Søg støtte til din forening i Nordea-fondens lokalpulje

Lokalpulje Typisk modtager hvert støttede projekt 5.000-30.000 kr. fra Nordea-fondens Lokalpulje. Foto: Arkivfoto. Julie Myhre.

Nordea-fondens lokalpulje støtter projekter, der styrker lokale fællesskaber. Din forening kan søge op til 100.000 kr. til projekter, aktiviteter eller udstyr.

Har din forening en god idé til en aktivitet, eller mangler I nyt udstyr til foreningens arbejde og arrangementer? Så kan I søge støtte i Nordea-fondens Lokalpulje. I har mulighed for at søge op til 100.000 kr. til mindre projekter, der bidrager til lokale fællesskaber og gode liv.

Nordea-fonden tager løbende imod ansøgninger, og søger I senest 26. november, får I svar inden jul.

Tirsdag den 16. november kan din forening høre mere om lokalpuljen og få svar på spørgsmål, når Nordea-fonden går live på Facebook fra kl. 16-17. Tilmeld jer til live session om lokalpuljen via dette link.