Et helt liv med lystfiskeri: Mød Ingelise Frier i Knæk & Bræk
I den nye episode af Knæk & Bræk kan du møde 74-årige Ingelise Frier – en kvinde, der i mere end 70 år har levet og åndet for lystfiskeri. Episoden fortæller historien om et liv, hvor passionen for vand, natur og fiskeri har formet både familien, hverdagen og tilværelsen.
Støttet af Lystfisker Danmark
- Knæk & Bræk produceres med støtte fra Lystfisker Danmark.
- Støtten er med til at sikre, at podcasten kan fortælle de store og små historier fra dansk lystfiskeri – fra personlige portrætter til fortællinger om passion, natur og fællesskab.
- Lystfisker Danmark arbejder for at styrke lystfiskeriet i Danmark, sætte fokus på natur- og vandmiljø og skabe bedre rammer for både nye og erfarne lystfiskere.

I den nyeste episode af podcasten Knæk & Bræk møder lytterne 74-årige Ingelise Frier – en kvinde, der i mere end syv årtier har haft fiskestangen som tro følgesvend. Det er historien om et liv, hvor lystfiskeriet ikke bare var en hobby, men en livsstil, en identitet og en passion, der har formet alt fra kærlighedsliv til familieliv.
Som ung kvinde pakkede Ingelise livet sammen og flyttede til den anden ende af landet for at kunne dyrke tørfluefiskeri. Somre blev brugt som laksebums i Norge, hvor fem uger ved elvene var det naturligste i verden. Hun fandt en mand, der næsten var lige så fiskegal som hende selv – og da børnene kom, blev de ganske enkelt taget med på fisketur. Uanset om destinationen hed Lofoten, Namsen eller nye eventyr, var fiskeriet omdrejningspunktet. Selv arbejdslivet blev præget af passionen, da Ingelise arbejdede som fiskelærer.
Episoden er både et portræt og en samtale om at leve et helt liv med lystfiskeri – om kompromiser, frihed, hårdhed, kærlighed til naturen og glæden ved at være ved vandet. Det er fortællingen om, hvordan et liv og et lystfiskerliv kan forenes – på både den fineste og mest kompromisløse måde.
Lyt til podcasten her, eller hvor du normalt lytter til podcasts: