Flere laks i Ryå

1 foto laks.jpg

Lørdag den 4. november elfiskede Brønderslev Lystfiskeriforening i Ryå for at fange havørreder til nye generationer. De fangede desværre kun 21 havørreder, men det var heldigvis store ørreder med ni over 70 cm og den største var en flot hun på 90 cm. Dagens helt store overraskelse var fangsten af hele tre laks, samt flere som ikke blev fanget. De tre laks målte henholdsvis 96 cm, 81 cm og 70 cm.

Gennem fiskesæsonen er der set flere laks i Ryå og der er også fanget enkelte. Hvor de mange laks kommer fra vides ikke. De er umiddelbart svømmet forkert for der er ikke en laksestamme i Ryå, forklare Martin Rubæk fra Brønderslev Lystfiskeriforening.

Alle de fangede laks blev nænsomt genudsat og de 21 havørreder fik lørdag den 18. november selskab af yderligere 80 havørreder, så næste generationer havørreder er hermed sikret.  

Undervejs blev der optaget lidt video som bl.a. viser en af de laks som blev fanget og en helt på ca. 50 cm.

2 foto havørred på 90.jpg