Forbundet og foreninger: Bekymrede for fisketomme vandløb

Skarver.Vildt.Kamera (1) Billeder fra vildtkameraerne dokumenterer skarvernes tilstedeværelse i vandløbene. Foto: DTU Aqua.

Fire kolde uger i vinterens løb med frosne fjorde og søer sendte sultne skarver op i vandløbene. En række observationer indikerer, at det gik alvorligt ud over fiskene, og det underbygges nu af resultater fra DTU Aqua.

_0006_DSCF8923.jpg

Kaare Manniche Ebert

Fiskebiolog

Efter flere milde vintre i træk med sporadisk kulde fik vi fra januar 2021 og en god måneds tid frosten at føle. I løbet af kort tid var der lagt låg på fjorde og søer, og det sendte mange fødesøgende skarver op i vandløbene. Der blev set rigtig mange skarver i åerne, og lystfiskerne frygtede det værste for vandløbenes fisk. Men hvor galt gik det? Og blev skarvernes tilstedeværelse i vandløbene begrænset af, at nogle foreninger denne gang – i modsætning til den kolde vinter 2009-2010, hvor skarverne for alvor begyndte at vise sig i ferskvand – tog udfordringen op ved at skræmme og bortskyde skarver?

Mange majfluer, men få fisk
En indikation på konsekvensen af skarvernes tilstedeværelse i vandløbene i de kolde uger i januar, så man fra sidst i maj og nogle uger frem, hvor der var store klækninger af majflue i en lang række vandløb. Det er et tidspunkt af året, hvor alle insektædende fisk – lige fra den mindste strømskalle til den mest sky bækørred – tager for sig af retterne. Åerne plejer at være levende af liv på overfladen af fisk, der æder insekter på overfladen. Men sådan var det ikke i år. Meldinger fra hele landet lød på, at der var kæmpestore klækninger og sværmninger af majfluer, men der var kun meget få fisk, der tog dem på overfladen. Konklusionen var klar: Åerne er nærmest støvsuget for fisk. Men kan det virkelig passe? Er de få fisk ikke bare et udtryk for, at bestandene svinger fra år til år?

Stor overdødelighed for stalling
Et pilotprojekt i Grindsted Å – omtalt i Sportsfiskerens sektion, Indblik  – viser, at det desværre godt kan passe. I det vestjyske vandløb har der været en kæmpe overdødelighed på stallingerne, og det skyldes primært tilstedeværelsen af fødesøgende skarver i vinterens koldeste periode. Endnu mere deprimerende er det, at Grindsted Sportsfiskerforening i hele perioden har været ved åen for netop for at skræmme skarverne væk.

I forbindelse med projektet blev en knapt 4 km lang strækning i den meget smukke og stærkt varierede Grindsted Å undersøgt i september 2020. Ved hjælp af elektrofiskeri kom biologer fra DTU Aqua frem til, at der var 313 stallinger mellem 19 cm og 41 cm på hele strækningen. Den 20. maj i år var biologernes konklusion, at der kun var 42 stallinger tilbage. Det svarer til en dødelighed på 86,5 %. En normal dødelighed for stallinger i den størrelse er på mellem 25 og 50 %. Derfor burde der være mellem 156 og 235 stallinger tilbage i stedet for blot 45 stk. Lystfiskernes og foreningernes observationer peger primært på én mulig forklaring på den ekstremt store dødelighed: I løbet af den kolde periode blev der set rigtig mange skarver ved åen.

Nye undersøgelser: Skarv-problemer i flere vandløb
Nye resultater fra DTU Aqua underbygger observationerne fra flere steder i landet. DTU Aqua har siden 2017 gennemført en ny type undersøgelser af skarvens påvirkning af vandløbene og deres fiskebestande.

Undersøgelserne fortæller om overlevelsen af primært yngel/ungfisk af laks og ørred på udvalgte å-strækninger i Skjern Å-systemet, Von Å, Fjederholt Å, Storå-systemet, Vejle Å og Binderup Å. Halvdelen af strækningerne bliver overdækket med net for at holde skarv ude, mens den anden halvdel af lokaliteterne ikke er overdækkede.

Samlet viser resultaterne, at prædation fra skarver spiller en stor rolle for dødeligheden af laks- og ørred-ungfisk i de undersøgte vandløb.

DTU Aqua skriver på fiskepleje.dk, at undersøgelsen har dokumenteret en overdødelighed hos lakse- og ørred-ungfisk på mellem 50 % og 95 % på strækningerne. Værst så det ud i Vejle Å og Binderup Å, hvor ørredbestanden kan være direkte truet, hvis den overlevelse, der er målt, er typisk for hele vandløbet og for alle år.

Læs mere om undersøgelserne her

Fiskebestande banket i bund
Danmarks Sportsfiskerforbund og medlemsforeningerne er stærkt bekymrede for de fisketomme vandløb.

– Det er virkelig trist at se smukke, rene vandløb med et mylder af smådyr og insekter, som stort set er fisketomme. En lang række fiskearter som stalling, bækørred og strømskalle er fuldstændigt banket i bund i mange vandløb, ligesom det skete ved sidste isvinter for godt 10 år siden, siger Kaare Manniche Ebert, der er biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund, og fortsætter:

– Når selv den koordinerede indsats med at skræmme og skyde de fødesøgende skarver, som fandt sted i Grindsted Å i denne vinter, ikke har kunnet holde skarverne væk, så er det svært at give et bud på, hvad der skal til. Udfordringen er jo, at hver gang kulden indfinder sig, så kan skarverne kun finde føden ét sted – i vandløbene. Det underbygger de nye resultater fra DTU Aqua også, slutter han.

Plan i høring
Skarvforvaltningsplanen, der udstikker retningslinjerne for muligheden for at regulere og skræmme skarv, er netop sendt i høring. Danmarks Sportsfiskerforbund vil i sit høringssvar gøre opmærksom på fiskebestandenes pressede situation samt appellere til, at der tages initiativer, som kan være med til at begrænse skarvernes negative påvirkning i vandløbene.