Bliv klogere på havørrederne i Roskilde Fjord

Lars Juel Hansen Roskilde Fjord Havørred Der er smukke havørreder i Roskilde Fjord. Denne fangede Lars Juel Hansen ved Fjordlandet Open for et par år siden.

Vil du vide mere om havørredbestanden i Roskilde Fjord, så tag med, når Fishing Zealand afholder temaaften i Jyllinge den 27. oktober 2021. Her vil Rune Hylby, Peter Henriksen og Jon Svendsen fortælle om, hvordan bestanden har det, hvordan fremtiden ser ud, og hvad vi kan gøre yderligere for at hjælpe bestanden.

Hvis du interesserer dig for havørredbestanden i Roskilde Fjord som lystfisker eller naturinteresseret i almindelighed, har du muligheden for at deltage i en spændende temaaften, som Fishing Zealand inviterer til den 27. oktober 2021.

Men vent ikke for længe med din tilmelding, for der er maksimalt plads til 70 personer, og mange pladser er allerede afsat.

Fire oplæg
Temaaftenen vil byde på fire oplæg:

Biolog Peter Henriksen fra Limno Consult vil fortælle om de bestandsundersøgelser han har lavet i blandt andet Langvad Å. Han vil desuden fortælle, hvad den nye fiskeribekendtgørelse betyder for fiskeriet i fjorden.

Seniorforsker Jon Svendsen fra DTU Aqua vil fortælle om bemærkelsesværdige resultater fra flere mærkningsforsøg i Roskilde Fjord.

En repræsentant fra de frivillige lystfiskerforeninger ved fjorden vil fortælle om arbejdet med vand- og fiskepleje, herunder om opfiskning af moderfisk, opdræt og udsætninger.

Rune Hylby fra Fishing Zealands Grusbande vil fortælle om bandens projekter ved de lokale vandløb.

Roskilde Fjord Dyrnæs

Tid og Sted
Temaaftenen afholdes onsdag den 27. oktober 2021, kl. 18.30 – 21.30 på Jyllinge Bibliotek, Bygaden 19, 4040 Jyllinge.

Tilmelding
Tilmelding sker her. Der er maksimalt plads til 70 deltagere, og over halvdelen af pladserne er allerede afsat.