Ny plan for fiskepleje: Omlægning af udsætninger ved Haderslev
Flere små vandløb i området har fine naturgivne forhold, men i nogle tilfælde er adgangen spærret af rørskov.
Flere søer og damme ved vandløbene omkring Haderslev giver sandsynligvis et stort smolttab, og yngeludsætninger opstrøms disse søer og damme har ikke haft den store effekt. Derfor angiver den nye plan for fiskepleje for området, at der fremover kun skal udsættes smolt ved åmundingen i Haderslev Havn.
I 2020 gennemgik DTU Aqua vandløbene omkring Haderslev mellem Genner Strand og Avnø Vig for at kunne revidere den plan for fiskepleje, der gælder for området.
Nu er den nye plan offentliggjort, og den viser, at der generelt har været en tilbagegang for ørredbestandene i området i forhold til undersøgelsen i 2012. Det er dog sket fra et højt niveau.
Smolttab ved søer og damme og manglende effekt af yngeludsætninger har dog medført en ny udsætningspraksis, så der fremover ikke skal udsættes yngel oppe i vandløbene, men kun smolt ved åmundingen i Haderslev Havn.
Generel nedgang
Ved undersøgelsen i 2020 blev der fundet ½-årsørreder på 68 % af de befiskede stationer. I 2011 var tallet 76 %. Den gennemsnitlige tæthed af ½-årsørreder var 59 stk. pr. 100 m2, mens tallet i 2011 var 78.
De gennemsnitlige tal dækker over en stor spredning, fra tætheder over 300 stk. pr. 100 m2 til slet ingen fisk, og det er bemærkelsesværdigt, at der nogle steder har været markant fremgang, mens der andre steder har været en lige så markant tilbagegang. Nogle resultater kan forklares med udtørring og andre med lokal gylleforurening, mens der ikke er åbenlyse forklaringer de fleste steder.
Manglende effekt af yngeludsætninger
Planen fra 2011 angav, at der årligt skulle udsættes lige knap 30.000 stk. yngel om året. De er alt overvejende blevet udsat i vandløbene opstrøms Haderslev Dam og opstrøms Slivsø, men dårlige resultater på netop disse strækninger viser ikke nogen effekt af udsætningerne, og det har betydet, at DTU Aqua i den nye plan for fiskepleje har droppet disse udsætninger og i stedet konverteret dem til mundingsudsætninger.
Den genetablerede Slivsø
Slivsø på 164 hektar er Sønderjyllands tredjestørste sø. Den blev afvandet i 1957-59 for at arealet kunne bruges som landbrugsjord.I 2004 blev søen genetableret i en lidt mindre udgave, og den er i dag levested for omkring 180 fuglearter.
Der er muligt at fiske i den midterste del af sø. Læs nærmere her.
Kortudsnit (1901-1945) fra Historisk Atlas.
Smolttab ved Slivsø og Haderslev Dam
I 2004 blev Slivsø genetableret, så Storå, Hoptrup Å, Krogshøj Bæk og Egedal Bæk løber gennem søen.
Selv om der er stationer med høj økologisk tilstand og fine tætheder af fisk opstrøms Slivsø, er der mange andre steder, hvor der langt fra er målopfyldelse trods fine fysiske forhold.
Det vurderes i undersøgelsen, at der er et betydeligt tab af smolt og udtrækkende gydefisk, når de om foråret skal passere Slivsø.
Det samme gør sig gældende for de mange mindre vandløb opstrøms Haderslev Dam. Udover selve Haderslev Dam skal skal nogle fisk også passere Møllesøen ved Vojensgård, Stevring Dam, Christiansdals Vandkraftværk og Hindemade. Der er desuden passageproblemer ved flere opstemninger, hvor fisketrapper med ringe vandføring næppe sikrer passage.
Potentiale ved små vandløb
Mens der således er problemer ved de vandløb, der løber gennem søer og damme, er der anderledes positive resultater ved mange af de små vandløb, der løber direkte til Avnø Vig, Haderslev Fjord, Lillebælt og Genner Bugt.
Undersøgelsens bedste resultat blev fundet ved den lille Sælsbæk, der løber til nordsiden af Genner Bugt. Her blev der fundet en gennemsnitlig tæthed af ½-årsørreder på hele 429 stk. pr. 100 m2. En kort rørlagt strækning forhindrer dog opgang og gydning på den øverste halvdel af bækken, hvor der ikke blev fundet fisk.
Ved to mindre vandløb på sydsiden af Haderslev Fjord blev der heller ikke fundet fisk, på trods af særdeles fine fysiske forhold. Her var udmundingerne ved fjorden vokset til i rørskov, der forhindrede opgang.
Der er derfor stort potentiale for forbedringer ved de små, produktive vandløb, hvis der skabes adgang ved mundinger og rørlagte strækninger.
Problemerne kommer ikke bag på Sønderjysk Sportsfiskerforening
– Resultaterne overrasker os desværre ikke. Tab af smolt igennem søer er en velbeskrevet og veldokumenteret problematik, og problemet var forudsagt ved Slivsø, men blev ikke taget seriøst af den myndighed, der anlagde søen, udtaler Erik Tveskov, der er næstformand i Sønderjysk Sportsfiskerforening.
– Nu har vi en sø, der bliver mere og mere grøn i sommerhalvåret, og det gode fiskeri, der var i Hoptrup Å før søens genetablering, er en saga blot. En konvertering af udsætning af yngel i oplandet til søerne til smolt, virker således fornuftig. Men fisk fra oplandet til Slivsø bør naturligvis sættes ud i Hoptrup Å for at understøtte kystfiskeriet i området. Vi håber, at DTU Aqua vil være lydhøre overfor dette, fortsætter han.
Masser at tage fat på
Erik Tveskov er helt enig i de mange anbefalinger til restaureringer, der er i den nye plan.
– Der er masser at tage fat på. Desværre ser vi, at tidligere investeringer i gydegrusprojekter stort set er nytteløse, hvis der ikke følges op med luftning af gydegruset. Det fundamentale problem er, at et reguleret - udrettet og uddybet - vandløb er ude af balance, forstået på den måde, at sedimenttransporten er unaturligt stor. Særligt hvis vandløbet vedligeholdes år for år, blandt andet ved opgravning af sediment, fortæller Erik Tveskov og slutter med en opfordring:
– Derfor er det en nødvendighed, at vi mennesker hjælper til og får luftet gydegruset inden årets gydesæson. Der er nok af arbejde at tage fat på.
