2011 til 50 % i 2021.

Mindre fald i tætheden
Den gennemsnitlige tæthed af ½- års ørreder blev i 2021 opgjort til 21 stk. pr. 100 m2. I 2011 var den 24, så der er tale om et mindre fald. For ældre ørreder var der i samme periode et fald fra 8 til 6 stk. pr. 100 m2.

Det samlede smoltudtræk fra å-systemets naturlige produktion er beregnet til 4.591 stk. I 2011 blev det beregnet til 2.840 stk.

I planen fastholdes, at der udsættes 3.950 stk. ½-års ørreder og mundingsudsættes 7.300 stk. smolt.

Manglende målopfyldelse
Kun 7 ud af de 66 stationer, hvor der blev elfisket, kunne opfylde kravet om god eller høj økologisk tilstand bedømt ud fra Ørredindekset. Det svarer til 11 %, mens tallet i 2011 var 10 %. Der er med andre ord kun sket en meget beskeden udvikling i løbet af de ti år, og der er fortsat lang vej til målopfyldelse i å-systemet.

Aarhus Å Edslev2
De fysiske forhold er mange steder rigtig fine som her ved Edslev i Århus Å, men der mangler fisk for at opfylde målene.

Årslev Engsø skaber fortsat problemer
Årslev Engsø blev etableret i 2003 og har siden skabt problemer for både den udtrækkende smolt og for de gydefisk, der trækker op i å-systemet. I forbindelse med fiskeundersøgelserne i 2011 beregnede DTU Aqua, at hele 72 % af den udtrækkende smolt gik tabt i Årslev Engsø. Oven i det skal lægges det tab, der efterfølgende sker i Brabrand Sø.

"For at øge den naturlige ørredbestand i Århus Å-systemet er det afgørende, at der skabes en forbedret passageløsning ved Årslev Engsø. Der arbejdes i øjeblikket på en plan for et omløb uden om Årslev Engsø, hvilket vil reducere smolttabet betydeligt", skriver DTU Aqua i den nye fiskeplejeplan.

Forslag til forbedringer
Udover problematikken omkring Årslev Engsø peger fiskeplejeplanen på en række områder, hvor der kan laves forbedringer.

På 14 af de undersøgte lokaliteter er der konstateret spærringer i form af opstemninger eller rørføringer. Det gælder især i flere af de mindre tilløbsbække, og fjernelse af disse vil naturligvis åbne for flere gydemuligheder.

11 steder peges der på mangel på gydegrus og skjulesten, mens der to steder foregår hårdhændet vandløbsvedligeholdelse. Endelig er der konstateret betydelig sandvandring på syv lokaliteter.

IMG 2985 Vandplejegruppen Vandstjernerne har blandt andet arbejdet med udlægning af store sten i Århus Å. Foto: Niels Åge Skovbo.

Udsigt til løsning ved engsøen
Arne Bager, der er Danmarks Sportsfiskerforbunds Natur- og Miljøteam-koordinator i Århus-området, har gennem flere år arbejdet med problematikken omkring Årslev Engsø, og han ser nu frem til en kommende løsning.

– Etableringen af Årslev Engsø i 2003 har betydet et meget stort tab af smolt, og antallet af opgangsfisk er reduceret i stort omfang, så ørredbestanden ikke længere kan reproducere sig selv. På baggrund af et initiativ fra Østjyske Lyst- og Fritidsfiskere (ØLF) og Danmarks Sportsfiskerforbund vedtog et énstemmigt Århus Byråd i 2019 at gennemføre et projekt for genetablering af en selvreproducerende ørredbestand i Århus Å-systemet. Samtidigt blev der bevilliget 4 mio. kr. til realisering af projektet i 2022-2023, fortæller Arne Bager.

Han fortsætter:

– Projektering af et omløbsprojekt er nu langt fremme. Forløber alt vel med høringer blandt lodsejere, myndigheder og interessenter, så vil projektet kunne realiseres i 2. halvår af 2023. Vi har derfor store forventninger til igen at opleve et vandløb med en stor ørredbestand og stor produktion af naturlige fisk.

Klar med flere projekter
Med udsigt til en løsning er de lokale vandplejefolk klar med flere initiativer.

– ØLF og vandplejegruppen Vandstjernerne vil de kommende år gennemføre en række vandplejeprojekter i samarbejde med kommunerne, så vandløbene er forberedt på opgangen af mange flere gydefisk. Århus Kommune er særligt aktiv i vandplejen og planlægger at gennemføre projekter, dels finansieret gennem vandområdeplanerne dels ved egen finansiering. Igen giver vi stor ros til Århus Kommune og deres vandløbsfolk, slutter Arne Bager.