Sportsfiskeren er på vej til dig – få inspiration til sommerens fiskeri

Forside

Årets sommerudgave af Sportsfiskeren er på trapperne og lander i postkasser og butikker i løbet af uge 19, men medlemmer kan allerede nu læse magasinet online. I Sportsfiskeren 2 kan du blandt andet læse om sommerens å-fiskeri efter havørred og laks, 15 hotte kystpladser på Vestsjælland, havne-makreller på slap line samt hæsblæsende geddeaction i overfladen. God læselyst.

Udgivelsesoversigt 2022
Sportsfiskeren 2: 10. maj
Sportsfiskeren 3: 6. september
Sportsfiskeren 4: 22. november

Har du ikke modtaget Sportsfiskeren?
Hvis du mod forventning ikke modtager Sportsfiskeren, selvom du er medlem, så send navn, adresse og medlemsnummer til medlemsadministrator Anne Holbæk på ah@sportsfiskerforbundet.dk.

Sportsfiskeren 2 er på vej til din postkasse, og det kan også findes i kiosker og butikker landet over. Her får du en smagsprøve på, hvad du har i vente i årets sommerudgave af Danmarks vigtigste fiskemagasin.

Som medlem af Danmarks Sportsfiskerforbund kan du desuden læse magasinet online allerede nu.

Gedde DK Daniel Holm 17

Geddeaction i overfladen
Der er få øjeblikke i fluefiskeri, som er mere spektakulære, end når en sulten gedde eksplosivt går til hugget i vandoverfladen. Vi er på vej ind i højsæsonen for popperfiskeri efter gedder, og i det nye nummer af Sportsfiskeren forklarer tre popperentusiaster, hvorfor netop denne fluetype er deres absolutte geddefavorit. 

DSCF6803

Laksefiskeri mod strømmen
Sportsfiskeren har talt med Oliver Seiersen, der jævnligt har sin gang ved Gudenåens og Storås bredder, for at blive klogere på  opstrøms-spinnefiskeri efter laks. En drøneffektiv metode, der samtidig er let at gå til selv for en nyudklækket laksefisker.

Christian Flinker

Havne-makreller på slap line
Makrelfiskeriet langs havnefronten er noget af det mest afslappende og samtidig højspændte fiskeri, du kan opleve om sommeren. Alle kan være med og med et gammelt fluehjul, en let spinnestang, en håndfuld splithagl og en trekrog kan man sammensætte et simpelt løsline-sæt, der gør makrelfiskeriet sjovt og udfordrende.

TUBE3694

Havørreder i sommernatten
Nattens gerninger langs åen er ikke for alle, men har man først hørt en hidsig havørred bryde overfladen for at inhalere ens flue, er man solgt. Sportsfiskeren giver dig starthjælp til natteroderi efter åens havørreder.

P1033759

Få din partner med på fisketur
Mange lystfiskere bruger enorme mængder tid ved fiskevandet og finder et frirum, der bliver en vigtig del af livet. Men hvorfor ikke invitere din bedre halvdel med til et kig ind i den forunderlige verden? Sportsfiskeren kigger nærmere på, hvordan du kan præsentere lystfiskeriet for din partner, samt hvad du ikke bør gøre.

Asnæs Nordskov

15 hotte kystpladser på Vestsjælland
Med omtrent 1700 km kystlinje byder Sjælland på massevis af fabelagtige havørredpladser. Rasmus Ovesen har fisket Sjælland rundt igennem mere end to årtier, men især Storebæltskysten ligger hans hjerte nær. I Sportsfiskeren 2 får du hans 15 favoritpladser på Vestsjælland.

DSCF5456

5 tips til flade fra båd
Fladfisken er måske ikke kendt for at være kræsen, men som bådfisker er der alligevel en række tricks, der er værd at forfølge for at opnå glade dage med masser af fladfisk i båden. Sportsfiskeren har talt med fiskeguiden Claus Eklundh Christensen for at få 5 stensikre tips til de flade fra båd.

IMG 0670

Indblik: Det Vilde Vesten
Den garvede geddefisker Thomas Søbirk har gravet i garn-fiskeriet på de vestjyske fjorde og søer. Her er han stødt på et ureguleret, men også lovligt erhvervsfiskeri, der flere steder har banket bestandene af rovfisk i bund. Læs historierne, og få DSF’s syn på sagen i dette nummer af Indblik.