Meningsløs reguleringstilladelse i Brede Å

Skarv Forvaltning

Brede Å Lystfiskerforening har af Naturstyrelsen netop fået tilladelse til regulering af skarver i Brede Å. Men tilladelsen er meningsløs, da foreningen kun må regulere et begrænset antal skarver per ejendom, hvilket i praksis gør det meget svært for de lokale lystfiskere at beskytte laksen og den udryddelsestruede snæbel. Sagen er et klart eksempel på, at der er behov for en bedre udmøntning af forvaltningsplanen.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Biolog

Når der er flest skarver i Danmark, er der i omegnen af 300.000 fugle langs kyster, åer og søer. Bestanden af en af verdens mest sjældne fiskearter, snæblen, der kun findes i nogle få sønderjyske vandløb, er tæt på 0. Alligevel kan Brede Å Lystfiskerforening ikke få lov til at regulere mere end to skarver pr. dag per lodsejerejendom og i alt 30 per måned i april og maj langs Brede Å.

Derfor frygter foreningen nu, at snæblen forsvinder, og at den lokale laksebestand, der som et af de eneste steder i 2021 er gået frem, nu må forventes at gå tilbage.

Der var ellers forventet fortsat fremgang, for foreningen og en række fonde har i 2021 investeret utallige frivillige timer og millionbeløb i at forbedre åen med det formål at fremme de truede og sårbare fiskebestande.

- Vi må nok sige, at vi er ved at miste modet. Vi var ellers parate til sammen med lokale jægere at gøre en indsats for at holde skarverne væk fra åen, så vi kan redde snæblen og sikre den unikke fremgang for laksen, som vi i årevis har knoklet for. Men de rammer, vi har fået i vores reguleringstilladelse, gør det meget svært for os at holde skarverne væk, fortæller Johannes Christensen, formand i Brede Å Lystfiskerforening.

Helt præcist har Naturstyrelsen givet foreningen tilladelse til at regulere to skarver pr. dag og 30 pr. måned per lodsejerejendom i perioden 1. april – 31. maj.

Tilladelse med benspænd
Men ifølge Johannes Christensen gør det det praktisk talt umuligt for lystfiskerne at organisere og gennemføre en regulering, der kan sikre åens fiskebestande mod skarverne.

- Danmark er forpligtet til at beskytte snæblen, og laksen er også en rødlistet art, og alligevel er det op til os frivillige at udføre opgaven. Det er vi som sagt parate til, men med de rammer, der bliver sat, er det praktisk talt umuligt. Vi kan ikke mønstre et stort antal frivillige jægere til hver dag at køre flere kilometer op og ned ad åen fra lodsejer til lodsejer for at skyde to skarver pr. ejendom. Regulering ved flere lodsejere vil desuden forstyrre mere, end hvis den foretages et enkelt og strategisk velvalgt sted ved åen, og derfor undrer vi os ekstra meget over den præmis, siger Johannes Christensen.

Han efterspørger i stedet tilladelse til, at der kan reguleres mange flere skarver på det samme lodsejerstykke, da det er de samme fugle, man vil bortskyde – uanset om det er på den ene eller anden lodsejerejendom. Fuglene flytter sig nemlig op og ned ad åen for at jage på de forskellige strækninger. Han ønsker desuden at grænsen på de 30 fugle per måned fjernes og i stedet fastlægges ud fra, hvad der skal til for at begrænse prædationen.

- Det vil forbedre mulighederne for begrænse skarvernes prædation i åen, siger Johannes Christensen.

Skriv under: Vi foreslår alternativ skarv-plan

En række fiskearter og -bestande er i fare for at forsvinde – det gælder for eksempel bækørred, stallling og snæbel. Og den væsentligste årsag er, at de bliver ædt af skarven. Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.

Er du enig? Skriv under for en ny og bedre forvaltning af skarv, så vi kan beskytte de vilde fiskebestande.

Skriv under
for en bedre forvaltning af skarv

* påkrævet

Skarvforvaltningsplanen lever ikke op til egne mål
I Danmarks Sportsfiskerforbund bakker biolog Kaare Manniche Ebert de frivillige i Brede Å op. Han mener, at sagen fra Brede Å er et tydeligt eksempel på, at skarvforvaltningsplanen ikke formår at leve op til de delmål, der ellers er fastsat i netop skarvforvaltningsplanen.

- Ifølge planen er det et delmål at reducere skarvens prædation på sårbare fiskebestande i ferskvand i udvalgte områder såsom vandløb med snæbel og stalling. Det er min vurdering, at den reguleringstilladelse, som foreningen har fået, reelt ikke lever op til planens eget formål. Konsekvensen er, at der simpelthen spilles hasard med snæbel og laks ved at give en tilladelse med uforståelige benspænd, der kun kan virke demotiverende for de frivillige jægere, siger Kaare Manniche Ebert og fortsætter:

- Det er ganske enkelt uholdbart. Snæblen er verdens mest truede fisk, den lever i nogle få sønderjyske åer, så selv ikke en minimal prædation fra skarver i vandløbet kan accepteres. Vi er dybest set forpligtede til, at der ikke sker prædation overhovedet, og det burde tilladelsen til regulering afspejle, forklarer Kaare Manniche Ebert.

Problemer ved slusen
Han påpeger desuden en anden problemstilling, som kan være problematisk for de vilde fisk i Brede Å.

- Ved slusen, hvor Brede Å løber ud i Vadehavet, ses der ofte store stimer af smolt, som er et let bytte for de mange skarver, der opholder sig der. Da området er en vigtig lokalitet for mange naturinteresserede, bør det ikke være de lokale sportsfiskere, der skal påtage sig opgaven at skræmme skarverne væk i smoltudtræksperioden. Her burde myndighederne tage et større ansvar, da det ikke kan komme som en overraskelse for nogen, at prædationen potentielt kan være stor i sluseområdet, siger Kaare Manniche Ebert.

Det er Miljøstyrelsen, der udstikker rammerne for reguleringstilladelserne, og Naturstyrelsen, der lokalt vurderer mulighederne og tildeler de konkrete tilladelser.

Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu henvende sig til Miljøministeren med henblik på at få hendes vurdering af, hvorvidt udmøntningen af den nuværende skarvforvaltningsplan er tilfredsstillende, og hvordan skarvforvaltningsplanen skal sikre en række sårbare fiskebestande, som Danmark i henhold til EU’s Natur- og Habitatdirektiver er forpligtet til at beskytte.