Jægere og lystfiskere går sammen: Dialogmøde om skarvregulering på Bornholm

Cormorant 4903910 1920

Bornholmske jægere, lystfiskere og lodsejere går nu sammen for at styrke samarbejdet for en mere koordineret regulering og bortskræmning af skarver, som sandsynligvis skaber udfordringer for de lokale og vilde bestande af ørreder.

Skriv under: Vi foreslår alternativ skarv-plan

En række fiskearter og -bestande er i fare for at forsvinde – det gælder for eksempel bækørred, stallling og snæbel. Og den væsentligste årsag er, at de bliver ædt af skarven. Det er også dokumenteret, at skarven i nogle vandløb presser ellers robuste bestande af laks og havørred.

Er du enig? Skriv under for en ny og bedre forvaltning af skarv, så vi kan beskytte de vilde fiskebestande.

Skriv under
for en bedre forvaltning af skarv

* påkrævet

Bornholm er kendt for sit fantastiske havørredfiskeri, som især er baseret på øens vilde havørreder. I takt med at skarven er øget i antal i Sverige, Finland og den øvrige del af Østersøen, er der også kommet flere skarver til Bornholm. Flere danske undersøgelser viser samtidig, at skarven påvirker en lang række fiskebestande i søer, vandløb og ved kysterne negativt.

Derfor er de bornholmske lystfiskere bekymret for, at de mange skarvers fødesøgning går ud over klippeøens vilde havørreder, som er et af øens store trækplastre i de kolde måneder.

Det er dog muligt at gøre noget ved problemet ved at regulere og skræmme skarverne de steder, hvor ørrederne er mest udsatte – eksempelvis på de nedre dele af vandløbene og i mundingerne.

Derfor inviterer Bornholms Sportsfiskerforening, Fluefiskerne Bornholm, Sportsfiskerforeningen ”Havørreden” og Vandpleje Bornholm til dialogmøde den 8. marts kl. 19.00 i Aakirkebyhallerne. Jagtforeninger og jægere fra hele øen er inviterede, men alle som ønsker at bidrage konstruktivt er velkomne. 

Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskebiolog, Kaare Manniche Ebert, deltager også på mødet, hvor han vil fortælle om skarvproblematikken i det øvrige Danmark og på Bornholm og ikke mindst om forbundets arbejde med at sikre bedre vilkår for fiskebestande de steder, hvor skarven gør størst skade.

IMG 0604
På mødet vil jæger og lystfisker Gordon P. Henriksen sætte ord og billeder på, hvorfor regulering af skarv giver så meget mening.

Samarbejde mellem jægere og lystfiskere
Formålet med mødet er at dele viden og erfaringer samt skabe nye netværk og samarbejder blandt jægere og lystfiskere. Et af målene med aftenen vil være at nedsætte en arbejdsgruppe som kan koordinere en nødvendig indsats for at regulere og skræmme skarv på udvalgte områder på øen baseret på faglighed og frivillighed.

Aftenens program:

18:45: Ankomst – der vil være lidt kaffe, vand og kage.

19:00: Formand i Bornholms Sportsfiskerforening, Simon Rømer, byder velkommen på vegne af de bornholmske lystfiskere.

19:05: Kaare Manniche Ebert, fiskebiolog og miljøkonsulent i Danmarks Sportsfiskerforbund, redegør for skarvproblematikken i det øvrige Danmark og på Bornholm og fortæller om DSF’s arbejde med at sikre bedre vilkår for fiskebestande de steder, skarven gør størst skade.

19:20: Direktør i Destination Bornholm, Pernille Lydolph, redegør for, hvorfor sunde fiskebestande er afgørende for turismen og erhvervet på Bornholm, og hvorfor de støtter en indsats som denne.

19:25: Gordon P. Henriksen er bestyrelsesmedlem i den nystiftede brancheforening ”Dansk Lystfiskeri”, som har erklæret, at skarvproblematikken er et af de områder, hvor brancheforeningen ser et behov for mere handling. Gordon er ivrig lystfisker, der ofte fisker på Bornholm, men derudover er Gordon er også gået hen og blevet en passioneret jæger. 

19:45: Herefter er der en samlet diskussion/workshop blandt de fremmødte deltagere. Anders Schou Jensen fra Bornholms Trollingklub er ordstyrer. Målet her vil være øget samarbejde og netværk blandt jægere og fiskere – og en koordinering af en målrettet indsats i fremtiden.

21.00: Mødet slutter.